Den antikommercielle bevægelse har for alvor fået tag i danskerne, der i stigende grad tager økologi, fairtrade og naturprodukter til sig i forsøget på at vende forbrugsfesten ryggen.

Det paradoksale er bare, at antiforbruget dermed er gået hen og blevet en rigtig god forretning, lyder det fra flere eksperter, der peger på, at danskerne i virkeligheden blot har skiftet en form for forbrug ud med et andet.

"Der er et kæmpe marked i at lægge afstand til markedet," siger antropolog og forsker i forbrug ved Syddansk Universitet Jeppe Trolle Linnet:

"De, der profilerer sig på modstand imod forbruget, er nemlig med til at drive det frem på samme tid. En af de ting, som er karakteristisk ved vores forbrugskultur post-68 (efter 1968), er nogle stærkt antikapitalistiske idealer. Ungdomsoprøret, hippie-tiden og rockmusikken har dannet en permanent mod-forbrugskultur, som ikke desto mindre netop driver en hel masse forbrug og markedsføring frem."

Og producenter og forhandlere har været dygtige til at fange den stemning og omsætte den til kolde kontanter, siger forbrugsforsker Heidi Boye, der blandt andet forsker i forbrug som socialt og symbolsk fænomen.

"Der er ingen tvivl om, at de økologiske producenter og fairtrade forhandlere har været heldige at ramme en tid, hvor deres produkter nærmest er blevet båret frem af folkestemningen. Men det er ikke ensbetydende med, at de ikke også er dygtige købmænd, der i den grad er lykkedes med at tjene godt på budskabet om at købe mindre."

vaaben@k.dk

bech-jessen@k.dk