Dårlig disciplin er ifølge undervisningsminister Tina Nedergaard (V) en hovedårsag til, at danske folkeskoleelever klarer sig ringe sammenlignet med andre lande. Det passer ikke, siger ekspert
Lade forældre giver udisciplinerede elever. Det er ifølge undervisningsminister Tina Nedergaard (V) en af de væsentlige forklaringer på, at Pisa-undersøgelsen 2009 nu placerer danske folkeskoleelevers læsefærdigheder på en 18.-plads ud af de 33 OECD-lande, som indgår i undersøgelsen.
Særligt skuffende er resultatet i betragtning af, at Danmark har verdens dyreste folkeskole. Stærkt foruroligende er det, fordi det handler om noget så grundlæggende som velfærdsstatens fremtid, og fordi noget så "gammeldags" som disciplin i skolen mangler, mener undervisningsministeren.
LEDER:
Nytænkning nødvendig"Danske forældre er for lade og uopmærksomme over for de krav, der nødvendigvis stilles fra skolens side," siger Tina Nedergaard og fortsætter:
"Det her kommer som en rigtig ubehagelig overraskelse for mange forældre. Men når et barn møder op i skolen, skal barnet være udhvilet, bespist, have lavet lektier og respektere skolen som institution. Det gælder også mit eget barn, selvom det ikke lykkes hver dag."
Niels Egelund, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og formand for det danske Pisa-konsortium, bekræfter, at danske børn i ringere grad end børn fra andre lande får respekt for folkeskolen med hjemmefra. Vurderingen bygger han blandt andet på en undersøgelse, der sammenligner holdningen til folkeskolen hos forældre fra Danmark og Finland. Finland får andenpladsen i Pisa-undersøgelsen, hvad angår læsefærdigheder.
Samtidig forklarer Niels Egelund, at danske skolelærere bruger op til 70 procent af undervisningstiden på at skabe ro. Og at fagligheden ifølge Pisa-undersøgelsen samt internationale undersøgelser kan løftes med, hvad der svarer til to klassetrin, ved bedre disciplin.
"Undervisningen i Finland og især i Sydøstasien er kendetegnet ved orden, disciplin og systematik. Endda i en grad, der kan gøre os andre en lille smule trætte," siger Niels Egelund.
Hans forklaring på den manglende disciplin i folkeskolen er den overordnede, antiautoritære bølge, der begyndte i slutningen af 1960?erne. Nutidens skoleelever er også, påpeger han, børn af forældre, der selv er opdraget uden tidligere tiders respekt for autoriteter.
Derimod genkender Hanne Knudsen ikke, at danske forældre skulle være lade. Tværtimod. Hanne Knudsen er adjunkt ved DPU, og hendes ph.d.-afhandling, "Har vi en aftale?", handler om netop mødet mellem folkeskolen og forældrene.
"At danske forældre skulle være lade og uengagerede, passer ikke med de måder, som jeg har hørt skolelærere og skoleledere omtale forældre på. I hvert fald ikke over en bred kam," siger Hanne Knudsen og tilføjer:
"Rigtig mange forældre udpeges som overengagerede og emsige. Nogle, der blander sig i skolens arbejde og går alt for meget op i deres eget barn. Så den fortælling passer slet ikke med undervisningsministerens."
Regeringen kritiseres af såvel oppositionen som Dansk Industri for ikke at levere bedre resultater for den danske folkeskole efter ni år ved magten. Undervisningsministeren afviser, at hun forsøger at skyde skylden over på danske forældre i bred forstand.
"Det er overhovedet ikke ansvarsfralæggelse. Jeg har et stort ansvar for Danmarks børn, men det kommer ikke i nærheden af forældrenes. Som minister kan jeg forsøge at skabe resultater og lægge mere ansvar ud i kommunerne, men jeg kan aldrig kompensere for, om barnet er undervisningsparat, når barnet møder op. Om barnet har sovet. Spist. Er forberedt. Og gider høre efter. Det kan jeg ikke, og det er ikke min opgave," siger Tina Nedergaard.
Hun opfordrer i øvrigt forældre til at se en halv time mindre fjernsyn om dagen og til at læse med børnene i stedet.
beck@k.dk
25 indlæg det seneste døgn
