Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen I flere frikirker er julemænd og nisser ikke velkomne til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I flere frikirker er julemænd og nisser ikke velkomne

En tøjnisse hængt op i en galge på gavlen af frikirken i Løkken i Vendsyssel har medført trusler mod kirkens præst, Jon Knudsen. Siden nissen blev "aflivet" i galgen, har præsten modtaget trusler, og i et enkelt tilfælde er truslen politianmeldt. Samtidig har det været nødvendigt for menigheden at have et vagtberedskab for at undgå hærværk på kirken, siger Jon Knudsen. -- foto: Grete Dahl/Scanpix.

Annonce flexblock
flexblock

Emneord

frikirker | december | jul | fokus | nisser
flexblock
Forstør Send Print

En nordjysk nissehængning har skabt fornyet fokus på kirkers brug af nisser og julemænd i december

Måske julemanden og nisser kan sætte sig ind i, hvordan det var at være Jomfru Maria og Josef, som blev afvist ved herberget i Betlehem og ikke kunne finde et sted at sove.

I hvert fald er nisser og julemænd ikke velkomne i flere af landets frikirker, viser en rundringning, som Kristeligt Dagblad har foretaget. Julemanden og nisserne skal nemlig ikke overskygge julens egentlige budskab om Jesu fødsel, lyder forklaringen.

Debatten om nisser og julemænds plads i kirken begyndte efter en omstridt sag om en hængning af en nisse for nylig. Præsten i Løkken Frikirke, Jon Knudsen, hængte en stofnisse i en galge ved kirken for at vise sin modvilje mod de små væsener. Om halsen bar nissen et skilt med teksten: "Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen". For Jon Knudsen mener, at nisser symboliserer mørkets kræfter, og derfor kan det at pynte op med nisser sidestilles med djævledyrkelse.

I Det Danske Missionsforbund, som Løkken Frikirke er en del af, kalder man sagen om hængningen af en nisse problematisk.

Annonce
"Jeg har indledt en dialog med Jon Knudsen. Det er et udtryk for, at vi ikke anser det for en plausibel måde at forkynde evangeliet på, og det stemmer ikke overens med den teologi og praksis, som vores kirkesamfund i øvrigt står for. Jeg håber, at vi kan finde en løsning på det, som vi alle finder problematisk," siger missionsforstander i Det Danske Missionsforbund Peter Götz.

Han mener dog, at Jon Knudsen har en pointe, den overspilles bare.

"Alt, hvad vi foretager os, skal op til revision. Hvis det, vi gør eller siger, tager billedet fra det egentlige og kommer til at fylde for meget eller får en forkert symbolsk værdi, skal vi overveje det," siger han, selvom sagen ifølge ham dog ikke giver anledning til, at kirken skal lyse julemænd og nisser i band.

Blandt landets andre frikirker er der dog også en vis skepsis mod nisser og julemænd. I Danmark er der omkring 300 frikirker med i alt cirka 25.000 medlemmer.

Ifølge Michael Bobjerg, der er pressemedarbejder for FrikirkeNet, som repræsenterer 91 menigheder og 20 organisationer, ville julemanden ikke være kendt uden julens hovedperson, som ifølge ham er Jesus.

"Juletiden er et af de få tidspunkter, frikirkerne har til at fortælle om juleevangeliet. Og når samfundet præges af mange andre budskaber fra det kommercielle om at bruge mange penge på gaver til det mere underholdende budskab om nisser og julemænd, er det enhver kirkes opgave at fortælle, hvad julens egentlige budskab er," siger Michael Bobjerg, der også er præst i den apostolske Teglgårdskirken i Middelfart.

Han bakkes op af John Mester, der er webredaktør for de danske pinsekirkers fælles hjemmeside, pinsekirkerne.dk, som fortæller, at julenisser ikke er en del af juletraditionen i landets pinsekirker.

Samme holdning har man i Frelsens Hær, der også er en af de danske frikirker.

