Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Der bliver født stadig færre børn i Danmark til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der bliver født stadig færre børn i Danmark

Det tegner til at blive et lavt fødselstal i Danmark i 2010.

- Colourbox.com

Fakta

Fødsler i Danmark siden 1901

Flest fødsler var der i 1946 med 96.111, mens der var færrest fødsler i 1983 med 50.822. I 2008...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

fødsler | økonomi | arbejdsløshed | krisen | børnetal
flexblock
3 debatindlæg Hold mig opdateret

Fødselstallet i Danmark 2010 tegner til at blive det laveste siden 1988. Flere eksperter peger på krisen som årsagen

Danske kvinder føder færre børn. Antallet af fødsler de første ni måneder af 2010 er faldet markant i forhold til samme tid sidste år. Fortsætter tendensen, lander 2010 på 59.726 fødsler – det laveste antal siden 1988.

Mogens Christoffersen er sociolog og seniorforsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Han mener, årsagen er den økonomiske krise.

"De, der skal føde børnene, er usikre på fremtiden. Arbejdsløsheden er steget markant, og unge mennesker i den alder, hvor de skal have børn, er i en påvirkelig og følsom situation. Der er ofte mange ting, der skal falde på plads først: Man skal være færdig med uddannelsen, have en familieegnet bolig, og begge forældre skal have et fuldtidsarbejde. Men den økonomiske situation gør folk forsigtige. Vi så det samme under krisen i 1930'erne, der førte til massiv nedgang i fødselstallet."

Efter stabile fødselstal hen over nogle år og endda en lille stigning skete der fra 2008 til 2009 et fald på 3,5 procent i antallet af fødsler til 61.131. Og faldet ser altså ud til at fortsætte. Også selvom der ikke er færre kvinder i den fødedygtige alder.

Annonce
Ann Lehmann Erichsen er forbrugerøkonom i Nordea. Hun peger også på krisen:

"Der er ingen tvivl om, at krisen i økonomien har fået folk til at blive mere forsigtige på mange punkter. Og beskæftigelsen er afgørende. Det hænger sammen med, at vores største kapital er vores evne til at have et job og få et job, og vi ved, at ledigheden ikke er færdig med at stige. Samtidig er der sket det, at det ikke længere er sikkert at være ansat inden for den offentlige sektor. Skolelærere og sygeplejersker har ikke den samme jobsikkerhed længere."

Internationalt ligger Danmark i lighed med de andre nordiske lande relativt højt med børnefødsler, men danske kvinder bliver stadig ældre, før de får børn. I 1982 var kvinderne 25 år i gennemsnit, når de fik deres første barn. Sidste år var det steget til 29 år. Og det har indflydelse på børnetallet, siger formand for Forældre og Fødsel Maria Lisette Jacobsen:

"Når man er ældre, før man får sit første barn, er chancen endnu lavere for at få det næste barn og det næste igen. Helt generelt er der en tendens i samfundet til, at folk prioriterer deres tid mere målrettet. Jeg tror, mange mennesker i min egen generation har travlt med at nå en masse ting, inden de skal have børn. Alt det fornuftige skal være i orden: uddannelse, bolig og job, før de sætter den næste ting på statuslisten, nemlig børn," siger hun og peger på, at regeringens beskæring af børnechecken kan få endnu flere forældre til at overveje, om de skal have et tredje barn.

Mogens Christoffersen tror ikke, fødselstallet vender foreløbig:

"Det sker ikke, før de unge mennesker føler sig på mere sikker grund økonomisk. Uanset, at lægerne godt kan sige til dem, at det er nemmere at blive gravid, inden man fylder 30 år, tror jeg ikke, de tør, mens de er under uddannelse, hvis de ikke er sikre på at få et job bagefter," siger han.

vaaben@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Ikke før økonomien er i orden

erik, publiceret d.10/12 00:21 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Der bliver født stadig færre børn i Danmark
Fødselstallet stiger ikke, før de unge mennesker føler sig på mere sikker grund økonomisk.

Det havde man da ikke behøvet at ulejlige en sociolog med.

Det er jo logik for en hver, der har lært regne,
at man ikke sætter børn i verden, før man har råd til det,
og ikke mindst rimelig økonomisk sikkerhed fremover
- det er jo dyrt at have børn, ufatteligt dyrt.

Nu har man så sat dagpengeperioden ned til 2 år
- selv om arbejdsløsheden stadig stiger
(den såkaldte bruttoarbejdsløshed ligger p.t. over 160.000 personer).

Det fremmer jo ikke ligefrem lysten til at lægge præventionen på hylden!
Del Link

Ikke før økonomien er i orden

Kaj, publiceret d.10/12 11:42 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Der bliver født stadig færre børn i Danmark
Der bliver født stadig færre børn

Undskyld - er det ikke det rene volapyk ?

Det handler vel om, at der - ikke - bliver født så mange!?
Del Link

Sv. Ikke før økonomien er i orden

erik, publiceret d.10/12 13:18 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Der bliver født stadig færre børn i Danmark
Kai skrev:
Der bliver født stadig færre børn

Undskyld - er det ikke det rene volapyk ?

Det handler vel om, at der - ikke - bliver født så mange!?


Ja, kort og godt.
- Og det er der så nogle, der betragter som et problem, trods den kendsgerning at vi siden energikrisen i 1973 har haft flere arbejdere end arbejdspladser!!
- Uanset hvor meget man har villet sminke arbejdsløshedstallet.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​