Den store skole komedie fortsætter

DYBEST SET er jeg demokrat. Det er kun, når jeg overværer tv-debatter om folkeskolen – og nu, hvor jeg tænker over det, egentlig også om velfærdsstaten – at jeg kan føle mig fristet af mere autoritære systemer. Forbigående, naturligvis.

Folkeskolen er kørt i grøften, ja. Grøften er bundløs, og palaveren endeløs. Hvad man kan undre sig over i dag er, hvordan det lykkedes i dette land at opbygge og administrere en velfungerende folkeskole uden de store armbevægelser og politisk fnidder, som det vist hedder. Fra 1814 og cirka til Ritt Bjerregaards (S) reformer i 1970'erne gik det sådan set udmærket. Det bragte os da derhen, hvor vi er i dag. Hvor det så er.

Torsdag aften fortsatte det i "Debatten" på DR 2. "Er folkeskolen dumpet?" og "Hvem har ansvaret?" var oplægget. Så ved man, hvad det handler om, så skal der fejes for egen dør. "Lad alle feje foran egen dør, så vil verden blive ren, sagde spøgefuglen Johann Wolfgang von Goethe.

Og sådan gik det. Der blev fejet. Af dem fra regeringspartierne, af en ramponeret undervisningsminister og da ikke mindst af folkene fra oppositionen – særlig koldfronten Margrethe Vestager (R), som har udviklet en evne til at servere sin kølige luft med en bedrevidende selvtillid, som hun ikke har nogen grund til.

Lærernes formand huggede sine pinde med Niels Egelund fra DPU og fejede, så han blev helt svedt. Der var ikke grænser for, hvad han i sin tid havde foreslået, som ville have reddet situationen, hvis han var blevet hørt. Og elevernes formand talte om "overgrebene" mod sine medlemmers "rettigheder", så man bliver udmattet. Hvis eleverne ville koncentrere sig om deres pligter i stedet for at fable om deres abstrakte rettigheder, ville meget vist se bedre ud.