Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Sverige strammer integrationspolitikken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sverige strammer integrationspolitikken

Et udendørs marked i Landskrona, som er velbesøgt af indvandrere. Ifølge den borgerlige regering tager det for lang tid, inden nysvenskere kommer ud i samfundet og i arbejde. --

- Bob Strong/Reuters/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Sverige indfører en markant hårdere integrationspolitik og sætter fokus på job. Kritikere er bange for, at den sociale og kulturelle integration bliver glemt, når udlændinge skal hurtigt i arbejde

Den største forandring af svensk integrationspolitik i de seneste 25 år er netop trådt i kraft. I den såkaldte "etableringsreform" fokuseres der mere end tidligere på, at indvandrere og flygtninge skal i arbejde. I dag tager det i gennemsnit syv år fra opholdstilladelsen gives, til udlændinge kommer i beskæftigelse. Efter tre år i Sverige har kun 30 procent af flygtninge og indvandrere arbejde, og skoleresultaterne halter langt bagefter de svenskfødte. Det er et stort problem, vurderer den borgerlige integrationsminister Erik Ullenhag fra Folkepartiet, som mener, at Sverige står over for en alvorlig integrationsudfordring.

"Systemet har klare brister, idet det tager alt for lang tid, inden de nyankomne kommer ud i samfundet. Vi tager for meget hånd om dem, og politikken er indrettet, som om de er svage individer. Det vil jeg gerne gøre op med, og derfor skal vi være mere opmærksomme på, hvor vigtigt arbejde er," sagde han i forbindelse med reformen.

Annonce
Problemerne i Sverige omkring integration ligner de problemer, man ser i Danmark. Sprogvanskeligheder, høj ledighed og boligmæssig segregering præger billedet, og løsningen fra Erik Ullenhag og regeringen er at flytte modtagelsen af nye beboere fra landets 290 kommuner til den mere centraliserede institution Arbejdsformidlingen. Det har indtil nu været kommunernes socialtjenester, der skaber handlingsplaner for områdets nye beboere med et bredt spektrum af sociale, arbejdsmæssige og kulturelle initiativer. Det bliver nu ændret, så der primært fokuseres på at få nysvenskere i arbejde. Det skal ske gennem møder med Arbejdsformidlingen, hvor kompetencer og muligheder på arbejdsmarkedet bliver vurderet, og det nuværende fokus på at etablere familien i samfundet kommer til at fylde mindre.

Den ændrede integrationsindsats bekymrer oppositionen, der er bange for, at den store fokusering på beskæftigelse betyder, at den kulturelle og samfundsmæssige integration bliver glemt. Christina Höj Larsen er Venstrepartiets integrationspolitiske ordfører, og hun siger:

"Nogle familier har levet adskilt, og de har brug for at lære at være sammen igen. Andre har oplevet forfærdelige ting, og det kan være svært at vænne sig til en ny kultur. De skal have tid til at leve i det svenske samfund, og vi skal tage hensyn til deres udfordringer og ikke skynde på med arbejde for enhver pris."

Integrationsdebatten var et hedt emne under efterårets valgkamp, hvor statsminister Fredrik Reinfeldt forudsagde, at etableringsreformen ville skaffe mange flere nysvenskere i job.

Reformen indebærer blandt andet, at nysvenskere skal tilknyttes en jobcoach og have samfundsundervisning. Efter at reformen trådte i kraft den 1. december, har flere fagpersoner været i pressen med kritik af reformen. Som sektionschef i Falköping Kommune har Anders Lindström arbejdet med integration i mange år. Han er ikke ubetinget positiv.

"Vi har oparbejdet en stor kompetence i kommunerne, og vi ser integration som en kombination af social tilpasning, støtte fra fagpersoner, sprogundervisning og coaching om arbejdslivet. Jeg er bange for, at helhedssynet kan forsvinde, når målet åbenlyst er at få folk i arbejde så hurtigt som muligt", siger han til Sveriges Radio.

Sverige er kendt for at have haft nogle af Europas mest åbne grænser, og omkring 20 procent af indbyggerne har indvandrerbaggrund. Landet tog blandt andet imod et stort antal flygtninge fra det tidligere Jugoslavien i 1990?erne, og da krigen i Irak brød ud i 2003, tog Sverige imod hovedparten af de irakiske flygtninge, der kom til Europa. Integrationsminister Erik Ullenhag mener, at Sverige fortsat skal være et åbent og tolerant land, men han varsler alligevel en markant anderledes politik sammenlignet med tidligere socialdemokratiske regeringer:

"Det er længe ikke lykkedes for os at skabe succesfuld integration, fordi vi ikke har givet nysvenskere mulighed for at bidrage. Som liberal politiker byder jeg indvandring velkomment, men vi skal væk fra staten som formynder, der ikke ser nysvenskernes ressourcer og muligheder. "

barslev@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​