Fremtiden er fuld af lufthavnslitteratur

Hvad sker der så med det, du kalder nationallitteraturen?

– Den vil skrumpe ind og blive marginaliseret. Der vil altid være en nationallitteratur, men den udgøres af nogle få idealistiske forfattere, som ihærdigt vil holde fast i, at vi skal have en særlig forfinet, dansk litteratur. Men de vil i stigende grad blive skubbet ud til siden og anset som nogle pudsige originaler uden en stor stemme eller plads i det brede litteraturbillede. Det er eksempelvis forfattere som Hans Edvard Nørregård-Nielsen og Vibeke Grønfeldt, siger han.

– I takt med at denne udskillelse sker, vil der opstå en stor midtergruppe af forfattere, som vil få det hårdt. Det er dem, som hverken er egnsforfattere eller internationalister. Dem, som ikke enten glider ind i den globale gruppe eller over til nationallitteraturen, vil stille og roligt forsvinde. Det kunne være forfattere som Ib Michael og Klaus Rifbjerg.

Hvorfor medfører globaliseringen denne marginalisering af nationallitteraturen?

– Tendensen er ikke kun dansk. Det sker også i mange andre lande, og det sker blandt andet, fordi forlagsindustrien ligesom så mange andre industrier vil have et produkt, der kan cirkulere flest mulige steder. Modeordet globaliseringen har sat skub i den udvikling, som fandtes i forvejen. Jo mere ensartet og homogent, jo bedre mulighed er der for at få afsat produkterne bredt. Der er flere steder i USA forfatterskoler, der underviser i, hvordan man skriver en international bestseller, og det kommer også hertil.

– Jeg tror heller ikke, det er tilfældigt, at det er serier som "Nikolaj og Julie" og "Rejseholdet", der vinder Emmy'er og ikke "Krøniken". "Nikolaj og Julie" er en universel kærlighedshistorie, og "Rejseholdet" handler om nogle politifolk, som opklarer mord og forbrydelser. Men "Krøniken" handler om noget dansk og afspejler en tid, som er særlig for Danmark og dansk kultur.

– Vi ser også, at den anglo-amerikanske kultur vokser kraftigt i disse år. Sprogforskerne peger på, at engelsk som hovedsprog stadig vokser, og at der hele tiden er små sprog, som uddør. Jeg tror ikke, at dansk vil uddø, men vi henvender os i udpræget grad til verden via engelsk og søger efter det universelle, som alle kan forstå, siger han.

Der er nogen, der påpeger, at netop hjemstavnslitteraturen er i vækst. Hvordan hænger det sammen med det, du siger?

– Det er rigtigt, at der er meget fokus på hjemstavnslitteratur lige nu, og jeg tror altid, at der vil opstå en modreaktion til den herskende strømning i tiden. Men jeg tror ikke, at nationallitteraturen vil kunne modstå presset. Den vil som sagt altid være der, men den stærkeste strømning, tror jeg, stadig vil være den universelle litteratur.

Du mener, det er en skam, at udviklingen går i den retning. Hvorfor?

– Vi risikerer at tabe de lokale og nationale fortællinger og myter og skrøner på gulvet, hvis det strømlinede tager over. Det er primært forfattere, som sprogliggør vores erfaringer. De sætter dem på skrift og publicerer det, så vi kan genkende os selv. Hvis der ikke er nogen, som skriver det ned, vi alle sammen ved, så ved vi det lige pludselig ikke længere.

– Marginaliseres denne nationallitteratur for meget, forsvinder der også bestemte måder at erfare ting på. Hvis der ikke var nogen, som havde skrevet erfaringerne fra KZ-lejrene ned, ville den erfaring være forsvundet med tiden. Nationalitteratur er i høj grad et vidnesbyrd om en tid, og forsvinder den form for litteratur, så forsvinder vidnesbyrdet også. Det vil efter min mening være synd og skam, siger Mikkel Bruun Zangenberg.

duus@kristeligt-dagblad.dk



Mikkel Bruun Zangenberg

Født i 1968. Han er uddannet ph.d. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Han er lektor i litteraturvidenskab ved Syddansk Universitets Institut for Litteratur, Kultur og Medier, hvor han blandt andet forsker i kunst, krig og demokrati. Han er desuden litteraturanmelder for Politiken.