I Storbritannien er det de religiøse skoler der topper på ranglisterne.
- POOL/Scanpix.
Bjarne Nørum |
16. december 2010
To tredjedele af de bedste britiske skoler er trosbaserede, viser test. Men måden at måle på er under kritik
Glem Pisa-undersøgelsen. I Storbritannien er det den såkaldte Sats-test, der betyder noget. Undersøgelsen rangordner landets skoler, og de netop offentliggjorte resultater for 2010 viser, at to tredjedele af de bedste skoler er trosbaserede, til trods for at de kun udgør 40 procent af skolerne.
Sats-testen ser på de 11-årige elevers færdigheder i "primary schools", som er for elever mellem 5 og 11 år.
Undersøgelsen viser også, at næsten 1000 skoler igen i år ikke lever op til minimumskravene for indlæring af engelsk og matematik, hvilket vækker bekymring.
"Det er uacceptabelt, at elever efter syv års skolegang ikke har nået det niveau i engelsk og matematik, som er nødvendigt, for at de kan blomstre," siger skoleminister Nick Gibb til avisen The Times.
De dårligste skoler risikerer, at ledelsen bliver udskiftet, eller at de kommer under administration. Det betyder også, at ressourcestærke forældre undgår de skoler. Selvom myndighederne ikke offentliggør en rangliste, bruger medierne tallene til at rangordne landets skoler, og de bragte i går flere sider med tabeller over skolerne.
Lærernes fagforening kritiserer den måde, testen bliver håndteret på.
"Det fører ikke til bedre resultater at hænge skoler ud som dårlige på baggrund af en årlig test. Det har ikke tidligere ført til forbedringer, og det vil det heller ikke gøre fremover," fastslår Nansi Ellis, direktør for uddannelsespolitik i fagforeningen for lærere og undervisere.
Kritikken af Sats-testen har været så massiv, at op mod en fjerdedel af alle skoler boykottede testen, da eleverne var til eksamen i maj. Boykotten skyldes ikke alene den måde, resultaterne bliver brugt på, men også at det presser skolerne til at rette undervisningen mod de test på bekostning af et bredere og mere interessant pensum.
Næsten to tredjedele af de skoler, der kom ud med topresultater, er trosbaserede skoler, som enten er anglikanske, katolske eller jødiske.
Resultatet er ikke overraskende, mener rabbiner Jonathan Romain, der er formand for Accord-koalitionen, som arbejder for mere inkluderende skoler. Han beskylder de trosbaserede skoler for at vælge de bedste elever.
"Det gør de enten bevidst ved eksempelvis at få potentielle elever til at skrive om deres religiøse overbevisning og på den måde se på deres evner for artikulation, stavning, grammatik og sætningsstruktur eller ved at insistere på hyppig kirkegang, hvilket automatisk er en fordel for de højere socio-økonomiske grupper, da familier fra de grupper er mere regulære kirkegængere," fastslår Jonathan Romain i en pressemeddelelse.
Men den kritik bliver afvist af skoleinspektøren for den katolske St. Wilfreds skole i Sheffield, som er den højest rangerede af de trosbaserede skoler.
"Trosbaserede skoler har en tendens til at klare sig godt i alle målinger, hvilket undersøgelsen bekræfter. Og jeg er uenig i den opfattelse, at det hænger sammen med de elever, vi optager. Det er ikke alle katolikker, der er universitetsprofessorer fra middelklassen," fastslår Barbara Jarrett til avisen Daily Telegraph.
Hun fremhæver videre, at kristne værdier står centralt i alt deres arbejde.
Men trosbaserede skoler klarer sig ikke pr. automatik godt. Blandt de skoler, som klarer sig allerdårligst, er adskillige skoler, som enten er katolske eller anglikanske.
norum@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad