Læring er skolens kerneopgave

Det er ikke nemt at være lærer i dag, selvom faget rummer noget af det mest inspirerende og meningsfulde ved det – populært sagt: ’at have med mennesker at gøre’.

Men i modsætning til almindeligt hyggeligt samvær formidles forholdet mellem lærer og elev af en sag og et bestemt indhold. Det er overhovedet sagen og indholdet, som bringer lærer og elev sammen. Ja, det er endog sagen og indholdet, der bringer elever og lærere sammen i en klasse og på en skole. I Danmark ydermere en folkeskole.

LÆS OGSÅ:  Henrik Bang-Møllers blog

Af samme grund kan man ligeså godt forene det nyttige med det behagelige. Altså det saglige med det gode fællesskab. Når nu elever og lærere alligevel skal være sammen om sagen, kan man ligeså godt gøre det til et rart sted at opholde sig.

Så man trives ikke alene intellektuelt, men også socialt. Skolen skal med Grundtvigs udtryk være en ’skole for livet’. Og i livet er vi mennesker ikke alene kundskabsbærere, men mindst lige så meget bærere af hinandens og vores eget liv. Hvilket der ikke er nogen modsætning imellem!

I sit berømte gennembrudsværk Den etiske fordring fra 1956 fortæller K.E. Løgstrup (1905-1981) i den forbindelse bl.a. om forholdet mellem person og sag i et fællesskab (p. 51f):

Dét menneske, som i én sammenhæng er ubeleven, genert og utryg, kan i en anden sammenhæng være præcist det modsatte: beleven, charmerende og tryg. I det første tilfælde er han eller hun i tvivl om, hvad det er, der har bragt dem sammen. Om overhovedet noget?! Intet formidler samværet, end ikke et indbyrdes kendskab, familierelationer el. lign. Men man optræder blot anonymt sammen med de andre som det vand, fisken bruger til at svømme rundt i.