Uvidenhed gjorde ham til juraprofessor

"Når man kommer ind under huden på det, har det et ret menneskeligt ansigt," siger han.

Siden Hjalte Rasmussen blev cand.jur. i 1966, ph.d. i 1975 og dr.jur. i 1986, har han forsket flittigt i både USA og Europa og undervist på universiteter på fire kontinenter, selvom han hører hjemme på Københavns. Hans absolutte speciale er EU-ret, som han også ofte udtaler sig om til pressen. Han er tidligere blevet kaldt "lidt rapkæftet af en jurist at være", for han skærer igennem og ud i pap og udtaler sig gerne til fordel for både venstre- og højrefløjen. For Hjalte Rasmussen handler det om, at lov er lov og skal læses som sådan, så derfor tør han også godt være skarp i sine vurderinger.

"Det tjener ikke noget forhold at pakke det hele ind i 25 forbehold og latinske betegnelser," siger han, der betragter prædikatet "rapkæftet" som en æresbevisning og i øvrigt nævner, at han i 1980?erne "kom til at lave et paradigmeskift" inden for EU-jura og opfattelsen af domstolenes beføjelser.

"Ja, man kan jo ikke planlægge det, men man kan have nogle idéer om, hvordan tingene bør være. Det kan så løbe ud som en flod i en ørken eller ende godt. Og det gjorde det," siger han som forklaring på, hvorfor 48 af hans internationale kolleger netop har udgivet det 900 sider lange festskrift til hans ære.

Men når han ikke farer rundt som international ekspert, kan man finde ham på Østerbro i København. Her bor han med sin kone, Kirsten, som han har været gift med i 43 år og har tre voksne døtre med. Hun har altid været "hjemmearbejdende" og ikke hjemmegående, for Hjalte Rasmussen har stor respekt for hendes virke som "administrerende direktør for et hjem, en mand og tre tøser". Sammen med hende dyrker han interessen for Frankrig, kunst, møbler fra 1700-tallet, dansk design, historie og middelaldermusik. Helst udført af en enlig mandlig sanger i en kirke.

dalsgaard@k.dk