"Julemanden og nisser spiller ikke nogen rolle. Det er en del af den danske kultur, og det tager vi stille og roligt, for julens hovedbudskab er, at Gud blev menneske. At man så kulturelt har julemanden og nisserne, ser jeg ikke noget problem i," siger informationschef Lars Lydholm, og han tilføjer, at det eneste, kirken behøver at bekymre sig om, er, at den ikke sætter for meget fokus på nisser og julemænd frem for budskabet om Jesus.

Frikirkerne har ikke, hvad de selv kalder en officiel politik i forhold til brugen af julemænd og nisser, og der er da også forskel på, hvordan kirkerne forholder sig til dem.

I Baptistkirken ses figurerne mest som morsomme og til glæde for børn, og derfor kan de indgå som en del af underholdningen ved julefester i kirken, forklarer formand Mogens Andersen, der dog understreger, at kirken først og fremmest skal fejre Jesu fødselsdag.

Historisk mener Metodistkirkens formand, Jørgen Thaarup, også, at det kan forsvares at bruge julemanden i kirken, fordi han oprindelig var en kristen helgen med navnet Sankt Nikolaus, der var biskop i Myra og god mod især børn.

"Der er en kristen forståelsesverden bag forestillingen om julemanden, for det er hjælp til de fattige. Derfor er der et indhold, som ikke bare er i harmoni med det kristne budskab, men måske oven i købet en modsætning til vores kommercielle jul," siger Jørgen Thaarup.

Også i den danske folkekirke er der blandede holdninger til nisser og julemænd. Således kan man for eksempel finde nisser i Jersie og Kr. Skensved Kirker ved et julearrangement for børn, mens andre folkekirkepræster har givet udtryk for, at julen skal forbeholdes Jesus.

anne.jensen@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

MAN KAN VÆRE FOR ELLER IMOD NISSER, MEN MAN SKAL IKKE HÆNGE DEM I EN GALGE FORAN SIT HUS ELLER KIRKEN.

niels anton daam, publiceret d.17/12 09:14 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: I flere frikirker er julemænd og nisser ikke velkomne
Det er en menneskeret - ihvertfald endnu- at have sin egen personlige mening, om man kan lide nisser og julemænd, og det er også enhver kirkes egen mening, om man vil have nisser inde i kirken...men grænsen overskrides, når man begynder at hænge en nisse i en galge foran kirken.
Tænk bare, hvis menigheden eller menighedsrådet udstillede præsten i en gabestok foran kirken, fordi de ikke var tilfreds med det, der blev prædiket.

Med rigtig gode julehilsener og julefred i alle kirkelige samfund.

Niels Anton Dam
pensionist.
Præstø.
Link

Julemand og nissemand er to helt forskellige figurer

Frans, publiceret d.17/12 09:48 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: I flere frikirker er julemænd og nisser ikke velkomne
I artiklen sidestilles jule- og nissemænd, hvilket gør sagen unødigt indviklet. Julemanden er en kristen figur, for han er Skt. Nikolaus, som er skytshelgen for børn. Han er en helgen, biskop i Myra i Lycien i Sydvest-Lilleasien fra det 4. årh. og fejres d.6.december.Dén dag får mange børn i verden sine julegaver.

Nisser er derimod troldtøj, for at sige det med et gammelt ord, små menneskelignende, hidsige væsner, som lever i hedensk overtro og derfor intet har at bestille i kristne kirker. Iflg. overtroen skal nissernes maver fyldes med grød julenat, for at de ikke skal lave for megen uro og ulykke i huse og stalde. Nisserne formodes jo ikke at kunne tåle Jesusfejringen.

Iøvrigt glædelig Jul.
Link

Sv. Julemand og nissemand er to helt forskellige figurer

Heinrich R., publiceret d.17/12 15:22 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: I flere frikirker er julemænd og nisser ikke velkomne
Frans skrev:
I artiklen sidestilles jule- og nissemænd, hvilket gør sagen unødigt indviklet. Julemanden er en kristen figur, for han er Skt. Nikolaus


Jeg har nu hørt, at julemandstroen går en del længere tilbage. Jesus skulle efter sigende have været den første, der opdagede at julemanden bare var hans far, der havde klædt sig ud, og at det siden var årsagen til det meget komplicerede og berygtede forhold de to havde med hinanden. En åbenlys advarsel om, aldrig at tro for meget på fædre og patriarker.

