Frem i klimalyset. De fattige bønder skal høres

KLIMAFORANDRINGERNE går især ud over bønderne i de fattigste lande og deres mulighed for at dyrke fødevarer nok til en stigende befolkning. Alligevel er der ikke særligt stærkt fokus på landbruget på klimatopmødet i Cancun i Mexico.

Skovforhandlingerne har traditionelt fået mere opmærksomhed, fordi det handler om at redde regnskoven, og fordi oprindelige folk har været med til at sætte deres rettigheder i skovene på den internationale dagsorden.

Så sent som i mandags demonstrerede oprindelige folk uden for forhandlingslokalerne. De oprindelige folk står på globalt plan sammen om, at hvis deres rettigheder ikke respekteres, vil de hellere undvære en aftale på skovområdet.

For landbruget forholder det sig anderledes. Landbrug har ikke på samme måde tiltrukket sig mediernes opmærksomhed, selvom landbrug og fødevaresikring er en af de sektorer, der rammes hårdest af klimaforandringerne.

Landbrug blev først for alvor introduceret i klimaforhandlingerne sidste år. Under FN?s klimamøde i Bangkok var landsbrugslobbyen lige pludselig stærkt repræsenteret, og på ganske kort tid gik vi fra, at landbrug næsten ikke var nævnt i teksten, til at der var mange referencer til landbrug. Men her er det vigtigt at være opmærksom på, at landbrugslobbyen fra de rige lande har haft en primær interesse i mitigation – for eksempel at kunne sælge CO2-kreditter i forbindelse med ændringer i arealanvendelsen, herunder etablering af skov eller produktion af biobrændstoffer.