Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Juleturister strømmer til Betlehem til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Juleturister strømmer til Betlehem

Turisterne strømmer til Betlehem i juledagene. Uroen i det konfliktfyldte område har lagt sig, og det er derfor blevet lettere at komme ind i byen. Her er en træskærer ved at skære religiøse figurer, i dette tilfælde Jomfru Maria med Jesus-barnet, til salg til turisterne.

- AMMAR AWAD/Scanpix

Tema

Jul
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Turisterne strømmer til Betlehem i juledagene. Uroen i det konfliktfyldte område har lagt sig, og det er derfor blevet lettere at komme ind i byen

Israelerne og palæstinenserne befinder sig stadigvæk langt fra hinanden, når det drejer sig om at forhandle en fredsaftale på plads.

Men de stridende parter viser en anderledes villighed til at samarbejde, når juletiden står for døren i Jesu fødeby, Betlehem, og der er mulighed for at tjene penge på turismen.

Turisterne strømmer til Betlehem i år. 1,4 millioner har allerede lagt vejen forbi byen i løbet af 2010, og yderligere 90.000 ventes at besøge den hellige kristne by i juletiden. Det er 70.000 flere turister end sidste år.

Det er blevet lettere at komme ind i byen, fortæller den danske journalist og forfatter Richard Oestermann, der til dagligt bor i Israel.

Annonce
"Det nye i år er, at der er blevet lukket mere op. Det er mere åbent nu. De palæstinensiske myndigheder har i år tilladt 200 israelske turistguider og chauffører at guide turister rundt i byen", fortæller han.

Turister har tidligere undgået at lægge vejen forbi Betlehem i det palæstinensiske selvstyreområde, da faren for at blive fanget i ildkampe mellem israelske soldater og militante palæstinensere lurede lige rundt om hjørnet.

Men nu har roen lagt sig over Betlehem. Og turister fra hele verden strømmer til Jesu fødeby for at opleve de kristne juletraditioner, besøge hyrdemarkerne og ikke mindst lægge vejen forbi turistmagneten over dem alle, Fødselskirken.

Kirken er bygget over den stald, hvor Jesus angiveligt blev født for godt 2000 år siden.

"Det bliver et rekordår med besøg af turister og kristne pilgrimme i Betlehem. Der ventes at komme 10.000 til juleaften, og en meget stor del af dem vil befinde sig på Krybbepladsen foran Fødselskirken", fortæller Richard Oestermann.

Alle Betlehems 2750 hotelværelser er fuldt booket i hele juleugen. Og fire nye hoteller er under konstruktion og står snart klar til brug.

Et andet symbol på et mere åbent Betlehem viser sig i forbindelse med genåbningen af Det Internationale Fødselsmuseum i byen. Museet har været lukket i otte år på grund af konflikterne mellem israelerne og palæstinenserne, men åbner nu igen den 18. december.

Betlehems souvenirhandlere og gadesælgere er blandt dem, der glæder sig allermest over de mange turister. De har nemlig atter fået gang i biksen.

Det israelske turistministerium glæder sig ligeledes over den økonomiske gevinst, der følger med de udenlandske turisters lyst og nye muligheder for at komme til landet.

"Vi tror, at den økonomiske situation er mere stabil og har det bedre i forhold til tidligere år", siger Samir Hazboun fra det israelske handelskammer ifølge nyhedsbureauet AP.

Ifølge Richard Oestermann kan det tydeligt mærkes, at folket i høj grad også tænker på at tjene penge.

"Der bliver liv og glade dage i Betlehem. Men julen er også meget kommerciel i området. Der er ikke den samme varme og inderlige stemning, som man kender i Danmark", siger Richard Oestermann.

Der er dog ingen tvivl om, at julestemningen har ramt Jesu fødeby. Hvornår den bringer freden mellem israelerne og palæstinenserne med sig, er fortsat et spørgsmål, der er umuligt at svare på.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​