Autoritet skal tilbage i skolerne

Man bliver ikke bedre til at læse, skrive og regne af at sms?e, være på internettet eller spille computerspil, men det er, hvad hovedparten af elevernes tid går med, fritiden medregnet. Man bliver bedre til at læse, skrive og regne af at have blikket rettet mod læreren og høre efter, hvad der bliver sagt.

Det er egentlig såre enkelt. Samtidig er det åbenbart svært at indse, at stimulation af elevernes kreativitet og sociabilitet ikke bringer os nogen vegne. Det er ellers, hvad pædagogiske eksperter har tudet os ørerne fulde med i de seneste årtier. "Ansvar for egen læring" – min fod!

Nej, det drejer sig om at bygge skolens og lærerens autoritet op igen, og her spiller forældrenes medvirken en stor rolle. Man må trække på samme hammel, som man sagde engang.

Men hvad har man egentlig brug for af kundskaber for at begå sig i denne verden? I medierne, for eksempel? Ikke mange, kunne man mene.

Man skal bare tillægge sig visse faste vendinger. Hvis ens tag for eksempel lige er brudt sammen på grund af tøsne, og fjernsynet kommer forbi, skal man huske at starte hver sætning med et "jamen-æh ?" Det er kort nutidsdansk for: "Jeg hører, hvad du spørger mig om, og nu er der et længere, noget svævende svar på vej."

Har man brug for at slæbe fødderne endnu mere, siger man "makasie" nogle gange undervejs. Det betyder vist oprindeligt "man kan sige", men det giver heller ingen mening. Det er også lige meget, hvad det betyder, bare sig det!

En fast vending, der ofte ledsager besvarelser fra de mere medievante, er: "Der er ingen tvivl om ?" Det lyder jo meget hug-, stik- og nagelfast, men betyder i virkeligheden: "Det er særdeles tvivlsomt, men jeg hævder det alligevel!".

Som forleden, hvor repræsentanter for Københavns Kommune forsøgte at overbevise alverden om, at kommunen i virkeligheden burde have en præmie og ikke en bøde for at have misbrugt statens millioner til jobskabelse.

Henrik Jensen er historiker og forfatter