Eksempler på globalsprog: Wiki og Kiwi

Jeg skrev for nylig om Wikileaks, som er på alles læber i forbindelse med det læk af storpolitiske og diplomatiske noter, der hidtil havde bevæget sig ad hemmelige og fortrolige veje, men som nu ved særlig lækketeknik gøres tilgængelige og udstilles for verdensoffentligheden. Flere læsere har sendt venlige kommentarer til klummen, og således gør Jens Olsen fra Hillerød opmærksom på, at ordet wiki nok var en selvstændig messe værd.

Wiki er, som jeg skrev, blandt andet betegnelsen for en hjemmeside, hvor der kan uploades og behandles store mængder af dokumenter. Det er imidlertid ordets historie, der er spændende, for det stammer oprindeligt fra de indfødte på Hawaii, hvor wiki wiki betyder hurtigt. De hawaiianske luftmyndigheder har for længe siden valgt at kalde lufthavnsbussen, der farer rundt mellem terminalerne ved den internationale lufthavn i Honolulu, for en wiki.

Da den amerikanske it-kreatør Ward Cunningham fra Portland, Oregon, i 1994-95 udviklede en ny stor world wide web, som bygger på et særligt programmeringssprog og særlige forudsætninger, ville han understrege dens hurtighed. Han kom i tanker om bussen i Honolulu med det mundrette navn, wiki, og valgte derfor navnet WikiWikiWeb. Siden har wiki selvstændiggjort sig og betyder som sagt en særlig hjemmeside med hurtige forbindelser.

Cunninghams rejser i Hawaii og hans opfindelse af et særligt programsprog er altså forudsætningen for udviklingen af WikiLeaks, men også Wikipedia, der er en sammentrækning af wiki og det engelske Encyclopedia, der jo blot hedder encyklopædi på dansk. Wikipedia er den såkaldt frie encyklopædi, der ligger tilgængelig på nettet, og som skrives i samarbejde med brugerne. Wikipedia er derfor ikke autoriseret af eksperter og redaktører, men i sandhed et folkeligt vidensmedie.