Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Demokrati er afhængig af religioners indhold til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Demokrati er afhængig af religioners indhold

Demokrati er lettere at indføre i kristne lande frem for muslimske lande, mener Kai Sørlander, filosof og forfatter.

- Colourbox.

9 debatindlæg Hold mig opdateret

Kristendommens indre potentiale for at kunne forenes med demokratiets orden er simpelthen større end islams, skriver Kai Sørlander, filosof og forfatter

I KRISTELIGT DAGBLAD den 8. december forsøger Tim Knudsen med støtte hos den svenske forsker Bo Rothstein at give en forklaring på fraværet af demokrati i den arabiske verden.

Forklaringen tager udgangspunkt i den måde, hvorpå man historisk har finansieret de religiøse institutioner. Når det kristne Europa fik en demokratisk udvikling, var det, fordi man dér finansierede kirken ved at betale skat, og derfor ville man have kontrol med pengenes forvaltning. Og når man ikke fik en tilsvarende udvikling i de muslimske lande, var det, fordi de religiøse institutioner dér blev grundlagt og finansieret af private rigmænd.

Denne forklaring ser fuldstændig bort fra de respektive religioners indhold, og den må derfor konfronteres med en forklaring, som også tager hensyn til dette indhold.

En sådan forklaring vil pege på forskellen mellem Jesu liv og forkyndelse på den ene side og Muhammeds liv og forkyndelse på den anden side. At Jesus selv gav fuldstændig afkald på politisk magt og desuden gav bud – elsk din fjende, vend den anden kind til – som umuligt kan gøres til grundlag for politiske institutioner. Mens Muhammed selv både var religiøs og politisk leder og i sin forkyndelse gav praktiske love, som blandt andet omfatter en elementær straffelovgivning, og som desuden gør forskel på muslimer og ikke-muslimer.

Annonce
Hvis man tager hensyn til disse forskelle mellem kristendommen og islam, så ser man umiddelbart, at de har forskelligt potentiale for at kunne forenes med en sekulær, demokratisk samfundsorden. Kristendommens indre potentiale for at kunne forenes med en sådan orden er simpelthen større end islams.

Hvorfor vil Tim Knudsen benægte, at denne forskel skulle kunne have nogen del i forklaringen på, hvorfor demokratiet har udviklet sig i den jordbund, som er gødet af kristendommen, men ikke i den, som er gødet af islam? Det kan ikke udelukkes, at Bo Rothsteins forklaring har noget på sig.

Men hvorfor vil Tim Knudsen udelukke, at den forklaring, der tager hensyn til den indre forskel mellem religionerne, skulle have noget på sig?

Kan det være andet end fordomsfuldhed?

Kai Sørlander er filosof og forfatter

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Demokrati er afhængig af religioners indhold

Morten, publiceret d.14/12 10:49 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Demokrati er afhængig af religioners indhold
Man kan jo have en formodning om, at Bo Rothstein har en jødisk baggrund og derfor ikke ønsker at fremhæve kristendommen, og at Tim Knudsen af andre grunde har en uvilje mod at sige noget positivt om kristendommen.
Del Link

Demokrati er afhængig af religioners indhold

Heinrich R., publiceret d.14/12 11:48 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Demokrati er afhængig af religioners indhold
Kai Sørlander er filosof og forfatter

Kai Sørlander er også velkendt islam-basher. Kan det tænkes, at det har noget at gøre med trangen til at tage til genmæle mod kætterne Tim Knudsen og Bo Rothstein?

I øvrigt var der i den danske Rigsdag, der gennem et lille års tid i perioden 1848-1849 forberedte rigets første Grundlov efter enevældens ophør, udbredt enighed om at man ikke ønskede demokrati. Al magt til pøbelen var en afskyelig tanke.

Demokratiet blev således ikke indført 5. juni 1849, i forbindelse med Grundlovens vedtagelse. Måske nogen har en historisk kilde - mest oplagt et juridisk dokument - der fastlægger hvornår demokratiet blev indført i Danmark? Og hvilken slags demokrati der var tale om? Hvornår blev folket magtfuldt?

Så vidt jeg kan se, er rigets styrelse gået fra kongelig enevælde, over mindre kongelig magtfuldkommenhed, over ulovlig obstruktion af kongemagten og videre over at de politiske partier har konsolideret sig selv som grundlaget for politisk magt.
Del Link

Tanken om en demokratisering af muslimske lande, er naturligvis en joke

Jonas, publiceret d.15/12 00:07 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Demokrati er afhængig af religioners indhold
Nu ønsker borgerne i muslimske lande ofte ikke demokrati, som de ser som en videre føring af den imperialistiske kurs, som vesten lage overfor de muslimske lande i 1800-1900 tallet, da bl.a. det Omanske rige faldt, og de arabiske lande blev opdelt i nationalstater, hvilke muslimer ikke ønsker, de ønsker at en kalif styrer deres samlede land. Og ikke de magthavere de har, der støttes af vesten til at holde magten, i små nationalstater.

Demokrati betyder at folket selv laver lovene, dette er ikke foreneligt med koranens sharia budskab, da det naturligvis kun er Gud, der må lave lovene, menneskeskabte love er altså gudsbespottelse, da mennesker ophøjede sig selv til Gud.

Så tanken om en demokratisering af muslimske lande, er naturligvis en joke, som kun fjolser i vesten tror på.
Drømmen om en sharia stat lever i enhver muslims hjerte, om de så vil bo i sådan en stat, er et helt andet spørgsmål, for så vil en hel del af deres frihed forsvinde.

Men da sharia er det de konstant længes efter når de læser om den paradisiske tid hvor Muhammed levede i koranen, er sheria det uundgåelige udfald hvis den menige muslim får lov til at indføre det styresystem han eller hun ønsker.
Del Link

Sv. Tanken om en demokratisering af muslimske lande, er naturligvis en joke

Heinrich R., publiceret d.15/12 03:39 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Demokrati er afhængig af religioners indhold
Jonas skrev:
Men da sharia er det de konstant længes efter når de læser om den paradisiske tid hvor Muhammed levede i koranen, er sheria det uundgåelige udfald hvis den menige muslim får lov til at indføre det styresystem han eller hun ønsker.


Jonas,

du plejer at have fuldstændigt tjek på fakta, så det kan undre at du kaster dig ud i så vovede påstande som du gør her.

Om Sharia skal man vide, at der findes forskellige udgaver, udarbejdet af såkaldte "lovskoler". Et noget misvisende navn i vesterlandsk optik, da de de beskæftiger sig med primært er teologi og filosofi, og i langt mindre grad jura. I sunni islam er der fire lovskoler. 80-90% af alle muslimer er sunnier.

Sharia er mestendels leveregler. Personlige leveregler, som enkeltpersoner bruger som rettesnor for hvordan de bør opføre. Helt perifært er der i disse Sharia-tekster nogle betragtninger om hvilke love og tilhørende straffe der burde gælde, i fald en islamisk stat blev indført. Der er kriterier for hvad der skal til før man kan tale om en islamisk stat, og der har således ikke været én eneste i 1000 år, og der er næppe mange lærde og opvakte personer der tror det vil ske på noget tidspunkt i fremtiden. Der er formodentligt mere en urealistisk fantasi og ønsketænkning; sikkert ikke ulig at andre synes det ville være rart hvis Paradis blev genindført.

Men i en sådan utopisk stat, skulle de klassiske love og retsregler om bl.a. vidneføring, gælde, herunder det straffekodeks der oprindeligt blev praktiseret og man har (mener at have) kendskab til. Altså en dybt teoretisk og urealistisk situation, oplyste personer næppe kan tage alvorligt eller bruge til noget som helst.

