Svenskerne er uenige om niqab. Eksperter splittede

Da en muslimsk studerende i foråret 2009 startede på pædagoguddannelsen i Stockholm, fik hun at vide, at hun skulle tage sin niqab af på skolens område. Den religiøse beklædning niqab dækker hele ansigtet undtagen øjnene og en stor del af kroppen.

Den 24-årige svensker med egyptiske rødder klagede til diskrimineringsombudsmanden, Katri Linna, som nu næsten to år efter er kommet med sin afgørelse. Hun har vurderet, at det er i strid med svensk lov at forbyde kvinder at bære niqab i undervisningssammenhæng.

Den kontroversielle beslutning får nu flere politiske partier til at lufte forslag om en decideret lov mod heldækkende beklædning i skoler. Integrationsminister Erik Ullenhag fra Folkpartiet siger til Dagens Nyheter, at han mener, det bør være op til rektorer og lærere at bestemme, om niqab skal være tilladt.

Han får støtte fra oppositionspartiet Socialdemokraterne, som også mener, at det bør være op til den enkelte undervisningsinstitution at bestemme. Partiets uddannelsesordfører, Michael Damberg, mener, at ombudsmandens afgørelse sår tvivl om, hvem der har kompetence til at bestemme på skolerne.

Ifølge skoleloven fra 2003 har skoler mulighed for at forbyde niqab og burka, og medlem af Stockholms overordnede skolebestyrelse Lotta Edholm siger til nyhedsbureauet TT, at ombudsmandens vurdering forvirrer i en sådan grad, at det er nødvendigt med en politisk beslutning, som skolerne kan forholde sig til.

Det ser dog ikke ud til, at en politisk løsning er på vej, for flere regeringspartier vægrer sig mod at gå så langt som til en lovændring, og de mener alle, at de eksisterende love er tilstrækkelige. Uenighederne i Rigsdagen omkring niqab er ikke noget nyt. Diskussionen har tidligere splittet partierne, og en konkret løsning har været ønsket fra flere parter.