Den moderne nissetro er højdepunktet af rationalitet for oplyste teister. De, der umuligt ville kunne tro på noget der ikke er materielt fysisk, som anser sig selv for at være universets naturlige centrum, og mener at de værdiger de sværger til - opportunisme og selvpromovering - så rigeligt giver dem den ideologiske, filosofiske og menneskelige ballast der skal til for begå sig godt.

Der hvor nissetroen kommer ind, at de lejlighedsvise glimt der sikker melder sig fra tid til andet. Tænk hvis de ægte troende fik noget, man selv gik glip af? Den frygteligste tanke for enhver der er kronisk angst for at skulle opleve misundelse og ærgrelse over andres held og fordele. Her anviser nissetroen den rette vej frem. Tro ikke, men anse for for deltagelse i et lotteri eller en forsikringsordning. Invester minimalt i forehavendet, f.eks. ved at sætte en skål risengrød op på loftet - godt nok findes nisser ikke, men det ville være forfærdeligt hvis han blev sur!

Den modernistiske nisseteistiske helgarderingsdoktrin er en universel tilgang, der kan anvendes på mangt og meget.
Link

Julemand og nissemand er to forskellige

Frans, publiceret d.17/12 15:59 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: I flere frikirker er julemænd og nisser ikke velkomne
Kære Heinrich R.
At Gud skulle være julemand (for det er vel Ham og ikke Josef, du mener, når du nævner Jesus' far?) og at Jesus har haft et berygtet og kompliceret forhold til Gud, - eller måske Josef - det har jeg ikke hørt. Det var jo da ikke Jesus, som syntes, at tingene var komplicerede, men menneskene, som gjorde dem svære. I det hele taget forstår jeg ikke så meget af, hvad du skriver. Anyway - glædelig Jul også til dig.

Jeg mener iøvrigt stadig, at nisser og kirkegang ikke er foreneligt.
Link

Sv. Julemand og nissemand er to helt forskellige figurer

Frode Laursen, publiceret d.17/12 20:22 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: I flere frikirker er julemænd og nisser ikke velkomne
Heinrich R. skrev:
Frans skrev: I artiklen sidestilles jule- og nissemænd, hvilket gør sagen unødigt indviklet. Julemanden er en kristen figur, for han er Skt. Nikolaus

Jeg har nu hørt, at julemandstroen går en del længere tilbage. Jesus skulle efter sigende have været den første, der opdagede at julemanden bare var hans far, der havde klædt sig ud, og at det siden var årsagen til det meget komplicerede og berygtede forhold de to havde med hinanden. En åbenlys advarsel om, aldrig at tro for meget på fædre og patriarker.

Den moderne nissetro er højdepunktet af rationalitet for oplyste teister. De, der umuligt ville kunne tro på noget der ikke er materielt fysisk, som anser sig selv for at være universets naturlige centrum, og mener at de værdiger de sværger til - opportunisme og selvpromovering - så rigeligt giver dem den ideologiske, filosofiske og menneskelige ballast der skal til for begå sig godt.

Der hvor nissetroen kommer ind, at de lejlighedsvise glimt der sikker melder sig fra tid til andet. Tænk hvis de ægte troende fik noget, man selv gik glip af? Den frygteligste tanke for enhver der er kronisk angst for at skulle opleve misundelse og ærgrelse over andres held og fordele. Her anviser nissetroen den rette vej frem. Tro ikke, men anse for for deltagelse i et lotteri eller en forsikringsordning. Invester minimalt i forehavendet, f.eks. ved at sætte en skål risengrød op på loftet - godt nok findes nisser ikke, men det ville være forfærdeligt hvis han blev sur!

