Dogmer, vanetænkning og fastlåste politiske positioner må lægges til side, og alle, lige fra lærere til politikere og forældre, må nu stå sammen for at gøre op med den danske folkeskoles middelmådighed. Gårsdagens Pisa-undersøgelse viser, at den massive indsats de seneste år for at hæve niveauet i folkeskolen har slået fejl. Danske elever i 9. klasse klarer sig fortsat på det jævne i internationale sammenligninger.
De asiatiske lande tordner frem og har placeret sig i toppen, når det gælder elevernes kundskaber, og eneste europæiske land, der kan være med i det fine selskab, er Finland.
I dag præsenterer regeringen så sit svar på det ringe niveau i form af øget faglighed, niveauløft og flere undervisningstimer i de yngste klasser. Hvis nogen synes, de har hørt det før, er det ikke helt forkert. Ifølge Danmarks Lærerforening har der været 28 ændringer af folkeskoleloven de seneste 10 år.
Der er ingen tvivl om, at der skal øget fokus på faglighed og disciplin i skolen. Der skal være ro i klassen, når læreren taler, og undervisningen pågår. Angiveligt ville danske elever klare sig to klassetrin bedre alene ved at skabe ro - og læser de så en halv time af lyst derhjemme hver dag, kan de blive endnu et klassetrin bedre til dansk. Altså ganske billige tiltag - omend ikke lette. Her må forældrene træde til med elementær opdragelse og støtte til hjemmearbejde.
Men der er også brug for at se på, hvordan ressourcerne anvendes. En af årsagerne til, at vi har verdens dyreste folkeskole, er, at en stor andel af budgettet anvendes til specialundervisning, idet rigtig mange børn udskilles fra de såkaldte normale klasser. Med andre ord er normalområdet blevet beskåret i de senere år, mens udgifterne til folkeskolen samlet set er vokset. Det kan ses på antallet af undervisningstimer, hvor flere kommuner har skåret ned til minimumsniveauet. En oplagt forkert udvikling i et land, der i forvejen er kendetegnet ved sen skolestart og korte skoledage.
Medier, meningsdannere og politikere har hver dag et nyt bud på, hvad der skal til, for at vi får en skole med dygtige elever, men måske er det på tide, at alle står sammen. Det er nødvendigt at kigge fordomsfrit på alt fra lærernes uddannelse til klasse- og skolestørrelser.
Det er ikke synd for børn, at de skal gå i skole og lære noget. Mange forældre og pædagoger har traditionelt haft en angst for skolen som et sted, der bremsede børns leg. Men børn er nysgerrige, og for dem er det en leg at lære nyt, og der er ingen grund til ikke at imødekomme denne nysgerrighed. Ligesom man understøtter børns lyst til at lære at cykle, skal deres lyst til tal og bogstaver naturligvis også have fuld opbakning.
kdh