Nederby Jessen skrev: Jeg er langt hen ad vejen enig med Ole Olesen i meget af det, han skriver. Der ER problemer med nogle nydanskere, men der er masser af nydanskere, der er velintegrerede, deres børn fungerer godt i skolen, selv er de på arbejdsmarkedet, betaler skat og yder enhver sit. Flere og flere nydanske unge tager studentereksamen og gennemfører akademiske uddannelser. Mange nydanskere er en berigelse for vores samfund.
Det glemmer mange - og stirrer sig blinde på mindretallet, der skaber problemer, måske et forholdsvist stort mindretal, men dog et mindretal.
Jeg glæder mig til den dag, medierne begynder at fokusere mere på de mange positive historier med nydanskere frem for de negative, som fylder rigeligt, og som er med til at give mange et forkert indtryk.
Og så skal vi til at lade være med at tale om dem og os. Vi skal i stedet tale om os, der bor i Danmark og gør en indsats i Danmark.
Gennem mit bestyrelsesarbejde i KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste, har jeg mødt rigtigt mange veletablerede og dygtige nydanskere, mange af dem er iøvrigt kristne. Men dem hører man ikke så meget om, fordi de er velintegrerede.
Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
og ordfører for udlændinge- og integrationspolitik
www.kd.dk/nederby
Naturligvis hører man ikke så meget om de velintegrerede indvandrere.
Men det skyldes vel, at indtil ca. 1970 havde vi godt nok en indvandring (primært fra lande vi sammenligner os med). Der var ingen grund til at finde på sære udtryk som "nydanskere" o.lign., for de var hurtigt integreret (og havde lært sproget), og derfor tænkte man ikke mere på dem som indvandrere - de var kort sagt indstillet på hurtigt at blive en del af samfundet.
Det kan man jo ikke ligefrem sige om de folk, der i dag kaldes "nydanskere".
Alt for mange af dem ønsker absolut ingen integration.
Vist er der mange, der tager studentereksamen, men der er samtidig alt for mange, der er funktionelle analfabeter, som taler et elendigt dansk.
Når/hvis disse kommer på arbejdspladserne, er man nødt til at tale med enkle og få gloser, ellers har de ikke en jordisk chance for at forstå en.
Ved et foredrag forleden oplyste en advokat (anklager), at stort set alle københavnske indvandrerpiger klarer sig rimeligt godt i skolen. Medens hver anden københavnske indvandrerdreng forlader skolen uden de mest elementere kundskaber som læse, skrive og regne. Hendes bud på det er, at det er kulturelt. Skolen er i dag kvindedomineret, men hjemmefra har drengene tidligt lært, at en mand kun retter sig efter en kvinde, hvis han selv vil, da hun jo kun tæller for en halv.
Alene dette problem + ikke mindst deres drenges/unge mænds høje kriminalitetsprocent (de udgør vist stadig 80% af de fremstillede i dommervagten i København) gør, at man er nødt til stadig at tale om "dem og os".
Taler man om kriminalitet, grupperer man jo i forvejen - høj eller lav social baggrund, mand eller kvinde, ung eller gammel o.s.v. - så det er der jo ikke noget nyt eller mærkeligt i. Det er jo praktisk at vide, hvor man skal sætte ind for at begrænse kriminaliteten.
De eneste, der kan være med til at forhindre de mange kedelige historier om "nydanskere", er dem selv. Lavede 2.g'erne ikke kriminalitet, var der af gode grunde ikke noget at skrive om!