I Rembrandts bibelbilleder ser vi mennesket, som det virkelig er

"Det, vi ser i Rembrandts billeder, er ikke illustrationer til Biblen, men fortolkninger i visuel form. Man kan tale om visuel eksegese. Eksegese, som man også kan kalde akademisk bibelfortolkning, er jo det, vi bedriver her på stedet. Min idé til bogen opstod, da jeg var til en konference med andre eksegeter i Wien. I en pause gik jeg over på byens kunsthistoriske museum, og der slog det mig, at vi jo ikke kan hamle op med dem i kreativ bibelfortolkning. Og da jeg kom tilbage til konferencen var der ikke noget af det, jeg hørte, der stod mål med de klassiske kunstneres fortolkning," fortæller Kasper Bro Larsen og tilføjer, at Rembrandt på sin vis kan minde om Søren Kierkegaard i hans fortolkning af troen.

"Jeg synes, der er nogle af hans billeder, der viser tegn på, at han – ligesom vi gør i vores tid – opfatter troen som noget subjektivt. Ikke som en objektiv virkelighed, men som noget, vi hver især kan tilegne os. Et eksempel er billedet, hvor Maria Magdalene opdager Jesus ved opstandelsen. I det samme billede er der to nederlandske kvinder, der defilerer forbi uden at ænse, hvad der sker. Det tyder på, at det, der sker her, er en subjektiv begivenhed, som for andre er helt ligegyldig. Det er en næsten kierkegaardsk pointe, at troen er en subjektiv sandhed."

Der er i kunsthistorien opstået standardiserede motiver til de forskellige bibeltekster. Dem maler Rembrandt også, men derudover maler han ofte et øjeblik eller moment, der ligger ved siden af det traditionelle motiv. Man kan tage scenen efter opstandelsen som eksempel. På de fleste billeder af den scene kaster Maria Magdalene sig frem foran Jesus efter opstandelsen. Men Rembrandt maler også den scene lige før, hvor hun opdager, at det er Jesus. Nogle gange opstår der sågar i hans værker hele tegneserier. Eksempelvis i historierne om den barmhjertige samaritaner og om den fortabte søn, hvor man kan se scene for scene i hans værker.

Det er karakteristisk for Rembrandt, at han først og fremmest ser Bibelen som udtryk for mødet mellem Gud og mennesker, og at det er det møde, der for alvor inspirerer ham i hans kunst.

"Han søger de øjeblikke, hvor menneskers skæbne ligesom bliver vendt om, typisk fra ulykke til lykke, af det guddommelige. Han forsøger hele tiden at tematisere det helliges nedbrud i verden som et moment, der slår ned undtagelsesvis. Altså sådan et skæbneomvendende øjeblik. I hans værker sker mødet mellem Gud og mennesker altid på en menneskelig realistisk scene", siger Kasper Bro Larsen.

"Der ligger mange forkyndende elementer i Rembrandts billeder, fordi han hele tiden forsøger at mindske afstanden mellem Bibelens verden og betragterens verden. Han kan lade billedet åbne sig ud mod betragteren, så han eller hun bliver en integreret del af billedet. Han har i mange tilfælde malet en betragter inde i billedet, som står og kigger på os, mens vi kigger på billedet, eller han maler en halvcirkel, så det bliver os, der fuldender billedet. På hans billeder er der også ofte en tom stol, som er en invitation til beskueren om at træde ind."

"Hvis man ved forkyndelse forstår det at gøre noget fremmed nutidigt relevant, så er det, han som kunstner gør, at forkorte afstanden mellem den verden, der er på billedet og på menneskers eget ståsted. Men han er ikke en, der fromt stryger Bibelen med hårene, han har også blik for konfliktstof i Bibelen," mener Kasper Bro Larsen.

Når man betragter Rembrandts samlede bibelske værk, så kan man med fordel også lægge mærke til det, som den berømte kunstner ikke maler. Han har lavet fortolkninger til næsten hele Bibelen, men det falder i øjnene, at han ikke har forsøgt sig med at male illustrationer af myterne om skabelse eller dommedag.

Det skyldes ifølge Kasper Bro Larsen næppe teologiske kvababbelser, men er alligevel et meget bevidst valg fra Rembrandts side. Netop skabelse og dommedag ligger uden for vores reelle verden, og det er ikke det metafysiske, der interesserede Rembrandt, men derimod det skæbnebestemmende møde mellem Gud og mennesker i det konkrete og hverdagsagtige. På mange af hans billeder lyses det hverdagsagtige op af det uventede og undtagelsesrige.

"Rembrandt er kendt for brug af lys og mørke, og i sine bibelske billeder bruger han lyset dels som en spot, en slags erkendelseslys, og dels som guddomsmærke. I mange billeder sættes det særlige lys over for det almindelige lys for at fremhæve det guddommelige over for det menneskelige. Det guddommelige lys konkurrerer ofte med en naturlig lyskilde, der gøres helt til skamme," siger Kasper Bro Larsen.

Det guddommelige kan i Rembrandts billeder imidlertid også manifestere sig i en mere ydmyg form. Det sker eksempelvis i billedet "Kristus og kvinden, der blev grebet i ægteskabsbrud", hvor Jesus fremstilles i fattige klæder helt uden glorie, og hvor det er kvinden i midten, lyset rammer.

Det vides ikke præcist, hvilken bibeloversættelse Rembrandt har malet sine billeder ud fra, men det er tydeligt, at han har nærlæst teksten.

"For os, der arbejder med bibeltekst til daglig, kunne det være lidt sjovt, hvis vi vidste, at han havde arbejdet med én bestemt bibeloversættelse, men det ved vi ikke. Men vi kan se mange steder, at han har været dybt nede i teksten, inden han er begyndt at male. Et eksempel på det er hans billede af Jesus, der bliver dømt foran Pilatus. Der står der i Johannesevangeliets udgave, at det var i den sjette time. På Rembrandts billede er der i baggrunden et ur, der viser, at klokken er et par minutter i seks. Det ser man ikke på andre kunstneres udgave af den her scene, så her er det helt specifikt Johannesevangeliet, han har arbejdet med," siger Kasper Bro Larsen.

Han håber, at bogen vil give et mere nuanceret indblik i Rembrandts værker og sætte flere nuancer på de bibelske tekster.

"Der er en vis konkurrence om udtrykket ?den femte evangelist?, om det eksempelvis er Bach eller Shakespeare, men det kunne lige så godt være Rembrandt," siger Kasper Bro Larsen, der ikke afviser, at der kan komme flere teologiske "coffe table-bøger" fra Det Teologiske Fakultet i Århus om andre kunstnere og deres fortolkning af Bibelen.

washuus@k.dk