Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Stor interesse for ritualer til homoseksuelle par til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor interesse for ritualer til homoseksuelle par

Kommenter Hold mig opdateret

I går udløb fristen for at sende høringssvar om, hvorvidt folkekirken skal indføre et nyt ritual for registreret partnerskab eller ej. Svarprocenten ser ud til at sætte rekord, oplyser Kirkeministeriet

Hele dagen i går modtog Kirkeministeriet fortsat høringssvar fra menighedsråd, organisationer og enkeltpersoner i diskussionen om, hvorvidt homoseksuelle par skal have et nyt ritual i folkekirken. Dermed tegner høringsrunden, som kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) har sat i gang om rapporten "Folkekirken og registreret partnerskab", til at blive en af de mest omfattende i de senere år.

Fristen for at afgive svar på, om homoseksuelle par skal have et nyt ritual for indgåelse af registreret partnerskab i folkekirken, en officiel velsignelse eller slet ingenting, udløb i går, og mange benyttede sig af lejligheden til at blande sig i slutspurten.

"Vi kan dårligt følge med i registreringen, og det samlede antal høringssvar kommer i hvert fald over de 400. Dermed bliver det en af de senere års store høringsrunder," oplyste Kirkeministeriets informationskonsulent, Jørgen Engmark, i går, inden fristen var helt udløbet.

Den allerstørste er det dog ikke, idet blandt andet betænkningen "Opgaver i sogn, provsti og stift" fra 2006, scorede helt oppe omkring 800 svar.

Annonce
De mange høringssvar skal nu gennemlæses og journaliseres, inden kirkeministeren i begyndelsen af det nye år kan drage en konklusion.

Rapporten "Folkekirken og registreret partnerskab", som er forfattet af en bred folkekirkelig arbejdsgruppe nedsat af Birthe Rønn Hornbech, lægger op til to nye muligheder: at homoseksuelle kan få registreret partnerskabet i folkekirken, eller at homoseksuelle kan modtage en officiel velsignelse af en præst.

I dag er det kun muligt at få kirkens velsignelse af et registreret partnerskab visse steder i landet. En helt tredje mulighed ifølge rapporten er, at politikerne ingenting foretager sig, fordi der er vild uenighed i folkekirken. Men det vil høringssvarene til sin tid løfte sløret for.

Blandt folkekirkens 10 biskopper er der også delte meninger om folkekirkens rolle over for homoseksuelle: Otte af biskopperne kan gå ind for en eller anden form for et nyt ritual, mens to er helt imod. Kjeld Holm, biskop i Århus Stift, er fortaler for, at homoseksuelle får mere vidtgående rettigheder.

"Jeg skal beklage, at udvalgets anbefalinger er blevet så uklare, som tilfældet er. Jeg finder, at folkekirkens troværdighed lider skade ved, at det nu gennem 15 år ikke har været muligt at finde en løsning på det berettigede krav fra bøsser og lesbiskes side om en ligestilling, også i kirkelig henseende," siger Kjeld Holm.

Niels Henrik Arendt, biskop i Haderslev Stift, anbefaler et ritual for velsignelse af et allerede indgået registreret partnerskab, og han har desuden ikke noget at indvende imod, at selve registreringen af et homoseksuelt par kan flyttes ind i kirkerummet.

"Folketinget har givet homoseksuelle ret til at adoptere. Dermed har partnerskabet fået en karakter af familie, som folkekirken i mine øjne er nødt til at forholde sig til. Man kan være enig eller uenig i denne adoptionsret, men Folketinget har dermed afgørende ændret ved partnerskabets karakter," siger Niels Henrik Arendt.

Steen Skovsgaard, biskop i Lolland-Falsters Stift, har det stik modsatte synspunkt.

"Jeg mener ikke, at indførelsen af nogle af disse ritualer er udtryk for en kristen ægteskabsforståelse, og jeg kan derfor ikke anbefale, at de bliver indført. Samtidig mener jeg dog ikke, at det bør være et kirkesplittende spørgsmål i folkekirken, hvis det skulle blive indført. Der er i forvejen så stor spændvidde i folkekirken, at vi må kunne leve med at håndtere også denne uenighed," siger Steen Skovsgaard.

gehlert@k.dk

vincents@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​