Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Læreren afgør om skolen bliver bedre til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læreren afgør om skolen bliver bedre

Hovedbudskabet fra regeringen er, at fremtidens børn skal være dygtigere, end de er i dag. Hvis det mål skal nås, er der også brug for dygtigere lærere, lyder det fra flere sider.

- Colourbox

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Hvis regeringens ambition om en bedre folkeskole skal realiseres, kræver det bedre lærere. Hvad der skal til for at højne lærerfagets prestige, er der imidlertid ikke enighed om

Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) har præsenteret regeringens planer for fremtidens folkeskole. Syv målsætninger om en bedre skole, konkretiseret i 19 punkter i udspillet "Faglighed og frihed". Det skal nu til politisk forhandling, men bliver næppe til noget inden folketingsvalget.

Hovedbudskabet fra regeringen er, at fremtidens børn skal være dygtigere, end de er i dag. Hvis det mål skal nås, er der også brug for dygtigere lærere, lyder det fra flere sider.

Men hermed er det også slut med enigheden. Ifølge regeringen skal fremtidens lærere uddannes bedre, adgangskravene til læreruddannelsen skal øges, der skal indføres resultatløn på skolerne, og så skal lærernes sygefravær mindskes.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener ikke, at det er den rigtige opskrift på at få mere prestige i lærergerningen.

Annonce
"Jeg synes, man skulle se til Finland, hvor der er en meget stærk national opfattelse af uddannelsens betydning. Det hænger formentlig sammen med, at Finland var økonomisk tilbagestående for ikke så mange år siden," siger Anders Bondo Christensen.

I Finland har lærerne typisk en længere akademisk uddannelse, og de unge står i kø for at få den. 80 procent af ansøgerne bliver afvist. Der er bred politisk enighed om skolepolitikken, og det er ikke en ideologisk kampplads som herhjemme.

"Man respekterer lærernes professionalisme," lyder det fra formanden, som mener, at det modsatte er tilfældet i Danmark.

Regeringen "afprofessionaliserer" lærerfaget, når den vil sætte meget præcise mål for uddannelsen på hvert klassetrin. Efter Bondo Christensens mening burde man i stedet give lærerne større frihed og forlænge læreruddannelsen fra fire til fem år.

Den løsning køber undervisningsminister Tina Nedergaard (V) nu ikke.

"Jeg har lyttet til de lærerstuderende. De siger, at inden man begynder at tale om længde, og hvor uddannelsen er placeret, burde man tale om, hvad den skal indeholde. Jeg synes faktisk, vi har en god uddannelse," siger ministeren.

"Vi vil rekruttere lærere blandt de stærkeste studerende. Vi kan se fra andre lande, at det har effekt. Det omgærder uddannelsen med en vis respekt," siger hun.

Ministeren afviser blankt, at den ideologiske debat herhjemme om folkeskolen skulle mindske prestigen i jobbet. Der har trods alt været brede skoleforlig i 100 år, pointerer hun.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, mener, at den negative omtale af folkeskolen har gjort det mindre prestigefyldt.

"Men det bedste, man kan gøre, er at lade eleverne møde en læreruddannelse af høj kvalitet. Problemet er, at der har været alt for mange lærerfri timer, alt for meget selvstudium, ikke særlig meget praktik, og så tænker man, det her er ikke godt nok, også dropper man ud," siger Christine Antorini.

hoffmann@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Læreren afgør om skolen bliver bedre

Mads, publiceret d.09/12 09:15 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Læreren afgør om skolen bliver bedre
"Men det bedste, man kan gøre, er at lade eleverne møde en læreruddannelse af høj kvalitet. Problemet er, at der har været alt for mange lærerfri timer, alt for meget selvstudium, ikke særlig meget praktik, og så tænker man, det her er ikke godt nok, også dropper man ud," siger Christine Antorini.

Dette kan jeg skrive under på - dog har jeg ikke droppet ud endnu. Ligesom det kommer an på lærerne i folkeskolen, hvad eleverne lærer kommer det også an på lærerne på seminariet hvad de studerende lærer! Alt den snak om selvstudium og ansvar for egen uddannelse kan man skyde en pil efter - i sidste ende er det seminarielæreren som bestemmer dagsordenen. Hvis seminarielæreren ikke sætter nogle rammer og har styr på tingene falder potentielt sindsygt interessante fag fra hinanden!

Det gik ud over mig på 2. år og 3. år med henholdvis pædagogik og almen didaktik hvor jeg havde en mildest sagt dårlig lærer - dette fordi hovedparten af klassen ikke lærte noget. En del i klassen som aldrig havde udeblevet fra undervisningen før eller i nogle af de andre timer slækkede voldsomt på de to ovenstående fag.

Det er dog mere komplekst end som så - i hvertfald mere komplekst end politikerne og pressen udlægger det som. Mens politikerne mundhugges om forslag til forbedring - uden at bakke det synderligt op, og brokker sig over at lærerforeningen aldrig lytter og er negative over for ethvert forslag, så skulle de måske tage at vende den om? For hvilken politiker lytter egentlig selv til lærerforeningen? Som Anders Bondo påpegede i et interview med DF's uddannelsesordfører i går på P1, så er det faktisk lærerne og forskerne som er de professionelle på området! IKKE politikerne! (min fortolkning af Bondos udsagn). Det lader til at politikerne tror de er "bedre" eller "hævet" over de professionelle på området. Så mit bud på hele sagen er at politikerne begynder at lytte til lærerne selv og forskerne på området og egentlig lader dem tage beslutningerne. Så er det politikernes ansvar at føre det igennem!
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​