Selvmordsbomber er billige terrorangreb, men de virker.
- Stefan Reinerdahl /Scanpix.
Ulla Poulsen |
15. december 2010
I gennemsnit slår et selvmordsangreb fire gange så mange mennesker ihjel som andre typer af terrorangreb
Lykkeligvis gik det ikke efter bogen for selvmordsbomberen i Stockholm. Sprængningen dræbte ham selv, men kostede ikke andre mennesker livet. Dermed blev aktionen en undtagelse fra statistikken, som gør selvmordsangreb til den mest dødelige form for terrorisme. I gennemsnit dræber en selvmordsbomber fire gange så mange mennesker i et angreb som andre former for terror.
Det vurderer Lisa M. Allen, en amerikansk historiker, der forsker i selvmordsterrorisme.
"Selvmordsterrorisme er uden diskussion den mest succesfulde taktik for nutidens terrorister," siger hun.
Lisa M. Allen peger på, at et selvmordsangreb har en række logistiske fordele i forhold til andre typer af terroraktioner: Der er brug for få hjælpemidler; det er billigt at udføre; det er let at planlægge, fordi gerningsmanden ikke skal sikre sig en flugtvej, og det er muligt at ændre planen indtil sidste øjeblik, hvis noget går galt undervejs.
Dertil kommer, at selvmordsaktioner virker psykologisk langt stærkere på de mennesker, der bliver angrebet, end traditionelle bombeangreb. Den frygt og rædsel, terroristerne ønsker at sprede, er optimal ved et selvmordsangreb.
Historikeren og forfatteren Mikkel Kaagaard, der har speciale i selvmordsterrorisme, peger på, at selvmordsangreb ofte er det sidste våben, en organisation eller bevægelse tager i brug. Det sker, når man føler, at man ikke kan komme længere ad politisk eller "traditionel" voldelig vej.
"Selvmordsangreb er det bedste middel til at slå flest muligt ihjel. Samtidig er det det bedste middel til at skabe opmærksomhed om en sag, både uden for gruppen og internt," siger han og henviser til, at selvmordsaktioner har en stærkt mobiliserende effekt blandt den befolkning, gruppen repræsenterer.
Det indlysende problem med selvmordsangreb er, at det er vanskeligere at rekruttere mennesker til aktioner, hvor de på forhånd ved, at deres eget liv er tabt. Derfor dyrker de organisationer, der står bag selvmordsangreb, meget bevidst og kynisk potentielle selvmordsbombere. Stort set alle selvmordsbombere har således set timevis af blodige videoer, som bekræfter, at den gruppe, de identificerer sig med, er i fare og udsættes for forfølgelse, fremhæver Mikkel Kaagaard.
Hvor skræmmende selvmordsterrorismen end er med sin bevislige evne til at sprede vold, er det dog stadig omdiskuteret, om strategien også bringer de mennesker og bevægelser, der bruger den, tættere på deres politiske mål.
"Det er meget mudret, hvad man egentlig har opnået," siger Mikkel Kaagaard.
Han peger på, at det ved hjælp af selvmordsaktioner lykkedes for Hizbollah at få først USA, Frankrig og Italien og senere Israel til at trække landenes tropper ud af Libanon. Men De Tamilske Tigre, Hamas og andre palæstinensiske grupper har ikke opnået noget som helst andet end at styrke sig i konkurrencen med rivaliserende grupper.
upoulsen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad