Kunsten at elske sig selv

De særligt sensitive har fået det vanskeligere i vores hurtige og effektive samfund, påpeger Ilse Sand, tidligere præst og nu psykoterapeut. Hun tilhører selv denne gruppe af særligt følsomme sjæle. --

- Lars Aarø/Fokus.

flexblock

Tema

Boganmeldelse

Kærlighed

flexblock

Læs også

flexblock

Emneord for denne artikel

Ilse Sand | psykoterapeut | særligt sensitive | Forlaget Ammentorp | følsomme

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Jørgen Steens | 10. december 2010

At elske sig selv kan være langt sværere, end man måske umiddelbart vil tro - og især for følsomme sjæle. Psykoterapeut og tidligere sognepræst Ilse Sand har skrevet en guide til hjælp

Ilse Sand ser aldrig gyserfilm i fjernsynet, for så kan hun have mareridt i lang tid efter, og hun husker endnu med gru biologitimerne i gymnasiet, hvor eleverne udrugede kyllinger og klækkede æggene ud med jævne mellemrum for at se, hvor stor kyllingen nu var blevet.

"Det kunne jeg slet ikke være med til. Jeg levede mig ind i den der kylling, som lå og døde for øjnene af os. Det endte med, at jeg måtte forlade undervisningen."

Når hun er ude at holde foredrag, skal hun helst være fremme mindst halvanden time før og har på forhånd forestillet sig alt, der muligvis kan gå galt. Det hele er tænkt grundigt igennem, så der ikke pludselig opstår en uforudset situation, der kan bringe hendes følsomme sind ud af balance.

For den 48-årige psykoterapeut og tidligere sognepræst hører til blandt de følsomme sjæle eller særligt sensitive, som de også benævnes. Tidligere blev mennesker af denne slags kaldt for indadvendte eller klassificeret som mennesker med "et ængsteligt temperament".

Annonce

"Det var en negativ betegnelse, fordi den fokuserede på det vanskelige. At man tænker mere over tingene end andre og ikke lige kaster sig ud i noget uden først at have gennemtænkt konsekvenserne, kan man selvfølgelig godt betegne som ængsteligt, men man kan også vælge at kalde det at være velgennemtænkt. Altså i stedet fokusere på det positive og betragte det særligt sensitive karaktertræk som en stor ressource. For det er mange gange de mennesker, der får de gode, originale og kreative ideer. De skal blot have lov til at sove på dem først."

Ilse Sand er lige nu meget ofte ude for at tale om og holde kurser for de særligt sensitive. For dem er der de senere år kommet fokus på. I august udsendte hun en bog om emnet skrevet ud fra egne og andre danske særligt sensitives erfaringer. Den er netop udkommet i andet oplag, og et tredje er på vej, Man regner med, at omkring hver femte tilhører de særligt sensitive i større eller mindre grad.

"Elsk dig selv" kalder Ilse Sand sin "guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle". Jesus påbød, at vi skal elske vores næste som os selv, men netop dette med at elske sig selv kan især være svært for de særligt sensitive. At elske sig selv er derfor, hvad hun vil hjælpe de følsomme til med sin nye bog.

I 11 år arbejdede Ilse Sand som sognepræst på Djursland, men var lige fra begyndelsen i tvivl om, hvorvidt hun skulle læse psykologi eller teologi.

"Jeg ville jo ud og lindre menneskers smerte. Det var det, jeg følte mig kaldet til, og det mener jeg, at jeg nu i langt højere grad kan gøre som psykoterapeut. Det at være præst handlede jo også om så meget andet."

Hvilket ikke altid harmonerede særlig godt med Ilse Sands følsomme sind. For eksempel, at der i det sogn, hun kom til, var tradition for, at præsten mødte uanmeldt op til runde fødselsdage.

"Som særligt sensitiv føltes det ikke naturligt at komme uanmeldt hos folk, jeg ikke kendte. Jeg kan ikke selv fordrage uanmeldte besøg. Det kan de fleste særligt sensitive ikke, fordi man typisk er i gang med noget, som man er dybt engageret i, og det kan være meget svært pludselig at blive revet ud af den fordybelse."