Den modernistiske nisseteistiske helgarderingsdoktrin er en universel tilgang, der kan anvendes på mangt og meget.


Frans skrev:
"Nisserne formodes jo ikke at kunne tåle Jesusfejringen.:

Heinrich R's fordrejede skriveri om Jesus og Josef tyder da heller ikke på, at han kan
tåle "Jesusfejringen".

Men det er han jo - sammen med millioner andre og "nisserne" i sin fulde ret til.

Blot er vi så også millioner andre ud over jorden, som tager Jesusfejringen alvorlig. Vi glæder os over, at Jesus blev født til vor jord og fejrer ham med taknemlighed i vore hjerter som frelseren fra syndens og dødens kvaler, som Johs.3:16 klart siger med disse ord:

"Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv."

Glædelig Jul!
Link

Nissemænd er på spil!

Hajmad, publiceret d.18/12 04:29 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: I flere frikirker er julemænd og nisser ikke velkomne
Det var da utroligt at nisser kan fylde så meget i den offentlige debat. Man skulle næsten tro at der var nogle der sad og træk i trådene.

Helt ærligt.. Hvem kunne have interesse i at fremsætte trusler imod en mand, der laver et stunt, med at hænge en tøjnisse? Det kan da kun være nisserne der går op i den slags.
Link

Danskere tror ikke på nisser, vi synes blot de er hyggelige figurer.

Henrik, publiceret d.18/12 13:27 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: I flere frikirker er julemænd og nisser ikke velkomne
Der er jo ingen som tror på nisser, bortset fra den sindsforvirrede mand som hængte en tøj nisse, for han må jo tro på dem. Almindelige raske menesker er istand til at skelne mellem vores julenisser og vores religion.
Jeg mener ikke det skader kirken at en nisse eller to sniger sig ind, ligesom julehjerter og andet der symbolisere dansk jul.
Man må spørge om Folkekirken er for danskerne eller blot for nogle få sortsynede menesker.
God jul
Link

Danskere tror ikke på nisser, vi synes blot de er hyggelige figurer.

Hajmad, publiceret d.18/12 15:55 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: I flere frikirker er julemænd og nisser ikke velkomne
Nej, i tror nemlig ikke på dæmoner og åndskræfter. Men derfor er de jo stadigvæk omtalt i bibelen. Og personligt kan jeg kun rose frikirken i Løkken for rent faktisk at tage deres tro seriøst. For hvis der findes en åndelig verden, som bibelen jo meget klart siger at der gør, så er Nisserne altså ikke fra Gud.
Link

kirken anderkender at nisser eksistere

Jonas, publiceret d.18/12 19:38 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: I flere frikirker er julemænd og nisser ikke velkomne
Fint at frikirken, vælger at sige fra overfor nisser, det er de i deres gode ret til at gøre.

Men til skræk og advarsel, til alle andre nisser! lod kirken en nissen hænge over døren til kirken, og dermed anerkendte kirken vel at nisser eksistere.

Vi andre(mig selv) anser dem blot som harmløse pyntegenstande.
Link
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Save the Children Denmark seeks a Regional Child Protection Advisor

    Save the Children Denmark (Red Barnet)

    Oprettet den: 13-06-2013

  2. Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling søger Administrativ medarbejder 25-30 timer/uge

    Dansk Missionsråd

    Oprettet den: 06-06-2013

  3. Askov Højskole søger forstander

    Askov Højskole

    Oprettet den: 06-06-2013

  4. Karlslunde, Karlstrup og Mosede sogne søger kordegn med daglig ledelsesfunktion

    Karlslunde Menighedsråd

    Oprettet den: 10-06-2013

Se flere jobmuligheder
flexblock

Læs hele dagens avis

flexblock
Læs alle artikler her på siden samt i vores e-avis og apps - køb adgang for kun 79,- kroner om ugen
» Læs hele avisen her på siden samt i vores e-avis og apps: Få adgang for kun 79,- pr. uge flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​