Optog, ledtog og udtog

Det er på de tider, hvor hvidklædte luciabrude smykket med brændende lys i håret går foran i smukke optog, mens der synges vers, som bringer os under gode magters værn og varetægt. Det giver mig anledning til at svare Poul Johan Hansen fra Hadsund, der har spurgt til ordet optog.

Hvor kommer det fra, og har det noget med jernbaner at gøre?

Ordet optog kan føres tilbage til det såkaldte middelnedertyske eller nedertyske, og til ordet optoch, der nu genfindes i det moderne tyske Aufzug, der både kan betyde et hejseværk, optræk og optog.

Ordet rummer altså betydningen at trække, drage eller rykke, jævnfør det tyske verbum ziehen eller aufziehen, og det har trukket lange spor frem til vor tids jernbanedrift, hvor toget er den maskine, der trækker og drager gennem landskaberne.

Det er morsomt at se, hvordan sådan et ord på sin vej fra middelalder til nu har trukket spor og sidespor.

Således kunne ordet tog i 1700-tallet betyde et tidsrum eller en stund. Ordbog over det Danske Sprog citerer disse ord fra et teaterstykke: Hun er færdig at Besviime hver andet Tog af Kiærlighed.

Det er altså ikke Kystbanen, der henvises til, men en gammel formulering af et kvindemenneske, der damper af kærlighed og derfor er ved at besvime hvert andet øjeblik. Ak ja!

Ordet genfindes i 1800-tallet som at "staa i Tog med nogen". Igen er det ikke Nørreport i myldretiden, men samme ord som ledtog.

Første led af ledtog er formentlig led i betydningen geled eller verbalsubstantiv til lede i betydningen føre eller styre, mens andet led, tog, her henviser til færd eller en flok, som drager af sted. Når man er i ledtog, drager man jo netop i samme retning eller trækker på samme sag.