Kristine Korsgaard |
16. december 2010
"Drengepædagogik" og forslag om senere skolestart for drenge er de seneste eksempler på stadig mere forskelsbehandling af piger og drenge i skolen. Problematisk, mener kønsforskere
Drenge skal ikke rykke direkte fra børnehaveklasse til første klasse sammen med pigerne. I stedet bør de vente lidt længere for at opveje den umodenhed, der ligger til deres køn.
Sådan lyder et forslag fra lederen af børnepædagoguddannelsen i Odense. Idéen kom forleden som en reaktion på nye tal fra KL, som viste, at to tredjedele af dem, der må gå børnehaveklassen om, er drenge. Og det er bare det seneste i rækken af eksempler på, at køn er blevet det helt store tema i skolen.
Debattører som forfatter Bertil Nordahl råber højt om en feminisering af undervisningssystemet, der får drengene til at falde fra. Andre som lektor Ann-Elisabeth Knudsen fokuserer på kønsforskelle i hjernen og skriver bøger om fordelene ved kønsopdelt undervisning. Hun rejser nu rundt som konsulent på de stadig flere af landets skoler, der lejlighedsvis skiller drenge fra piger i naturfag eller dansk.
Region Syddanmark investerer i øjeblikket et tocifret millionbeløb i forsøg, der skal få flere drenge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Her arbejder man blandt andet med begrebet "drengepædagogik".
"Vi oplever gang på gang, at den nuværende pædagogik er mest til gavn for mange piger og måske ikke for de drenge, der har meget krudt bagi. Vi vil gerne prøve andre måder at arbejde på, blandt andet ved at kombinere teori og praksis mere end i dag. Drenge er tit mere teknisk begavede og vil hellere have tingene i hænderne," siger formanden for projektet Syddansk Uddannelsesaftale Mogens Kragh Andersen.
Men den kønsopdelte skole er en dårlig måde at løse problemerne med urolige børn på, mener blandt andre kønsforsker ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på RUC Steen Baagøe Nielsen:
"Når man deler dem i to kategorier, skaber man forventninger om en bestemt drenget kultur, som man skal leve op til, men som slet ikke passer på alle. Det samme gælder pigerne. Man skaber køn. Der kan være gode grunde til at give børn forskellig undervisning, men køn er ikke det mest relevante kriterium at dele efter. Det er unuanceret, for der er langt større variation drengene imellem end mellem drenge og piger. Køn betinger ikke noget i sig selv."
Danmarks Lærerforening er fuldt opmærksom på de mange initiativer og hede debatter om kønnets betydning i skolerne. Derfor undersøger en arbejdsgruppe, hvilke problemer skolerne oplever, og får råd fra forskere om, hvordan man skal tackle køn og ligestilling i klasselokalerne. Lotte Lange fra lærerforeningens hovedbestyrelse forventer, at hun og gruppen kan komme med et udspil midt i 2011. Men allerede nu ved hun, hvad hun ikke ønsker:
"Der kan være sund fornuft i at kønsopdele en gang imellem, men vi skal ikke tilbage og have "pigematematik" som i gamle dage, hvor man tog som en selvfølge, at piger ikke kunne regne. Vi skal se på det enkelte barn, men også blive bedre til at veksle mellem det boglige og det kreative. Det vil være godt for både piger og drenge," siger hun.
Mogens Kragh Andersen afviser, at initiativer som "drengepædagogik" er med til at overdrive og stadfæste forskelle på køn:
"Jeg ser det nærmere som et tegn på, at vi anerkender, at forskellige metoder virker på forskellige grupper."
kristine.korsgaard@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad