Han er på weekendtur fra Jönköping med sin familie, og de har snakket meget om hændelsen. Sammen med sin kone og to børn stopper han et øjeblik op og spejder ned ad Bryggargatan, før de går videre.

I bygningerne omkring gerningsstedet ligger store svenske stoltheder som butikkerne H&M, Indiska, Scorett og Lindex. Ekspedienterne har allerede haft besøg af utallige journalister fra Sverige og udlandet, og de ønsker ikke at tale om hændelsen.

"Vi skal ikke gøre et stort nummer ud af det," siger en, før hun skynder sig videre. Tv-hold på gaden og fotografer, der tager billeder af den sodede sne, forstærker billedet af, at det ikke er hverdagskost, at Sverige er blevet ramt af en sådan episode. Tidligere har terrorisme i Sverige været rettet mod institutioner eller ledende personer, som da Olof Palme blev skudt i 1986, eller da den vesttyske ambassade i 1974 blev besat af en gruppe fra Rote Armee Fraktion.

Med angrebet i lørdags kan Sverige tælles med blandt de vestlige lande, der har oplevet den nye form for islamisk terrorisme, som er rettet mod uskyldige. Det startede med den 11. september 2001 i New York, siden kom bomberne i London og Madrid, og i lørdags var Stockholm tæt på. Hvis manden var fortsat ud i menneskemængden på Drottninggatan og dér havde sprængt de seks rørbomber, han havde på sig, vurderer bombeeksperter, at det kunne have kostet mange uskyldige livet.

Også politiets klare tilstedeværelse er et uvant syn, og i dag er de på plads over hele byen i deres neongule veste.

Ulrika Engström er sammen med en flok kolleger kørt fra Sollentuna nord for Stockholm for at patruljere i byen. Politifolk fra otte distrikter omkring Stockholm er kaldt ind til hovedstaden for at skabe en øget synlighed.

"Folk skal kunne føle sig trygge, så vi går rundt i gaderne og taler med dem, der har spørgsmål. Vi ved ikke, hvor længe vi skal være her," siger Ulrika Engström, som sammen med sin kollega tager det roligt og har tid til at kigge på Luciasang ved stormagasinet NK.

Måske kan det blive fremtiden, at politiet får en mere synlig og fremtrædende rolle.

Det tror sociolog Åsa Wettergren, som er lektor på Göteborg Universitet og forsker i svenskernes selvforståelse i forhold til indvandring. Hun mener, at selvmordsangrebet i Stockholm kan få vidtrækkende konsekvenser.

"Jeg tror, at der kan komme en folkelig opbakning til mere kontrol, og det vil legitimere, at politiet får flere beføjelser i håbet om at kunne forhindre noget lignende. Men det mest markante er, at et sådant angreb rykker ved svenskernes selvforståelse. Vi ser os som et åbent land, men jeg tror, at folk vil blive mere mistroiske nu. Det påvirker os, fordi det faktisk var det svenske folk, der var målet," siger Åsa Wettergren.

Hun tror, at det kan blive sværere at være indvandrer i Sverige, fordi angrebet kan forstærke fremmedfjendtligheden. Det vil betyde, at samfundet lukker sig mere om sig selv.

"Der vil helt sikkert komme en diskussion om, hvorvidt vi gør det godt nok med hensyn til at integrere nye medborgere. Sverige vil blive mere som Danmark, Holland og andre lande i Europa. Det bliver uden tvivl en udfordring for de muslimske organisationer i Sverige," siger hun.

Imamer fra landets største moskéer og forskellige muslimske organisationer har allerede fordømt angrebet, deltaget i debatter og udtrykt deres afstandtagen. Statsminister Fredrik Reinfeldt har opfordret befolkningen til ikke at drage forhastede konklusioner, og på Drottninggatan ønsker folk da heller ikke, at angrebet skal føre til diskrimination.

Da Minnah Bergström fra Stockholm går forbi Bryggargatan, ryster hun på hovedet og siger "sådan en idiotisk mand" til sin veninde.

"Jeg bliver så vred over, at han kunne finde på det. Han ødelægger det for så mange andre, for det giver bare næring til racisme og støtte til Sverigedemokraterne. Det passer ikke med den måde, jeg ser Sverige på. Vi skal blive ved med at have et åbent og tillidsfuldt samfund," siger hun.