Danmark kan have nøglen til Karadzics forsvar

Og Cees Wiebes' undersøgelse er enestående inden for et fag, der ofte er begrænset af manglende adgang til efterretningstjenesternes arkiver, påpeger Robert Gerald Hughes, ekspert i militær- og efterretningshistorie. Det understreges af, at den ikke blot gav adgang til én efterretningstjenestes arkiver, men samtidig gav indsigt i hele den vestlige verdens militære efterretningsvirksomhed under krigen i Bosnien.

"Da Wiebes åbnede dørene til de hollandske arkiver, fik han samtidig adgang til efterretningstjenesterne hos de øvrige lande, som deltog i den bosniske FN-mission. Det skyldes de særlige omstændigheder omkring den bosniske krig. Flere af de organisationer, der var engageret i Bosnien – FN, Nato, EU – havde stort set ingen efterretningsorganer selv. De lande, som sendte tropper til Bosnien, var derfor dybt afhængige af, at deres nationale efterretningstjenester delte oplysninger med hinanden," siger Robert Gerald Hughes, der er forsker ved Center for Efterretningsstudier på Aberystwyth Universitet i Storbritannien og redaktør på verdens førende videnskabelige tidsskrift om efterretningers rolle i internationale forhold, Intelligence and National Security. Han understreger, at Wiebes' grundige undersøgelse er meget velanset i det internationale efterretningsmiljø.

Cees Wiebes' research blev i 2003 samlet i bogen "Intelligence and the War in Bosnia 1992-1995". Af den fremgår det, at danske militære efterretningsceller var meget aktive under krigen og foretog efterretninger på egen hånd, blandt andet under dække af at være udsendt af EU's Observatørmission i det tidligere Jugoslavien (EUMM). Og ifølge Wiebes' undersøgelse var det den hollandske efterretningstjenestes vurdering, at danske efterretninger var af høj kvalitet. Den vurdering er efterretningseksperten Robert Gerald Hughes enig i.

"Gennem mit arbejde som forsker har jeg haft hyppig kontakt med den engelske hær. Det er ingen hemmelighed, at de rangordner de andre landes militær, og her ligger den danske hær og den danske militære efterretningstjeneste meget højt. Danskerne har vidtgående erfaringer, de er meget veluddannede, og de er til at stole på," siger han.

Under krigen i Bosnien lykkedes det, ifølge Wiebes' undersøgelse, blandt andet Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, at opsnappe samtaler mellem Karadzics hærchef, Ratko Mladic, og chefen for FN's styrker i landet, general Michael Rose. Og i februar 1994 konkluderede FE, ligesom militære efterretningstjenester fra Canada, Storbritannien, Sverige, Norge, Belgien og Holland uafhængigt af hinanden, at det var de bosniske muslimer selv, og ikke Karadzics bosnisk-serbiske hær, der stod bag bombningen af det udendørs grøntsagsmarked, Markale, i Sarajevo den 5. februar 1994. Angiveligt for at stille de bosniske serbere i et dårligt lys. Bombningen efterlod 66 døde og 140 sårede og er et af anklagepunkterne i retssagen mod Karadzic.

Kristeligt Dagblad har spurgt Cees Wiebes, hvordan han er nået frem til disse oplysninger, der står i modstrid med den officielle konklusion, at det var Karadzics styrker, der affyrede mortergranaten mod markedet.

"Informationerne om bombningen af Markale i februar 1994 stammer fra mange strengt fortrolige interview, men også fra hemmeligstemplede briefinger, som vi modtog fra nogle udenlandske (militære) efterretningstjenester. Ingen af de personer, jeg interviewede, var bekendte med hinandens navne. Derfor havde de ingen mulighed for at påvirke hinandens oplysninger eller gelejde mig i en bestemt retning. Jeg fik konkrete eksempler og adgang til efterretninger, der var indsamlet af adskillige efterretningsorganer. Og de personer, jeg interviewede, var af høj rang inden for deres egen (militære) efterretningstjeneste," skriver Cees Wiebes i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad. Wiebes er i dag ansat ved Hollands Nationale Koordination for Antiterrorisme og kan derfor kun i begrænset omfang udtale sig om sin tidligere forskning. Han uddyber dog, at de oplysninger, han har om de danske efterretninger om bombningen af Markale, stammer både fra interview med dansk og udenlandsk efterretningspersonel.

