Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Svensk tærskel for voldtægt vækker opsigt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svensk tærskel for voldtægt vækker opsigt

De svenske regler for voldtægt er kommet i fokus verden rundt i forbindelse med, at grundlæggeren af Wikileaks Julian Assange er blevet anklaget for voldtægt i Stockholm. foto: VALENTIN FLAURAUD/Scanpix

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

Hvis Wikileaks-lederen bliver udleveret til Sverige, risikerer han fire års fængsel for voldtægt. Det har fået eksperter og medier til at diskutere de svenske definitioner på voldtægt

BBC og New York Times har skrevet om det. Svensk tv sendte for nylig et debatprogram om det, og flere prominente personer kalder det et komplot.

Sveriges straf for voldtægt er kommet i vælten, efter at Wikileaks-grundlæggeren, Julian Assange, blev anmeldt for voldtægt af to kvinder i Stockholm tidligere på året.

Han blev eftersøgt gennem Interpol og meldte sig selv til politiet i London sidste uge. Han er anklaget for voldtægt, ulovlig tvang og forulempelse. Retten har endnu ikke taget stilling til, om han skal udleveres til Sverige, men hvis eller når det sker, kan han se frem til en retssag om op til fire år i fængsel.

"Sverige har en af de strengeste love om seksuelle forbrydelser i verden - advokater laver nogle gange sjov med, at mænd skal have skriftlig tilladelse først," skriver BBC, som undrer sig over de svenske love.

Annonce
Definitionerne i svensk lov er delt i tre kategorier. Den hårdeste kaldes "grov voldtægt" og involverer ofte brug af vold og kan give op til 10 år i fængsel. Den næste benævnes "almindelig voldtægt", og den milde grad kaldes "mindre grov voldtægt" og indebærer blandt andet psykiske trusler. Det er i den sidste kategori, Julian Assange er anklaget. Alle tre falder ind under voldtægtsloven, og den juridiske definition betyder, at flere gerninger kategoriseres som voldtægt end i flertallet af andre lande.

Sverige er det land i EU, der har flest anmeldte voldtægter, og med 56 episoder pr. 100.000 indbyggere ligger landet langt over nummer to på listen, Storbritannien med 24 episoder pr. 100.000 indbyggere. Det handler ifølge professor i kriminologi Jerzy Sarnechi ikke om, at Sverige reelt oplever flere voldtægter end andre EU-lande, men om at tærsklen for voldtægt er lavere.

"Eksperter og medarbejdere i politiet er meget bevidste om, at voldtægt kan defineres bredt, og derfor undersøges sager, som ikke ville falde ind under voldtægtslovene i andre lande. Derfor kan man godt sige, at de svenske love er strengere end i mange andre lande," siger Jerzy Sarnechi, som forsker ved Stockholms Universitet.

Han mener, at det bunder i et stort pres fra politikere i nærmest alle partier og en succesfuld lobbyisme fra kvindesagsgrupper. Det begyndte i 1960?erne med en meget dominerende feministbevægelse, som stadig er aktiv i samfundsdebatten om ligestilling, kønskvotering og retsspørgsmål.

"Feminisme er et absolut positivt ladet ord i Sverige, og selv politikere fra de mest konservative partier kalder sig feminister. Der er derfor et politisk pres for at forfølge og håndhæve loven, og det skaber stor opmærksomhed om voldtægt," siger Jerzy Sarnechi.

Sverige har haft kønskvotering på uddannelser som psykologi, medicin og tandlæge og på flere af landets universiteter. De fleste politiske partier har ligestilling på deres valglister med 50 procent af hvert køn, og i erhvervslivets top er der positiv særbehandling af kvinder.

Det store fokus på ligestilling og kvinders rettigheder afspejler sig markant i retsvæsenets fokus på at tage voldtægtsanklager meget seriøst. Men det har også betydet, at det har været svært at være den anklagede part i en sag om seksuelle overgreb. Som forsvarer i flere voldtægtssager har advokat Ulrika Borg oplevet, at lovene har ændret sig de seneste 10 år.

