JEG BOR PÅ LANDET. Omgivet af bønder, der dyrker deres jorder konventionelt, og kommer vi ind på økologisk drift, er deres reaktion ofte, at økologi er en luksus, vores verden ikke kan bære, set i fremtidens perspektiv, hvor vi i 2050 vil være omkring ni milliarder mennesker.
Det, det handler om, er at få produceret nok mad til billige penge. Men er det sandt, at økologi kun er for en udvalgt skare med god indtægt i de rige industrialiserede lande, eller bærer den økologiske tanke en fremtid i sig, som tager vare på mere end en lille gruppe menneskers ideologiske mavefornemmelser?
Svaret er et stort og klart ja. I "Danskernes Akademi" på DR 2 tirsdag eftermiddag tyggede jeg mig igennem tre knastørre forelæsninger, som jeg ville have haft opgivet efter 10 minutter, hvis ikke jeg havde sat mig for at anmelde udsendelsen.
Men letfordøjeligt var det ikke. Måske er det derfor, at DR sender dem på så mærkeligt et tidspunkt, hvor jeg formoder, at ikke mange andre end efterlønnere, pensionister og arbejdsløse kan se dem. Og det er i grunden helt ude i skoven. For emnet bliver ikke vigtigere. Vi skal høre og lære og fortælle og videregive erfaringer om, hvordan vi kan dyrke afgrøder og have dyrehold uden at udpine jorden og sætte endnu mere skub i naturens ubalancer.
Udsendelser, der skal ligge midt i den bedste sendetid. Men ikke i støvtør forelæsningsform som i "Danskernes Akademi". At modtage viden kræver glæde og glød hos formidleren. Det kommer der ikke af at stå foran et sort gardin og en powerpoint-præsentation med manuskriptet nervøst foran sig. Nej, den del af udsendelsen ville have artet sig bedre i radioen.