Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Frihed og ingen fare. Tyskerne diskuterer, hvor store risici de vil leve med -- i tv-show og i virkeligheden til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frihed og ingen fare. Tyskerne diskuterer, hvor store risici de vil leve med — i tv-show og i virkeligheden

TV-værterne Thomas Gottschalk og Michelle Hunziker på det tyske tv-show 'Wetten, dass ...?', hvor en 23-årig stuntman kom alvorligt til skade midt under udsendelsen.

- Oliver Berg/Scanpix

Emneord for denne artikel

frihed | Tyskland | virkelighed | risiko | tv show
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

SIDSTE LØRDAG satte hen ved 10 millioner tyske tv-seere sig til som vanligt at se et populært familieprogram på public service-stationen ZDF: "Wetten, dass ...?" Her stiller mennesker op for at vise et eller andet halsbrækkende eller tilsyneladende umuligt stunt for åben skærm, mens andre vædder på, om de kan udføre det.

Programmet har været på tapetet i næsten 30 år, det meste af tiden med Tysklands svar på Otto Leisner som studievært, den langhårede og folkelige Thomas Gottschalk. Tidsånden tro har han dog fået den schweiziske sangerinde og fotomodel Michelle Hunziker ved sin side for at lokke husarerne til, ligesom kendisser og musikere gerne gæster programmet.

Lørdag var teenageidolet Justin Bieber og det genopstandne band Take That på tapetet, så det for mange af gæsterne i studiet kun var et spørgsmål om at få overstået det første væddemål: den 23-årige amatørstuntman Samuel Koch, der ved hjælp af specialkonstruerede springfjedre ville slå saltomortaler hen over modkørende biler.

Gottschalk og Hunziker var begge nervøse, for et par gange under prøverne var Koch faldet. "Før du sidder fast på vinduesviskeren, stopper du!". Det råd så Koch stort på: "Det kan der slet ikke være tale om." Og så gik han på scenen, løb mod den modkørende bil – og stødte mod forruden, så han fløj hen over den og styrtede i gulvet, hvor han blev liggende livløs. Hunziker i chok, publikum rystet, og Gottschalk efter få øjeblikkes ubeslutsomhed rask til at standse den direkte udsendelse!

Annonce
Koch havde fået et kompliceret brud på halshvirvelsøjlen og en skade på rygmarven med symptomer på lammelse. Og programmet havde med ulykken mistet sin uskyld, så politikere og publicister kunne stille op og uddele klø til ZDF for angiveligt at have ladet sig presse af konkurrerende programmer på andre kanaler til at slække på sikkerhedskravene. "Hvis jeg havde haft indtryk af, at han ville noget, han ikke kunne, havde jeg personligt forbudt hans optræden," forsvarede Gottschalk sig.

Det kunne ikke tilfredsstille kritikerne, der i stedet fremturede med klichéer om de 15 minutters berømmelse, som Andy Warhol engang profeterede enhver i fremtidens mediesamfund, om brød og skuespil, om kommerciel kynisme, om 'højere, hurtigere og længere", om den følelseskolde fortsættelse af showet – "the show must go on" – om grænseoverskridelser, sensationsmageri, kvotespekulation og adrenalinkick.

ZDF'S PROGRAMLEDER, Thomas Bellut, forsøgte at ride stormen af med en noget tom erklæring: "Vi vil nok en gang hæve sikkerhedskravene, selvom vi hele tiden har været af den opfattelse, at de dårligt lod sig hæve. Vi må se, hvordan vi kan ændre reglerne for væddemålene, så noget lignende ikke gentager sig."

Spørgsmålet er bare, som kolumnisten og forfatteren Harald Martenstein skriver i Der Tagesspiegel, om man ikke med endnu flere sikkerhedsforanstaltninger risikerer at miste noget vigtigere end – risikoen:

"Af og til mindes man den tid, da der var tre gange så mange trafikdræbte som i dag, så lang tid siden er det ikke, den tid, da ingen brugte hjelm, når de cyklede, eller sele, når de kørte bil, da næsten alle røg, og da børn legede på skinnerne. De fleste overlevede, hvilket selvfølgelig ikke er noget argument imod vore dages sikkerhedsforanstaltninger. I den sidste ende er det hele et spørgsmål om statistik. Aldrig før, det ved vi jo, er menneskene blevet så gamle i Europa som i dag, aldrig før var deres risici i livet – krig, sult, sygdom – så ringe."

Man kan gøre farerne mindre, og man kan forsøge at gøre livet mere harmløst, end det er, skriver Martenstein: "I hverdagens ophidselse glemmer vi ofte, at de fleste af os forventer noget umuligt af livet. Vi vil være frie, helst helt frie, og føle os sikre. Den går ikke, friheden har sin pris, nemlig risikoen, og sikkerhed gør ikke i sig selv nogen lykkelig. Nogle gange går noget galt, forfærdelig galt, nogen styrter, og så bliver der kun det tilbage, som alle dage er faldet de fleste af os særlig svært: at affinde sig med skæbnen."

debat@k.dk

Peter Tudvad er forfatter og filosof og bor i Berlin. På denne plads skriver han hver uge om europæisk værdi- og kulturdebat
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​