"Det var tidligere ikke nødvendigt med så stor bevisbyrde, når en kvinde anklagede en mand for seksuelt overgreb. Der kom en intern kritik af systemet for et par år siden, fordi det kom frem, at flere mænd var blevet fejlagtigt dømt til meget strenge straffe uden grund. Så nu skal der flere vægtige beviser til, og ofret bliver også vurderet for at finde ud af, om hun er troværdig," siger Ulrika Borg.

Hun peger på, at særlig de socialdemokratiske regeringer, der havde flertallet indtil 2006, havde fokus på voldtægt og forhøjede strafferammerne.

barslev@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Straffelovens indblanding fører til en ødelæggelse af kærlighedslivet

Ole Gerstrøm, publiceret d.16/12 12:02 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Svensk tærskel for voldtægt vækker opsigt
Det er vanvittigt, at svenskerne i den grad blander straffeloven ind i, hvad der foregår når voksne går seng med hinanden. I praksis vil det jo blive påstand mod påstand. Men loven kan så medvirke til, at nogen sætter et kamera op, for at have dokumentation. Og så bliver kærlighed til noget med regler.

Straffelovens indblanding fører til en ødelæggelse af kærlighedslivet.
Link

Underlig sag

Jørgen Christensen, publiceret d.16/12 13:11 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Svensk tærskel for voldtægt vækker opsigt
Assange havde jo for længst selv meldt sig til politiet i Sverige, hvor man frafaldt fængslingen og frit lod ham bevæge sig rundt. Men efter at statsministeren havde fordømt offentliggørelsen af hemmelige dokumenter som skadelige for diplomatiet, blev der fremstillet en ny fængslingskendelse.

Som førte til at Assange SELV meldte sig til politiet i UK. Hvor man så fængslede ham under skærpet overvågning, fordi de anså ham for at være en, der kunne stikke af!

Han er vist kun nervøs for at blive udleveret til USA. Hvorfor dog, når de behandler alle mennesker med stor respekt overalt i verden? Aldrig bomber civile, skaber flygtningestrømme i milliontal, ødelægger boliger, sundhedsvæsen, infrastruktur, vandforsyning, endsige anvender tortur! (Noget man slipper ud af som en struds ved at benægte, begrebet tortur har et konkret indhold overhovedet, der NOGENSINDE kan anvendes på nogen form for behandling af fanger, eller mistænkte, eller tilfældige anholdte udleveret af Pakistan.

http://www.salon.com/news/opinion/glenn_greenwald/2010/12/14/manning/index.html

Mærkeligt nok kunne amerikanske dommere efter 2. verdenskrig godt finde skyldige tyskere, uanset de blot havde udført ordrer. Men nu er denne åndelige evne tilsyneladende for evigt gået tabt i spinfordummelsens højsæde.
Link

Han kom på fri fod ved et retsmøde og

Jørgen Christensen, publiceret d.16/12 16:18 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Svensk tærskel for voldtægt vækker opsigt
til min fornøjelse fandt dommeren, ligesom jeg selv, at Assange IKKE optrådte som en, der ville forsvinde fra sagen.

http://www.bbc.co.uk/news/uk-12005930
Link
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Save the Children Denmark seeks a Regional Child Protection Advisor

    Save the Children Denmark (Red Barnet)

    Oprettet den: 13-06-2013

  2. Karlslunde, Karlstrup og Mosede sogne søger kordegn med daglig ledelsesfunktion

    Karlslunde Menighedsråd

    Oprettet den: 10-06-2013

  3. Askov Højskole søger forstander

    Askov Højskole

    Oprettet den: 06-06-2013

  4. Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling søger Administrativ medarbejder 25-30 timer/uge

    Dansk Missionsråd

    Oprettet den: 06-06-2013

Se flere jobmuligheder
flexblock

Læs hele dagens avis

flexblock
Læs alle artikler her på siden samt i vores e-avis og apps - køb adgang for kun 79,- kroner om ugen
» Læs hele avisen her på siden samt i vores e-avis og apps: Få adgang for kun 79,- pr. uge flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​