Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Landbruget skal være en del af klimaløsningen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landbruget skal være en del af klimaløsningen

FN?s fødevareorganisation, Fao, fastslår, at landbruget er i stand til at skære ned på udledningen af drivhusgasser, men det kræver, at fattige bønder, som disse demonstranter i Cambodja, får hjælp til at dyrke jorden anderledes, hvilket koster penge. --

- Chor Sokunthea/Reuters/Scanpix.

Emneord for denne artikel

u-lande | klimatopmøde | Mexico | fødevaresikkerhed | Cop16 | Cancun
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Landbruget står for knap 20 procent af de drivhusgasser, der øger den globale opvarmning. Derfor er det nødvendigt at tænke landbruget med ind i de aktuelle klimaforhandlinger ved COP16 i Mexico

Der er brug for 70 procent mere mad i 2050, hvis alle på jorden skal have en chance for at spise sig mætte. Til den tid vil der bo omkring ni milliarder mennesker på kloden - mod 6,7 milliarder i dag, forudser befolkningsstatistikkerne.

Behovet for flere fødevarer er ikke blot en gigantisk udfordring for landmændene - især i u-landene - på et tidspunkt, hvor klimaforandringer som mere tørke, større oversvømmelser og vildere storme gør det stadig vanskeligere og mere uforudsigeligt at dyrke jorden. En voksende landbrugsproduktion bidrager også i sig selv til den globale opvarmning, hvis der ikke gribes ind, og det er en af de udfordringer, som fødevareorganisationerne i øjeblikket slås for at gøre opmærksom på ved FN's klimatopmøde i Mexico.

Således har FN's fødevareorganisation, Fao, beregnet, at landbruget i øjeblikket står for 18 procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mere end hele transportsektoren. Samme organisation peger på, at alene kødproduktionen vil blive fordoblet inden for de næste 40 år, og da de nuværende dyrehold allerede optager omkring 80 procent af jordens landbrugsarealer, når man tæller græsning og foderproduk- tion med, er der lagt op til fatale konsekvenser, hvis landbruget ikke bliver dygtigere til at udnytte ressourcerne.

Annonce
Den gode historie er så, ifølge Fao, at det rent faktisk er muligt for landbruget at skære ned på udledningen af drivhusgasser. Især er der gode chancer for at binde kuldioxid i jordbunden – på samme måde som træer kan binde kuldioxid. Forudsætningen er, at især de fattigste landmænd får hjælp til at lære at dyrke jorden anderledes – og det koster penge. Penge, som i dag går landbrugets næse forbi, mener Fao.

"Der er alt for få midler, både i øjeblikket og på sigt, til at imødegå de udfordringer, som klimaforandringer og fødevaresikkerhed rejser for landbruget," siger Peter Holmberg, direktør for Faos afdeling for klima, miljø og bioenergi i en kommentar fra klimatopmødet i Cancun i Mexico.

"Hvis landbruget skal have mulighed for at brødføde ni milliarder mennesker i 2050 og samtidig udnytte sit potentiale for at binde store mængder kuldioxid, er der brug for flere penge og nye metoder," siger han.

Verdensbanken skønner, at de fattige lande alene skal bruge 14 milliarder kroner frem til 2050 for at omstille deres landbrug til det ændrede klima, som den globale opvarmning medfører. Dertil kommer yderligere 78 milliarder kroner inden 2030, hvis de fattige lande skal have råd til at indføre dyrkningssystemer, som sikrer, at landbruget binder så meget kuldioxid i jorden som muligt.

Det Internationale Institut for Fødevaresikkerhed, IFPRI, arbejder med at finde ud af, hvordan det er muligt at afskaffe sulten i verden på en bæredygtig måde. I en rapport, som IFPRI har offentliggjort på topmødet i Mexico, konkluderer den anerkendte organisation, at den bedste måde at hjælpe u-landene på med at tilpasse sig klimaforandringerne er at gøre noget ved fattigdommen.

"Hvis du tjener flere penge, er du bedre i stand til at stå mod de chok, der måtte komme. Du har for eksempel råd til at have en dårlig høst. Eller du har råd til at investere i bedre teknologi som et lille overrislingsanlæg eller en bedre kvalitet såsæd. I det hele taget har du råd til at eksperimentere lidt," siger Jerry Nelson, hovedforfatter til rapporten "Food Security, Farming and Climate Change to 2050" (Fødevaresikkerhed, landbrug og klimaforandringer frem til 2050).

IFPRI peger derimod på, at det kan være spild af penge at investere målrettet i klimaforandringer, fordi det stadig er alt for usikkert at vurdere, hvordan konsekvenserne bliver lokalt. For eksempel for landmanden i Madagaskar.

"En investering, som kun foretages på grund af en forventet klimaforandring, risikerer at være den forkerte investering," siger Jerry Nelson.

upoulsen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​