Det findes regimer, hvor den lokale despot har erklæret riget for en islamisk stat. Den slags skulle efter sigende give en vis status. En lidt mere jordnær betratning er nok, at despoter dermed har konsolidet deres greb om magten. De kan med udgangspunkt i Sharia foretage en kodificering af diverse leveregler, og gøre det til landets lov. Deraf navnet: Sharia-lov, i modsætning til Sharia. Herskerne kan ophøje de lærdes betragtninger om retsregler og straffe fra hedengangne tider, og gøre det til gældende lov i deres dikta-teokrati. En kodificering der typisk bevidst er barsk og streng, så despoterne kan holde sig ved magten gennem salig repression af pøbelen gennem korporlig magt, tankekontrol og forfølgelse af mulige tronragere og ballademagere. Et rædselsregime, hvor diktatoren hævder at der er tale om guds vilje, som han som underdanig troende blot forsøger er implementere.

Hvis uuddannede bagstræbere kunne indrette styreformen, som de har forstand og viden til, skal det nok blive en trist affære. De steder hvor statsmagten er meget svag, er analfabeterne landsbynormer som regel blevet en afløser for love og straffesystem.

Stening praktiseres f.eks. i Afghanistan og Nigeria, der er sådanne samfund. I Saudi-Arabien og UEA findes stening, pga. wahabismen - en syg statsideologi, hvor religionen er inkorporeret i det politiske system. Og i Iran, der er en shiitisk domineret stat og et politisk/religiøst lederskab der er i en klasse for sig.

I mere oplyste kredse indenfor sunni-traditionerne, er trangen til stening knapt så udbredt. Der går tolkningen ofte på, at i et utopi-kalifat ville 100 piskeslag for seksuelle udskejelser være den foreskrevne straf; i fald der er fire troværdige øjenvidner. Straffen for at vidne falsk iflg. samme kontekst er 80 piskeslag, til sammenligning - altså en forbrydelse der straffes næsten lige så hårdt.

Indførelse af demokrati i muslimske lande næppe en vindersag. Hvis det i det mindste havde forhold sig sådan, at man ærligt kunne sige og pege på, at demokratiet var blevet reelt indført på vores breddegrader, og den magtfulde, oplyste befolkning valgte forstandigt, og levede i værdighed, moralsk ophøjethed og havde meningsfulde tilværelser, var der måske et vist grundlag for at lancere demokrati som universalsvaret. Det vidner om et vist mål af sund dømmekraft, hvis noget nægter godvilligt at hoppe på limpinden om, at demokrati er det nye nirvana.
Del Link

Det store flertal vil næppe bryde sig om at leve hele deres liv efter disse love

Jonas, publiceret d.15/12 13:05 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Demokrati er afhængig af religioners indhold
Heinrich R
Ud fra det lange svar du gav mig, tror jeg at vi dybest set er temmelig enige. Ligesom de få koran sharia love og især den stor samling haditter, som siden blev indsamlet, som man som udenforstående, godt kan stille spørgsmål om originalitet ved, naturligvis er noget muslimer diskutere.

Men da bogen beskriver det perfekte liv, drømmer det store flertal, så vidt jeg ser det, naturligvis om at leve det perfekte liv, som bogen anviser, hermed er sharia lovene nødvendige. Men som jeg også skriver, så vil det store flertal næppe bryde sig om at leve hele deres liv efter disse love, hvis det som du påpeger, overhoved er muligt, da de ofte modsiger den levevis vi har i dette årtusinde.

Ligesom jeg må give dig ret i at den styreform vi selv har, naturligvis heller ikke er optimal, hvor medie påpeget stemningslove er blevet normen, i stedet for salige politiske ideologier.

For vores politikker handler det ofte om balance kunst, der i sidste ende blot skal sikre dem endnu en taburet.
Del Link

Sv. Det store flertal vil næppe bryde sig om at leve hele deres liv efter disse love

Heinrich R., publiceret d.15/12 14:15 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Demokrati er afhængig af religioners indhold
Jonas skrev:
For vores politikker handler det ofte om balance kunst, der i sidste ende blot skal sikre dem endnu en taburet.


Ja. Og indtil pensionen er sikret, handler det om selviscenesættelse som en vigtig person, der skal tages alvorligt, alt imens vedkommende konsekvent tilsidesætter al forstand og ansvarlighed for at tækkes det politiske partis strategiske interesser for at mele egen kage, herunder levering af monumentale modydelser til partiets sponsorer i fald partiet skulle lykkes at komme til truget.

Alle de styreformer og samfundsformer, der i tidens løb har oplevet en afslutning, er forblevet på historiens mødding. Med to undtagelser: Demokratiet, der har fået en ny chance, og ligeså forsøges den islamiske stat genindføres. Begge dele i andre tilsnit end de klassiske tanker, og sjældent heldigt.

Ideelt set tror jeg, at begge kunne være en mulighed, hvis det gribes forstandigt an, og det implementeres i en moderne udgaver.

Hvad angår demokrati i dansk kontekst, er det et falsum. Der er aldrig indført blevet noget der ligner, selv om den gængse opfattelse er det modsatte. Det, mange opfatter som demokratisk, er retten til at sætte kryds, og derved have indflyde på repræsentationen i de forsamlinger der træffer beslutninger. Altså noget man kan kalde opfatte som parlamentarisme i bedste fald. Noget andet der typisk opfattes som demokratisk, er at man samtaler om tingene og finder en beslutning. Hvad angår Danmark, tror jeg snarere den rodfæstede følelse af medbestemmelse, skyldes nordisk tingskultur fra vikingetiden, end det har med de antikke græske ideer at gøre. Når man har opfattet Danmark som demokratisk, tror jeg det har haft at gøre med, at der i parlamentet i har været en tradition for samarbejde og meningsfuld samtale, med en fælles bestræbelse på at træffe beslutninger langt de fleste kunne stå bag. En tradition der blev brudt i 2001, og reelt har kastet forsøget på at skabe en dansk version af folkestyre via parlamentarisme, på historiens mødding. Det viste sig, at der intet værn mod, at parlamentarismen forvandlede sig til et magtfuldkomment og almægtigt kleptokrati, med politikerne som rigets nye herskere.

Jeg kan ikke se, hvordan det syndefald kan sones, med mindre farisæerne på Tinge smides ud af templet, og der vælges en helt andet tilgang til at etablere et folkestyre, hvor det ikke politiske partier, samt deres avatarer og sponsorer, der udgør de politiske magt. Hvis det lader sig gøre, tror jeg det potentielt er muligt at etablere et værdigt og langtidsholdbart folkestyre, hvis man undlader at gentage fordums fejl.

Hvad angår principperne i Sharia som grundlag for en moderne statsform og styreform, hvor smagsdommere har indflydelse på god regeringsskik, den verdslige lovgivning og kontrol med den politiske elite, vil jeg tro er en mulighed. En kapacitet som Noah Feldman, juraprofessor ved Harvard, har skrevet om emnet i en af sine bøger, "The Rise and Fall of the Islamic State".

Hvad angår ideen om f.eks. et vogternes råd til at kontrollere lovgivere og regering, er funktionen svarende til en forfatningsdomstol. Hvilket i ekstrem har været savnet i Danmark. En forvaltningsdomstol er ligeledes ønskeligt, og har sikkert også en pendant til noget smagsdommeri i en islamisk kontekst. Ligesom tanken om et "Etisk Råd" i islamisk sammenhæng, givetvis må findes.

Det er vel udtryk for klassikeren om splinten og bjælken, at vi vesterlændinge kan få øje på galskaben i de mange forrykte og forskruede projekter i udlandet, hvor islamiske stater forsøges etableret aldeles hovedløst, men sjældent evner at få på øjet på at vanviddet og selvbedraget hvad angår vores egne projekter mht. styreformer, lovgivning og meget andet?

Ligesom det modsatte gælder den anden vej rundt. Muslimer kan få øje på vanviddet i demokratiprojekter og andre vestlige absurditer, men sjældent er i stand til at indse absurditen i projekterne på egen banehalvdel.
Del Link

Kilder

Martin, publiceret d.15/12 15:00 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Demokrati er afhængig af religioners indhold
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/73725:Kronik--Islam--sharia-og-moderne-straffelove?article_page=1

Moderne perspektiver på Sharia

Muslimer har reageret på en række forskellige måder at kræfter modernitet. Disse reaktioner krydse linjer af tradition, sekten og skole. De påvirker den måde, Sharia fortolkes af de enkelte i deres personlige liv, og i hvilket omfang sharia er implementeret i den offentlige sfære af staten. Disse forskellige bevægelser kan tilsammen benævnt moderne Sharia.

Wiki

Modernisering er tit brugt af Munafiqer til at drive Taqiya, eller brugt af muslimer til at narre de vantro om islams historie enten til at sætte mange koran vers imod hinanden til at få et mere venlig bærret islam både i historie og i tekst. Det er ikke til at sætte gav i de vantros system og normer, dette sker først bagefter. Da selv hyklerne ved at sandt islam ikke anderkender andet end islam. Men Modernisering er et godt formål for at forvirre islams sande hensigter og bruger dette for at få de vantros tillid, så det er nemmere at konverter dem. Modernisering af islam er blasfemi og er tit brugt af kvinder så som Aminah Tønnsen som er artikel giver her på hjemmesiden.

Intet steds i Koranen antydes det, at frafald som sådan skulle være strafbart, skriver Aminah Tønnsen- Prøv at kigge på vers som..

Koranen (4:89) "De, men ønsker, at I skal afvise troen, som de gør, og dermed være på samme fod (som de): Men tag ikke venner fra deres rækker, indtil de flygter i vejen for Allah (Fra hvad er forbudt). Men hvis de vender overløbere, beslaglægge dem og dræbe dem, hvor I finder dem "

Koranen (9:11-12) "Men hvis de omvender sig og etablere tilbedelse og betaler de fattige-grund, så er de jeres brødre i religionen. Vi detalje Vores åbenbaringer for et folk, der har kendskab til. Og hvis de bryder deres løfter efter deres traktat (bleven lavet med dig) og angribe jeres religion, så bekæmp lederne af vantro -! Lo de ikke har nogen bindende eder -. således at de kan ophøre "Dette vers taler om vantro (dvs. "dræbe de vantro, hvor du finder dem" 9:5), som selvfølgelig blev muslim for at undslippe sværdet, men Hadith skelner ikke på, hvordan en muslim kom til at være en muslim. Frafald er altid straffes med døden.

Andre vers, der synes at støtte de mange Hadith krævende døden for frafaldne er Koranen vers 2:217, 9:73-74, 88:21, 5:54, og 9:66.

Og så bruger hun dette vers

"Der kan ikke være tvang i trosanliggender" (2:256).

Den muslim, der tilbyder dette vers kan eller ikke kan forstå, at det er fra en af de tidligste Sura (eller kapitler) fra Medina periode. Det var "afsløret" på et tidspunkt, hvor muslimerne lige var ankommet til Medina efter at være blevet jaget ud af Mekka. De havde brug for at bo i gunst for de stærkere stammer omkring dem, hvoraf mange var jøder. Det var omkring denne tid, for eksempel, at Muhammed havde besluttet at få sine tilhængere til at ændre retningen af deres bøn fra Mekka til Jerusalem.

Men muslimerne i dag beder er vendt mod Mekka. Grunden til dette er, at Muhammad udstedes et senere kommando, der ophæves (eller ophævet) den første. Faktisk er ophævelsen et meget vigtigt princip at huske på, når man fortolker Koranen - og vers 2:256 især - fordi senere vers (i kronologisk forstand) siges at ophæve nogen tidligere dem, der kan være i modstrid (Koranen 2:106, 16:101).

Muhammads budskab var langt tættere på fred og tolerance i hans tidlige år i Mekka, da han ikke havde en hær, og prøvede at mønsterer sin nye religion efter kristendommen. Dette ændrede sig drastisk, efter at han opnåede magt til at erobre, hvilket han til sidst brugte ustraffet for at bringe andre stammer ind i de muslimske fold. Kontrast vers 2:256 med Sura 9 og 5, som var de sidste "afslørede", og det er let at se, hvorfor islam har været alt andet end en religion af fred fra den tid af Muhammed til i dag.

Der er nogle tegn på, at vers 2:256 ikke kan have været beregnet for muslimer i alt, men er i stedet tænkt som en advarsel til andre religioner om deres behandling af muslimer. Vers 193 i samme sura pålægger muslimer til at "kæmpe mod dem (ikke-muslimer), indtil der ikke er mere forfølgelse og religion kun er for Allah." Dette styrker narcissistiske natur af islam, der placerer muslimer over ikke-muslimer, og anvender en meget forskellig værdi og standard for behandling til begge grupper.

Selv om de fleste muslimer i dag afviser praksis af egentlige tvinge andre til at ændre deres religion, har tvunget konvertering været en del af islamisk historie siden Muhammed først gang tog sit sværd. Da han er optaget i mange steder for at sige: "Jeg er blevet befalet til at bekæmpe folk indtil de bevidner, at der ikke er nogen gud end Allah, at Muhammed er Allahs Sendebud" (Bukhari 2:24)

Muhammed satte hans ord i praksis. Da han marcherede ind i Mekka med en hær, en af hans allerførste opgaver var at ødelægge idoler på Kabaen, som var blevet andægtigt tilbedt af araberne i århundreder. Ved at fjerne disse objekter for tilbedelse, ødelagde han den religion for de mennesker og erstattet den med sin egen. Senere beordrede han, at jøder og kristne, der ikke ville konvertere til Islam udvises fra Arabien. Tvinger det andre til at vælge mellem deres hjem eller deres tro, lyder det som "ingen tvang i religion?"

Ifølge muslimske historikere, efterhånden da Muhammad beordrede folk til at deltage bønner ved moskéen på det sted, brændte levende dem, der ikke overholderte det. Han har også besluttet, at børn, der nåede en vis alder, kan slås, hvis de nægtede at bede.

Interessant, selv samme muslimer i dag, der citerer 2:256 normalt tror på den islamiske lære at lyde meget gerne religiøs tvang. Disse ville være de love straffe apostasi med døden (eller fængsel, for kvinder), og den institutionaliserede diskrimination mod religiøse mindretal under islamisk styre, der er undertiden benævnt "dhimmiitude."

Islamisk lov forbyder udtrykkeligt ikke-muslimer fra at dele deres tro, og endda den afpresning af penge fra dem i form af en afgift kaldet jizya. De, der nægter at betale denne vilkårlige beløb er sat til døden. Hvis dette ikke er tvang, hvad er det så?

Kan hengive her til.

http://da.danielpipes.org/5526/et-demokratisk-islam

Støt Wafa Sultan og hendes praksis imod islam.

http://en.wikipedia.org/wiki/Wafa_Sultan

http://da.danielpipes.org/7855/moderat-islam-vestlig-allieret-eller-vestlig-myte

http://www.information.dk/156199

Fra wiki.

Sharia er uforenelig med en demokratisk stat.

I betragtning af de forhold inde Den Islamiske Republik Iran, Egypten, Pakistan, Saudi Arabien, Sudan, Syrien, Bangdalesh, Irak og Afghanistan, bør vi forvente, at der på toppen af deres menneskerettigheder dagsorden ville være at rette op på den juridiske ulighed af kvinder, undertrykkelse af politisk uenighed, indskrænkning af ytringsfriheden, forfølgelse af etniske mindretal og religiøse afvigere. kort sagt, at beskytte deres borgere mod ekstreme krænkelser af menneskerettighederne I stedet er de bekymre sig om at beskytte islam.

Sharia tillader ikke ytringsfrihed i sådanne spørgsmål som kritik af Muhammed. En sådan kritik er blasfemi og straffes med døden, som er henholdt i koranen.
Bagvaskelse, sladder og bagtalelse betragtes som en stor synd.


Homoseksuel aktivitet er ulovlig i henhold til sharia, men de fastsatte sanktioner er forskellige fra den ene skole i retspraksis til en anden. For eksempel kan disse lande med muslimsk flertal dødsstraf for sodomi og homoseksuelle aktiviteter.

Sharia og ikke-muslimer

Dhimmi

Baseret på Koranens vers og islamiske traditioner, klassisk sharia skelner mellem muslimer, tilhængere af andre Abrahams monoteistiske religioner, og hedninge eller personer, der tilhører andre polyteistiske religioner. Som monoteister, har jøder og kristne traditionelt været betragtet som "Bogens Folk", og gav en særlig status kendt som dhimmi stammer fra en teoretisk kontrakt - "dhimma" eller "bopæl til gengæld for skatter". Der er paralleller til dette i romerske og jødisk ret. Hinduer blev oprindeligt betragtet hedninge og får valget mellem konvertering til islam og død (eller slaveri), som Hedninger ikke kan nyde rettigheder og beskyttelse af dhimma kontrakten. Af middelalderen, hinduer og buddhister i Indien var kommet for at blive betragtet dhimmier af deres muslimske individer. Den største skole af islamiske stipendium anvendt dette udtryk for alle ikke-muslimer, der lever i islamiske lande uden for hellige området omkring Mekka, Saudi- Arabien.

Modstanden mod sharia fra ikke-muslimer er rodfæstet i den tro, at det vil pålægge dem "ingen musik, ingen kunst, ingen rettigheder for kvinder".
Klassisk sharia attributter forskellige juridiske rettigheder og forpligtelser til forskellige religiøse grupper, og i praksis bestod denne af kantsten om rettigheder og frihedsrettigheder ikke-muslimer. Men den klassiske dhimma kontrakten ikke længere håndhæves. Vestlig indflydelse har været medvirkende til at fjerne restriktioner og beskyttelse af dhimma kontrakten og dermed bidrage til den aktuelle situation i forholdet mellem muslimer og ikke-muslimer, der lever i islamiske lande.
Ifølge juraprofessor H. Patrick Glenn af McGill Universitet, "I dag er det sagt, at dhimmi er» udelukket fra de specifikt muslimske privilegier, men på den anden side er de udelukket fra de særligt muslimske opgaver , mens (og her der er klare paralleller til vestlige offentlige og private ret behandling af udlændinge eller resten, den muslimske og den dhimmi er lige i næsten hele loven om ejendomsret og kontrakter og forpligtelser ".
Klassisk sharia indarbejdet religiøse love og domstole af kristne, jøder og hinduer, som det ses i de tidlige kalifat, Al-Andalus, indiske subkontinent, og det osmanniske Hirse systemet. I middelalderens islamiske samfund, som regel Qadi (islamiske dommere) kunne ikke blande sig i sager af ikke-muslimer, medmindre parterne frivilligt vælger at blive dømt i henhold til islamisk lov, således dhimmi samfund, der bor i de islamiske stater normalt havde deres egne love uafhængig af den sharia-lovgivningen, som de jøder, der ville have deres egen Halakha domstole.Disse domstole ikke omfatter tilfælde, der er involveret andre religiøse grupper, eller forbrydelser eller trusler mod den offentlige orden. Af det 18. århundrede, dog dhimmier ofte deltog den osmanniske muslimske domstole, hvor sager blev taget imod dem af muslimer, eller de tog sager mod muslimer eller andre dhimmier. Ed svoret ved dhimmier i disse domstole er skræddersyet til deres tro.
Ikke-muslimer fik lov til at deltage i visse former for praksis (f.eks forbruget af alkohol og svinekød), der var normalt forbudt ved islamisk lov. Zoroastrian "selv-ægteskaber", som blev anset incestuøse i henhold til sharia, blev også tolereret. Ibn Qayyim (1292-1350) mente, at ikke-muslimer var berettiget til en sådan praksis, da de ikke kunne blive præsenteret for sharia-domstole og religiøse minoriteter i pågældende holdt den tilladte. Denne dom var baseret på den præcedens, som profeten Muhammed ikke forbyde sådanne selvstændige ægteskaber blandt zoroastrianere trods kommer i kontakt med zoroastrianere og vide om dette praktis.Religiøs minoriteter var også frit kunne gøre, hvad de ønskede i deres eget hjem, hvis de gjorde ikke offentligt deltage i ulovlige seksuelle aktivitet på måder, der kan true den offentlige moral.

Kilde wiki.
Del Link

Sv. Kilder

Heinrich R., publiceret d.15/12 15:19 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Demokrati er afhængig af religioners indhold
Martin a/k/a Salik copy-pastede:
(en masse)


Hvilket formål skulle din kopi-virksomhed tjene? Hvilken interesse har det for noget, at forholde sig til hvad alle mulige har skrevet om diverse emner? Der er hverken hoved eller hale i de kompendier du udgiver. Drop det. Har du noget at meddele, så skriv det selv, eller giv links til hvad andre har skrevet.
Del Link

Sv. Kilder

Martin, publiceret d.15/12 15:27 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Demokrati er afhængig af religioners indhold
Heinrich R. skrev:
Martin a/k/a Salik copy-pastede: (en masse)

Hvilket formål skulle din kopi-virksomhed tjene? Hvilken interesse har det for noget, at forholde sig til hvad alle mulige har skrevet om diverse emner? Der er hverken hoved eller hale i de kompendier du udgiver. Drop det. Har du noget at meddele, så skriv det selv, eller giv links til hvad andre har skrevet.


Hr. Heinrich R

Jeg andergiver at det fra wiki. Da jeg selv kan se at du har taget lidt fra wiki Sharia. Jo den har det pinsirmale formål til at forstå islam. Og jo der er hale til det da jeg kan hengive til kilder. Mit formål er at anderkende islam som den virkelig er både via historien og via Muhammeds synspunkter. Man skal forholde sig til hvad alle mener om et emne til at tage et nyt. Synd at du skriver så meget men ikke kan henholde dig selv til emnet eller til et link som giver mening til hvad du skriver. Hvem er Salik egentlig? Du har endda også påstået at jeg copy pastet noget fra en anden artikel, desværre kunne du bare ikke hengive til hvor. Dertil tvivler jeg din dømme kraft. Vis du absolut skal skrive noget hengiv hvor du får det fra.. For jeg kan se at det ikke bare er din egen finger der spiller med.. Vi har jo alle vores kilder..

http://fora.tv/2009/12/01/Moderate_Islam_Western_Ally_or_Western_Myth

Lyt til Wafa Sultan kapitel 07 Hendes fakta ligger overens med koran versene og historien bag ideologien islam.

Islam is Islam and thats it, nothing else.. Det eneste underliggene formål med islam var fra starten ved at tage alle lande under dets susprime styre. Salam (underkastelse) Moderat islam er en undskyldning for at gemme naturen af radikal islam.

"Historien vil være venlig mod mig, thi jeg forventer at skrive den selv"
Winston Churchill
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​