Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Det er nu, det gælder for Haiti til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er nu, det gælder for Haiti

Kommenter Hold mig opdateret

Uden en omfattende og øjeblikkelig international indsats er flere hundredtusinde menneskers liv på spil, skriver FN's generalsekretær Ban Ki-moon

SKÆBNEN HAR IKKE været god ved Haiti. Der var allerede voldsomme lidelser efter sidste års jordskælv, og de er siden blevet forværret af orkanen Tomas og koleraudbruddet. Nu omgives det netop overståede valg af stadig større anspændthed.

Epidemien har bredt sig til alle landets 10 departementer såvel som til hovedstaden, Port-au-Prince. Det haitianske sundhedsministerium meddeler, at antallet af dødsfald nu nærmer sig 2000, og antallet af smittede overstiger 80.000. Disse tal er i bedste fald løse skøn, da mange ikke har nem adgang til sygehuse og klinikker. FN-hold frygter, at det reelle antal af omkomne og smittede i virkeligheden er dobbelt så stort.

Epidemien vil tydeligvis stadig brede sig. Det skyldes en kombination af en særlig smitsom koleratype, et svagt nationalt sundhedsvæsen, dårlige sanitære forhold og mangel på rent vand. Verdenssundhedsorganisationen og The Pan-American Health Organization (PAHO) anslår, at udbruddet kan ramme op til 400.000 personer.

Mens det internationale samfund mobiliserer sin indsats, har vi to prioriteter: for det første at mindske antallet af dødsfald ved hjælp af effektiv behandling og for det andet at informere befolkningen om, hvordan de kan passe på sig selv, deres familier og lokalsamfund.

Annonce
SELVOM SITUATIONEN overordnet set er frygtelig, er der visse positive nyheder: Skønt den epidemiologiske statistik er foruroligende, er antallet af dødsfald blandt de ramte i de seneste par uger faldet fra 7,6 procent til 3,6 procent.

Den haitianske regering, FN-organisationer og det humanitære samfund har travlt med at iværksætte behandling og forebyggende foranstaltninger. De bidrager med vandrensningsmateriel, gennemfører storstilede informationskampagner og hjælper med at opføre behandlingscentre.

Men en ting er sikker: Hvor beundringsværdig denne fællesindsats end måtte være, er den simpelt hen ikke tilstrækkelig. Uden en omfattende og øjeblikkelig international indsats er flere hundredtusinde menneskers liv på spil. Det er op til os at reagere hurtigst muligt og sætte alle ressourcer ind på opgaven.

Det mest presserende er behovet for flere kolerabehandlingscentre. Der er behov for mere uddannet medicinsk og ikke-medicinsk personale til at drive disse centre. PAHO og WHO anslår, at der i løbet af de næste tre måneder bliver brug for endnu 350 læger, 2000 sygeplejersker og 2200 støttepersoner.

Der bliver også brug for omkring 30.000 sundhedsarbejdere og frivillige til at bemande de sandsynligvis omkring 15.000 steder til oral rehydrering. Og atter andre skal bruges til at undervise i og fremme bedre hygiejne i lejre og lokalsamfund. Det er afgørende, at alle haitianske lokalsamfund er klar over, hvordan man skal håndtere sygdommen, og at de forstår, at kolera hurtigt kan helbredes, hvis den blot diagnosticeres og behandles hurtigt.

DET ER IKKE overraskende, at koleraforekomsten er størst i Haitis slum- og landområder, hvor der er længst til hjælpen. I lejrene, hvor man anslår, at omkring 1,3 millioner søgte ly efter jordskælvet tidligere i år, er der ironisk nok relativt få tilfælde. Det skyldes, at vi er der med de nødvendige midler: lægehjælp, sanitet og rent vand.

For at hjælpe Haiti med at hjælpe sig selv må vi nå længere ud. Derfor har FN og dets samarbejdspartnere vedtaget en tværsektoriel koleraindsatsstrategi for Haiti, der skal indsamle 164 millioner dollar til at hjælpe det internationale samfund med at inddæmme udbruddet. Foreløbig er kun 20 procent finansieret.

Det bliver ikke nogen kortvarig krise, så vi kan ikke nøjes med at tænke kortsigtet, når vi planlægger vores indsats. Millioner af mennesker har brug for det internationale samfunds hjælp for at overleve her og nu. Samtidig skal vores indsats ses i en større sammenhæng af genrejsning og langsigtet udvikling.

Hen ad vejen må vi være med til at styrke de haitianske institutioner. Haiti har brug for en stærk og retmæssig regering for at klare de udfordringer, der venter. Det nylige valg var en milepæl på landets lange og særdeles vanskelige vej. Men uregelmæssighederne ser nu ud til at være mere alvorlige, end man først troede.

FN og deres mange internationale samarbejdspartnere vil hjælpe Haiti med at komme på fode igen, men i sidste ende kan haitianerne kun stå på egne ben. Som folk betragtet er de ukuelige og tapre. De har brug for og fortjener vores støtte. Men de har også brug for og fortjener en stærk national ledelse. Det er nu, det gælder for Haiti.

Ban Ki-moon er FN's generalsekretær.

© PROJECT SYNDICATE 2010

Oversat af Nanna Vesterdorf
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​