Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Svenskerne forstår det ikke til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svenskerne forstår det ikke

En selvmordsbomber sprang sig selv i luften i Stockholm i lørdags.

- Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Størstedelen af den svenske befolkning har ganske enkelt stadig ikke fattet, at verden befinder sig i en global krig om idéer, skriver Kenneth Kristensen Berth, folketingskandidat for Dansk Folkeparti

DET ER EN FORSTEMMENDE oplevelse at læse Kristeligt Dagblads rapport fra Stockholm den 14. december. Svenskerne forstår ikke, hvorfor en mand af mellemøstlig herkomst kunne finde på at forøve et terrorangreb midt i Stockholm. "Vi har en rimelig liberal udlændingepolitik og er åbne over for flygtninge," lyder begrundelsen for, hvorfor Sverige skulle være undtaget fra at blive ramt af den globale terrorisme.

Som om islamister, der har det erklærede mål at udbrede sharialovgivning til hele verden, overhovedet skulle være interesserede i, hvilken udlændingepolitik man fører i Sverige?

Uanset om Sverige så tillod alle udlændinge at bosætte sig i landet, så ville gale islamistiske terrorister fortsat være parate til at sprænge sig selv i luften i Stockholm. Det er selve essensen i den islamiske jihad-tænkning, at man ofrer sit eget liv i selvmordsangreb med det formål at tage så mange vantro med sig i købet som muligt.

Svenskerne er blevet holdt hen i en ufattelig uvidenhed. Når jeg som inkarneret bogelsker med jævne mellemrum kommer til Sverige og besøger boghandlere i landet, konstaterer jeg et næsten totalt fravær af islamkritisk litteratur og et totalt fravær af udgivelser, der er kritiske over for den svenske udlændingepolitik. Til gengæld har jeg aldrig besøgt et land med så mange udgivelser om feminisme, sex og racisme.

Annonce
DET ER LYKKEDES den svenske elite fuldstændig at undgå debat om indvandring ved at stigmatisere enhver, der ytrede selv det mindste kritiske pip om landets udlændingepolitik. Selv efter Sverigedemokraternes indtog i Rigsdagen ved valget i september er det stadig helt udelukket overhovedet at rejse debatten om den effekt, det har haft, at Sverige har modtaget i titusindvis af ikke-vestlige indvandrere hvert år i en generation.

Som en anden stockholmer siger det i Kristeligt Dagblads artikel: "Jeg bliver så vred over, at han kunne finde på det. Han ødelægger det for så mange andre, for det giver bare næring til racisme og støtte til Sverigedemokraterne." Det værste ved selvmordsangrebet er altså ikke det faktum, at i dusinvis af svenskere risikerede at miste livet, hvis bombemanden havde været bare en lidt mere ferm og heldig bombemager, nej, det værste er, at Sverigedemokraterne risikerer at få fremgang.

Den udtalelse er i sig selv udtryk for en forkvaklet virkelighedsopfattelse. Det vigtigste i denne sag er ikke at beskytte civile svenskere mod gale bombemænd, men at undgå, at Sverigedemokraterne får fremgang. For de svenskere, der har ladet sig hjernevaske af eliten, udgør et fuldt ud demokratisk parti, der vil ændre den svenske udlændingepolitik, den største fare!

Størstedelen af den svenske befolkning har ganske enkelt stadig ikke fattet, at verden befinder sig i en global krig om idéer, hvor tilhængerne af en syg og morderisk ideologi har iværksat en offensiv for at komme de vestlige frihedsrettigheder til livs og sikre islamisk sharialovgivning global udbredelse.

Intet, svenskerne kan gøre, kan melde dem ud af den konflikt. Muligheden for at være neutral, sådan som svenskerne var det under Første Verdenskrig og Anden Verdenskrig og under den kolde krig, eksisterer ikke i den fjerde verdenskrig, der udkæmpes i disse år. Det er det, svenskerne ikke har fattet.

Kenneth Kristensen Berth,

folketingskandidat for Dansk Folkeparti,

Nørrebred 3, Vallensbæk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​