Ligesom det var tilfældet for hende, er hun overbevist om, at mange præster med sensitive karaktertræk i dag vælger at forlade folkekirken eller går ned med stress, fordi der stilles større og større krav om aktive og udadvendte præster.

"Det er ikke længere velset, hvis en præst prioriterer at sidde i sit studerekammer og fordybe sig frem for at være ude blandt sognebørnene. Når man læser jobannoncerne i Præsteforeningens blad, skal man som præst være grænseløst udadvendt og synlig og være "på" hele tiden. At man som præst kan have brug for at trække sig tilbage og fordybe sig, er ikke noget, der giver point i dag."

Som med præster gælder det hele vejen rundt, at de særligt sensitive, som skal have ro og rum til at tænke over tingene, har fået dårligere vilkår i en tid, der hylder det hurtige og effektive.

På den anden side kan den nye opmærksomhed omkring karaktertrækket måske være med til at skabe forståelse og sætte fokus på det positive ved sensitiviteten. Det håber Ilse Sand, for derved vil ikke blot de særligt sensitive få et bedre liv. Det vil også være til fordel for hele samfundet, som i travlheden let overser den dybde og kreativitet, den særligt sensitive kan bidrage med, fordi han eller hun ofte har et rigt indre liv at øse af. At være særligt sensitiv er både en begrænsning og en gave, fastslår Ilse Sand.

"Men jeg oplever det naturligvis selv som en begrænsning, at jeg ikke kan være i et selskab så lang tid som mange andre. Det betyder, at jeg er nødt til at sige nej til ting, som jeg faktisk synes er sjove."

Det er et gennemgående træk hos de særligt sensitive, at de med mellemrum har brug for at trække sig tilbage.

"Mange skammer sig og føler, at de er forkerte, og de tror, der er noget i vejen med dem, når de under et selskab er nødt til at gemme sig på toilettet eller må tage en sygedag for at få balance i sindet. Som ekstra sensitiv kan man nemt komme til at føle sig lidt mærkelig."

"De mere robuste kan nogle gange ikke forstå, at den sensitive ikke bare kan tage sig sammen. Det skorter ikke på opfordringer af den art, men det her er ikke noget, man bare lige kan lave om. Det er et grundlæggende karaktertræk, som man må leve med."

Og, understreger Ilse Sand, ingen - hverken den robuste eller sensitive - har glæde af, at en særligt sensitiv bliver overstimuleret, fordi han eller hun udsættes for flere indtryk, end vedkommende kan kapere.

"Alt, hvad den særligt sensitive ellers har at byde på af godt, forsvinder, når man er overstimuleret. Så bliver man dårligt fungerende på alle områder, også socialt. Nogle kan reagere med vrede, men det er ikke det almindelige. De fleste vender det nærmere indad mod sig selv med tanker om, hvor forkert man er. Man føler måske, at man er til besvær for andre, og i sine forsøg på at kompensere for det kan man risikere at blive vældig behagesyg. Så sidder man måske og lytter og ser interesseret ud, selvom man ikke har overskud til at høre efter det, den anden fortæller. Det kommer der kun udmattelse ud af."

Men de særligt sensitive med de følsomme antenner har samtidig mulighed for at blive lykkeligere mennesker end andre, hvis de får lov at indrette deres liv efter det, mener Ilse Sand.

"Det er tit meget begavede mennesker, men jeg tror desværre, at mange af deres idéer ofte ikke får lov at komme til udfoldelse, fordi man har så travlt på arbejdspladserne og ikke giver den særligt sensitive den nødvendige tid. I effektivitetens navn risikerer man at tabe en del af dem, der ellers kunne have været med til at berige hele samfundet."

Et karakteristisk træk hos de særligt sensitive er deres glæde ved naturen og åbenhed over for det religiøse.

"Mennesker, der ikke er sensitive, bruger naturen til at dyrke aktiviteter i, spille fodbold eller golf, eller hvad det nu kan være. Den særligt sensitive, derimod, nyder bare at være i naturen og blive ét med den. I naturen føler de sig som del af en større helhed. Derfor deres store glæde ved naturen, som jeg mener har direkte forbindelse med deres åndelige interesse."

steens@k.dk

Ilse Sand: Elsk dig selv - en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle. 141 sider. 279 kroner. Forlaget Am-mentorp.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock