Claus Vincents |
10. december 2010
SE BILLEDSERIE I år er det 250 år siden, at den første københavner blev begravet på Assistens Kirkegård på Nørrebro i København
Assistens Kirkegård: Den begyndte som fattigkirkegård på de åbne og forblæste marker et godt stykke uden for hovedstadens lune volde. Men så kom naturromantikken og landets bedste og klogeste hoveder fik deres sidste hvilested i naturens favn. Berømte danskere bliver stadig begravet her, og den tidligere så simple kirkegård er vokset til at være landets mest kendte og besøgte. To nye bogværker dokumenterer kirkegårdens unike og spændende historie
Der er orden og ryddeligt, efterårets faldne, farvestrålende løv indsamles af små traktorer, så vinterens hvide tæppe i ro og mag kan brede sig. Der er snorlige stier i metervis, og der er urskov med buske og træer fra fjerne egne. Byens fugle kvidrer i hæk og i hegn, og brune egern piler rundt på jorden og op ad himmelstræbende træstammer. Rundt om et hjørne står man pludselig foran en stor skildpadde i sten. Det er ikke en legeplads for børn, men forfatteren Hans Scherfigs gravsted på Assistens Kirkegård.
Den ydmyge reservekirkegård for datidens trange københavnske city-begravelsespladser, som i begyndelsen var mest beregnet på fattige, dødfødte og pestramte, har gennem sine 250 år skabt sit eget ry som sidste hvilested for landets bedste og mest berømte åndspersoner, igangsættere, videnskabsfolk og militærpersoner. Kirkegården er i dag et imponerende galleri over dansk dannelseshistorie og samfundsudvikling gennem de personer, der er begravet her, og som har gjort kirkegården til den kendteste og mest besøgte her i landet. Den er desuden den eneste kirkegård i landet, som kommer til at rumme en moderne metro-station i det ene hjørne, hvilket har affødt stribevis af protester.
LÆS OGSÅ:
Pludselig kom metroen til kirkegårdenHer kan man spadsere rundt og ved selvsyn lade sig underholde af historiens vingesus, men samtidig er Assistens Kirkegård også det sted, hvor den almindelige københavner begraver sin døde far, sit døde barn eller sin døde kone. Som ingen anden plet på jorden, er der ude på Nørrebro i København denne forunderlige blanding af museum, fejring af kendte personer, vuggestuer på tur, solbadning, hundeluftning, pizzaspisning, og en højtidelighed på grund af den almindelige respekt for døden, som her er åbenlys for alle. De mere end 2000 gamle og nye gravsten fortæller hvordan de levende vil huske de døde: Med kærlighed, glæde, håb - og savn.
Kulturcentret Assistens, som siden 1994 har haft til huse i arkitekt Valdemar Ingemanns gamle kapel i et hjørne af kirkegården, fortæller kirkegårdens historie til turister og udlændinge såvel som til danskere. Der er årligt 37.000 besøgende til skiftende kulturaktiviteter som udstillinger, skoletjenestebesøg, omvisninger og andre kulturbegivenheder.
"Kirkegården er en historisk dokumentation, men også et sted, hvor man stadig kan fejre de dødes levende historie," siger Gitte Lunding, antropolog mag.scient., og leder af kulturcenteret.
"Jeg har oplevet japanske turister spille fløjte på komponisten Kuhlaus grav, og et gospelkor synge fødselsdagssang på gospelsangeren Etta Camerons grav. Der kommer både turister, familier og alle de mennesker, der vil hylde den abstrakte slægt, vores alle sammens kulturhistorie," siger Gitte Lunding. Danskernes begravelsesmønster har ændret sig i de senere år og det store antal kremeringer har betydet, at der opstår mere og mere friareal på landets kirkegårde. I 1989 vedtog Borgerrepræsentationen at omskabe Assistens Kirkegård til både park og aktiv kirkegård fra 2020.
LÆS OGSÅ:
Nu standser metroen ikke"De seneste overvejelser går i retning af, at alle betydende gravmonumenter selvfølgelig skal bevares, men at overgangene mellem parkområderne og der, hvor der stadig skal finde begravelser sted, bliver flydende, så man stadig kan opleve Assistens Kirkegård som en helhed," siger Gitte Lunding, som har været med til at redigere jubilæumsbogen "Midt i verden i 250 år" fra Kulturcentret Assistens.
I jubilæumsåret foreligger der en anden og nok så monumental bogudgivelse fra Center for Kirkegårde og Københavns Kommune. Der er tale om over 1000 sider med titlen " ASSISTENS 250." fra de seneste 25 års grundforskning med historiske artikler og et katalog over de mere end 2000 bevaringsværdige gravminder.
Stine Helweg er rundviser på de københavnske kirkegårde og har været med til at skrive og redigere bogen, som vejer sine 2,5 kilo."
"Mange mennesker færdes på Assistens Kirkegård i helt anden anledning end død og begravelse. Her går folk i højere grad tur eller holder picnic, end på nogen anden dansk kirkegård. Det parklignende, den tæmmede og vildtvoksende beplantning, har ramt en fin ballance som tiltaler mange mennesker," siger Stine Helweg, som også understreger kirkegårdens historiske og kulturelle værdier.
"Har man sit kendskab til vore dages kendte personer fra fjernsynet, så er der noget at komme efter, men er man optaget af geologi i 1800-tallet, så kan man også finde forbilleder. Kirkegården er desuden en spydspids inden for kirkegårdskultur, hvor man senere vil se tendenser i gravsten og udsmykning herfra dukke op på andre kirkegårde i landet. Assistens nyder en sjælden beskyttelse af danskerne og vi ser ikke mere hærværk her end på andre kirkegårde, snarere tværtimod. Den særegne blanding af aktiviteter fungerer forbløffende godt og vi er åbenbart ikke så forråede, som man somme tider skulle tro," siger Stine Helweg.
vincents@k.dkKulturcentret Assistens: Midt i verden i 250 år - Assistens 1760 - 2010. Jubilæumsbog. Forskellige skribenter om kirkegårdens historie. 250 sider. 150 kroner. Kulturcentret Assistens.
Stine Helweg og Marianne Linnée Nielsen (red): Assistens 250. Jubilæumsbog. Forskellige skribenter om kirkegårdens historie og katalog over bevaringsværdige gravmæler. 1039 sider. 500 kroner (dankort) på Bispebjerg Kirkegårds kontor eller via netbank. Center for Kirkegårde, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune.
Historien om AssistensFor at afhjælpe pladsmangel på kirkegårdene inden for Københavns voldene blev Assistens Kirkegård anlagt efter kongelig anordning i 1760. Den ligger i den tæt befolkede bydel Nørrebro omgivet af markante mure. I kirkegårdens ældste del finder man store og sjældne, gamle træer, og områder indrettet til blandt andet soldater, afsnit med katolske og russisk-ortodokse gravsteder, og gravsteder for danske verdensberømtheder og kulturpersonligheder. Kirkegården drives i dag af Københavns Kommune.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad