Vi skal holde liv i kirkegården

Kirkegården er ikke kun for de døde, den fortæller mere, end vi aner, om os som levende. I næsten 15 år har lederen af Kulturcentret Assistens i det gamle kapel på kirkegården på Nørrebro i København heddet Gitte Lunding, og hun har som antropolog med liv og sjæl kædet døden og livet sammen til glæde for mange lige fra skoleelever til almindelige voksne.

I begyndelsen af 1990?erne var en lille gruppe af lokale ildsjæle i gang med at redde Assistens Kirkegårds enestående kulturværdier fra glemsel og forfald på grund af mangel på penge. Et formidlingscenter skulle sørge for, at alle fik øjnene op for disse historiske og kulturelle skatte og deres forbindelse til vores liv. Siden har primus motor og leder af det arbejde været Gitte Lunding.

Antropologi handler om alt, der vedrører menneskelivet, og det gør døden også. Hun kunne med det samme se værdien i at formidle kirkegårdens historie til alle, også børn, unge og skoleelever, men på en måde så man samtidig får en bedre forståelse af sig selv i en flygtig verden. Det siger meget om den tid, vi lever i, når man kan iagttage, at for 20 år siden bestod kirkegårdskulturen i at gøre så lidt væsen af sig selv som muligt, i dag er titler og stillingsbetegnelser på vej tilbage på gravstenene, påpeger Gitte Lunding.

Gitte Lunding behøver kun et enkelt stikord fra den gamle kirkegård, så kan hun fortælle historier om kunst, kultur, samfundsudvikling og videnskabelige opdagelser i al almindelighed. Den evne har haft stor betydning for centrets løbende udstillinger, ikke mindst den aktuelle jubilæumsudstilling i anledning af kirkegårdens 250-års-jubilæum. Her kan man både få den grusomme historie om Giertrud Birgitte Bodenhoffs (mulige) levende begravelse og via en model få en oversigt over omfanget af Danmarks første metrobyggeri i en kirkegård.

Gitte Lunding bor i Kokkedal med sin mand, cand.pæd. i pædagogisk filosofi Birger Bo Johansen. Sammen har de to voksne børn.

vincents@k.dk