Med Cees Wiebes' bog i hånden skrev Radovan Karadzic for mere end et år siden til Danmark fra sin fængselscelle, ligesom han skrev til regeringerne i en lang række FN-lande, som havde deltaget i den bosniske krig. Han anmodede om aktindsigt i specifikke begivenheder, som stod beskrevet i Wiebes' bog.

Da han i september 2009 med tribunalet i ryggen bad Danmark udlevere dokumenter til brug for sit forsvar, specificerede han over to sider, hvilke emner han var interesseret i. Han lavede seks henvisninger til Wiebes' bog, hvoraf mindst tre drejede sig specifikt om beskrivelser af danske efterretninger. Ifølge FN's regler for ICTY, som Danmark har underskrevet, er FN-medlems- lande forpligtede til at samarbejde med domstolen og til at udlevere dokumenter til både forsvaret og anklageren.

Som svar på Karadzics og ICTY's henvendelse oplyste Forsvarsministeriet til tribunalet i Haag, at man på trods af en omfattende gennemsøgning af alle forsvarets arkiver, herunder Forsvarets Efterretningstjeneste, ikke havde været i stand til at finde dokumenter til brug for Karadzics retssag.

I slutningen af august kunne Kristeligt Dagblad afsløre, at Forsvarsministeriets departement i sine arkiver alligevel havde mindst tre dokumenter, der var relevante for Karadzics forsvar. Det drejede sig om en baggrundsorientering om en FN-rapport om bombningen af Markale-markedet i Sarajevo i 1994, en fax med konklusioner på rapporten samt et referat af en samtale mellem Danmarks ambassadør i London og det britiske udenrigsministerium.

Afsløringen førte til, at Karadzic og tribunalet i september igen sendte en anmodning til Danmark om at se arkiverne igennem for relevante dokumenter, ligesom Forsvarsministeriet blev bedt om at redegøre for, hvorfor de tre dokumenter ikke var udleveret i første omgang. Forsvarsministeriet videregav de tre dokumenter til tribunalet. Der var dog stadig ingen dokumenter fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Og Forsvarsministeriet fastslog, at forsvaret ikke var i besiddelse af flere dokumenter, som faldt ind under Karadzics anmodning.

Nu kommer Karadzics juridiske rådgiver, Peter Robinson, til Danmark. Han skal afhøre to tidligere majorer, der var udsendt til krigen i Bosnien, for at afklare, om der alligevel skulle befinde sig flere dokumenter om bombningerne af Markale i forsvarets arkiver, herunder hos FE, sådan som Cees Wiebes' undersøgelse peger på.

"Det er for tidligt at sige, hvad der kan vise sig at være i de danske arkiver. Men Cees Wiebes' undersøgelse er den mest grundige af disse begivenheder, jeg nogensinde har set. Han gravede meget dybt. Efter næsten to år er denne bog blevet vores mest værdifulde kilde til at indsamle bevismateriale. Og mens vi har indsamlet informationer, har det materiale, vi har fået adgang til fra lande, der er nævnt i Wiebes' undersøgelse, igen og igen bekræftet det, der står i bogen," siger Peter Robinson.

Skulle forsvaret have flere dokumenter, der kunne falde ind under Karadzics anmodning, er det vigtigt, at de udleveres, påpeger balkaneksperten Karsten Fledelius.

"Det er helt centralt, at der ikke kan sættes en finger på retssagen mod Karadzic, fordi den er så betydningsfuld. Han er en af de vigtigste moderne, serbiske, nationalistiske ideologer. Det var ham, der støbte kuglerne, som fik folk til at begå massakrer og folkedrab. Han bærer en meget stor skyld, det kan han ikke løbe fra. Men kan der rejses tvivl om, hvorvidt han får en fair retssag, vil det kompromittere domstolen og dens arbejde. Derfor er det fuldstændigt indlysende at få afklaret, om der ligger mere eller ej," siger Karsten Fledelius.

Kristeligt Dagblad har forsøgt at få FE til at forholde sig til Cees Wiebes' undersøgelse, men FE har gennem sin presseafdeling oplyst, at man af principielle årsager ikke vil kommentere undersøgelsen.

stubbe@k.dk