Eksperter: Vi slækker på menneskerettighederne

På FN?s årlige menneskerettighedsdag, som fejres i dag, står de internationale rettigheder på flere områder ringere end for 10-20 år siden. Ifølge flere eksperter er det blevet stadig mere legitimt at stille spørgsmål ved menneskerettighederne i Europa og USA.

Anette Faye Jacobsen, historiker og ekspert i menneskerettigheder, slår fast, at menneskerettighederne herhjemme og i europæisk sammenhæng er målestok for lovgivningen, men at der er sket et skred:

"Man gør vold på menneskerettighederne på områder, hvor man ikke gjorde det for 10 år siden. Terrorfrygten har medført, at vi er kommet ind på en glidebane," siger hun.

Jens Elo Rytter, ph.d. og professor ved Københavns Universitet, understreger også, at der i de seneste år er kommet ridser i lakken:

"Der er en tendens til, at vi hellere vil diskutere menneskerettighederne end tidligere. Der sættes spørgsmålstegn ved, om de skal være udslagsgivende i beslutninger. Efter terrorangrebet den 11. september 2001 har flere lande åbnet for, at brugen af tortur kan retfærdiggøres for at hindre terrorisme. Vi vil ikke længere lade os diktere af dem, og der er en større villighed til at gå til kanten af dem," siger menneskerettighedseksperten og nævner blandt andet, hvordan tørklædedebatten i Frankrig og udlændingedebatten herhjemme har sat fokus på, hvor tolerant man behøver at være over for andre religioner.

"Der er større pres på rettighederne end tidligere, og det kan tegne konturerne af en fremtid, hvor vi nærmer os grænsen for, hvor meget mere de kan presses. Risikoen er i yderste konsekvens, at vi ender med en modbølge, hvor alle rettighederne tages som gidsler i vores utilfredshed med nogle enkelte af dem," siger Jens Elo Rytter.