Sørine Gotfredsen |
18. december 2010
Lars Løkke Rasmussen får stort set lov til selv at føre ordet i Thomas Larsens samtalebog. Det kommer der saglig politik ud af, men samtidig afsløres det, at statsministeren har svært ved at forme tanker om mennesket
I det kommende år skal der i dette land udskrives folketingsvalg. Det bliver en stor eksamen for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der her selv kan vinde regeringsmagten, efter at han i 2009 blev indsat som afløser for Anders Fogh Rasmussen.
Danskerne har aldrig direkte valgt Lars Løkke som leder, og med denne bog gives der mulighed for at bedømme den mand, der ønsker at fortsætte som nationens mest magtfulde. "I orkanens øje" er skrevet af politisk kommentator ved Berlingske Tidende Thomas Larsen, der i mange år har fulgt dansk politik. Bogen er en enetale fra Lars Løkkes side afbrudt af enkelte spørgsmål og med en forklarende indledning til hvert kapitel.
Lars Løkke taler om emner som økonomisk krisestyring, den danske drøm, krigsførelse, folkeskole, klimatopmøde og indvandrerpolitik, og i forordet understreger Thomas Larsen, at bogen udelukkende handler om politik og ikke om diverse kulørte anliggender. Det ord holder han. Bogen er fyldt med politisk substans og udgør en yderst saglig fremstilling af Lars Løkkes tænkning. Og også af dens begrænsning. Det fremhæves ofte, at Lars Løkke ikke reflekterer som en statsmand, men snarere som en pragmatisk håndværker, og spørgsmålet er, om det indtryk stadig står tilbage, når bogen er læst til ende.
I store træk, ja. Lars Løkke trives klart bedst, når han boltrer sig i arbejdsmarkedsmekanismer og forholdet mellem privat og offentlig sektor. Han kender samfundets strukturer i detaljer, hvilket selvsagt er en kvalitet, men noget tungere går det, når han skal berøre de større linjer. Han forsøger sig med lidt værditænkning og påpeger faren ved den høje skatteprocent, der kan skabe "velfærdsegoisme", ligesom han giver et forsigtigt bud på begrebet sammenhængskraft. Dog løfter det sig ikke meget over det banale, og især går det galt, når vi når frem til statsministerens meget omtalte danske drøm. Der opstod således: "Jeg begyndte derfor på et tidspunkt at overveje, om vi mangler en dansk fortælling til at binde os sammen, så alting ikke reduceres til de blå mod de røde, os mod dem, for der er noget større, der binder os sammen som folk og nation. Den væg, man kan spille bold op ad, er The American Dream."
Her kommer statsministeren til kort, for hans danske drøm er ganske tømt for ånd og sjæl og baserer sig udelukkende på ønsket om at være bedst og stærk og sund og rig. Den forholder sig ikke til et menneskes dannelse i relation til historie, litteratur, kultur og kristendom – alt det, der for alvor skal binde os sammen. Det "større", Lars Løkke taler om, har tilsyneladende kun at gøre med vækst og placering på ranglister, og man fornemmer, at statsministerens danske fortælling mest findes i den ene hjernehalvdel.
Samtidig afslører bogen dog, at Løkke har lært indvandrer-lektien. Han betegner opgøret med SR-regeringens indvandrerpolitik som en af de største succeser siden 2001, og han forsvarer ubetinget Dansk Folkeparti. Og siger: "Pia Kjærsgaard tegner en enorm strømning, der er i den danske befolkning, og som i øvrigt repræsenterer det Danmark, jeg selv holder af."
I samme åndedrag beskriver Løkke sit fremragende forhold til vicestatsminister Lene Espersen (K), idet enhver jo ved, at uden et godt forhold mellem Venstre og De Konservative ryger magten over til rød blok. I passager har bogen karakter af lidt glat valgtale, og Thomas Larsen blander sig for lidt. Lars Løkke burde presses mere til at tænke ud over teknisk politik og taktiske vendinger, og det irriterer, at han uhindret får lov til at betegne folkeskolen som et område, hvor regeringen har sejret. Det er mest i forhold til det svære klimatopmøde for et år siden, at Larsen insisterer lidt og får Løkke til at erkende sine mangler som klimavært, mens dårlig planlægning resulterede i "verdenshistoriens mærkeligste politiske gruppearbejde, som fandt sted i et baglokale i Bella Center". Konklusionen efter læsning af denne venlige og lidt temperamentsløse bog er klar. Lars Løkke overbeviser som økonomisk indsigtsfuld, men kommer til kort, når tilværelsen skal tolkes på et højere niveau, og om en sådan mand bør være statsleder, er en smagssag.
Bogens styrke er imidlertid, at bestræbelsen på i en poppet samtid at tale ren politik lykkes, og interessant er det, at mens statsministeren får lov til stort set frit at forme sin egen talestrøm, står det hurtigt klart, hvor han har sin begrænsning. Hvad vi ser, er, hvad vi får. Der er ikke mere skjult derinde.
kultur@k.dkThomas Larsen: I orkanens øje. Samtaler med statsminister Lars Løkke Rasmussen. 255 sider. 299 kroner. Gyldendal.