Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Sorgen har gjort mig mildere til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sorgen har gjort mig mildere

Birgitte Brekke er ny landsleder for Frelsens Hær den 1. november.

- Arkivfoto.

Emneord for denne artikel

Pakistan | drab | Frelsens Hær | sorg | likvidering | Birgitte Brekke | Bo Brekke
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Birgitte Brekkes mand blev slået ihjel, mens parret arbejdede i Pakistan for Frelsens Hær. I dag er hun leder af organisationen i Danmark, og for hende understreger julen, at alle mennesker er elsket af Gud. Det gælder også dem, som dræbte hendes mand

For tre år siden ændrede Birgitte Brekkes tilværelse sig på radikal vis. Som fair trade-iværksætter var hun rejst til London for at holde møder, mens hendes mand, Bo Brekke, var blevet hjemme i Lahore i Pakistan, hvor de var ledere af Frelsens Hær. De havde været gift i 27 år, og størstedelen af deres ægteskab havde de viet til kampen om global uretfærdighed. Som leder for Frelsens Hær i Pakistan, blev Bo Brekke opmærksom på en svindelsag, som var gået ud over nogle af de fattigste i Frelsens Hær.

En gruppe medlemmer af Frelsens Hær i Pakistan var for år tilbage blevet tvunget til at flytte, og bevægelsen havde lovet dem, at de ville få et andet stykke jord. Jorden var købt, men de fattige havde trods års venten ikke fået den lovede jord. Bo Brekke begyndte at optrevle sagen og fandt ud af, at der var blevet svindlet for store summer i forbindelse med handlen. I Frelsens Hær er man overbeviste om, at det var arbejdet med den sag, som endte med at koste ham livet. En torsdag aften i september 2007 blev han overfaldet af to mænd, da han var på vej ind på sit kontor i Mazaang i Lahore i Pakistan, og han blev skudt og dræbt. Frelsens Hærs medarbejdere er tidligere blevet truet på livet, men Bo Brekke er den eneste, som er blevet dræbt i tjeneste. Kort efter drabet blev en kollega pågrebet og sigtet for likvideringen, som han menes at have planlagt og betalt to fra det kristne miljø for at udføre.

"Da jeg blev kaldt ind på Frelsens Hærs kontor i London og fik beskeden om, at min mand var blevet dræbt, så kunne jeg slet ikke forstå det. Vi vidste, at sager om jord potentielt er farlige i et land som Pakistan, men at nogle skulle udnytte, at jeg var ude at rejse, til at ligge på lur, havde vi ikke forestillet os. Bo kom fra gudstjeneste, og manden, som menes at have planlagt drabet, var også i kirken. Det er så svært at forstå, og det gør mig mere bedrøvet end vred."

Annonce
"Bo blev 50 år, og jeg synes, at det var et alt for kort liv, men jeg mener, at han brugte sit liv på den bedst mulige måde. Da han var 21 år, valgte han, at han ville give sit liv til at arbejde for Gud og sine medmennesker. Jeg så, hvordan den afgørelse berigede hans liv. Jeg tror ikke, at det var Guds vilje, at Bo skulle dø på den her måde. Men jeg håber på, at Gud kan tale til mennesker gennem det vidnesbyrd, som Bos liv blev," siger Birgitte Brekke.

Efter næsten 30 år væk fra Danmark blev 56-årige Birgitte Brekke i november leder af Frelsens Hær i Danmark. Vi mødes på hendes kontor i Frelsens Hærs hovedkvarter på Frederiksberg i København, hvor vi skal tale om at leve med en sorg, om tilgivelse og om det håb, som hun forbinder med julen. Tabet af ægtefællen har forandret hendes tilværelse, men hendes grundlæggende fundament i livet er ikke blevet rokket af tabet og sorgen.

"Jeg tror, at Gud har forskellige opgaver til os, og hans oprindelige kald til mig var, at jeg skulle blive officer i Frelsens Hær og vie mit liv til at udleve kristendommen med fokus på en social og praktisk profil. Som ung fik jeg en stærk overbevisning om, at det var den vej, jeg skulle gå."

"I sorgen mærkede jeg, at jeg kunne gå tilbage til det kald, hvor Gud kaldte mig personligt. Jeg havde haft et 27 år langt ægteskab med en mand, som ikke bare var min elskede, men også min bedste ven og rådgiver. I 27 år havde jeg haft det privilegium at dele mit kald med min mand," siger hun.

Birgitte Brekke er født ind i Frelsens Hær. Hendes farfar var arbejdsmand og alkoholiker, men forkyndelsen i Frelsens Hær gav ham en levende kristen tro og en ny livsstil for ham og familien, så da Birgitte Brekke kom til verden i et arbejderhjem på Frederiksberg, var det naturligt for forældrene at bære deres spæde datter til kirken. Hun uddannede sig siden til sygeplejerske og forestillede sig ikke en tilværelse, hvor hun på fuld tid bar Frelsens Hærs karakteristiske uniform. Men kaldets stærke indre overbevisning fik hende til at ændre kurs, og i 1978 rejste hun til England for at uddanne sig til officer i bevægelsen. Det var her, hun mødte den tre år yngre medstuderende Bo Brekke fra Norge, som hun blev gift med i 1980. Størstedelen af deres ægteskab var de udsendt til Asien for organisationen. I Bangladesh fik parret idéen til at udvikle fair tradekonceptet "Sally Ann". I et slumkvarter i den bangla- deshiske hovedstad, Dhaka, fandt Birgitte Brekke et skrædderi, hvor der blev vævet smukke silkestoffer til brudesarier, og hun så muligheden for at bruge de eksklusive stoffer til boliginteriør. Det blev med tiden en succes, og i dag bliver omkring 1000 bengalske familier forsørget gennem projektet, og også i Pakistan, Moldavien, Kenya og Peru er fattige familier sikret et liv med mere velfærd gennem projektet.

"Et af de største etiske problemer i vores tid er den store forskel mellem rig og fattig. Da vi første gang kom til Bangladesh, slog det mig, at det virkelig ikke kan passe, at der er så mange mennesker, som skal have så lidt, at de ikke ved, hvor deres næste måltid skal komme fra, mens vi er andre, som ikke har plads til alle de ting, som vi køber. Jeg mener ikke, at der er noget galt ved at have det godt økonomisk og forbruge, men i Bangladesh så jeg, hvordan man som forbruger kan være med til at gøre en forskel i andre menneskers liv ved at købe varer, som er lidt dyrere, men som er produceret under bedre forhold," siger Birgitte Brekke.

I 2002 rejste hun og Bo Brekke fra Bangladesh til Skotland og Moskva, men engagementet i fair trade-bevægelsen fortsatte. I 2006 slog parret sig ned i Lahore i det nordlige Pakistan, hvor de blev ledere for Frelsens Hærs cirka 60.000 pakistanske medlemmer. De trivedes og forestillede sig, at de skulle være i landet i en længere årrække. Men som enke valgte hun at forlade Pakistan og bosatte sig i stedet i Norge, hvor parrets to voksne sønner boede. De første tre måneder efter drabet var hun på orlov, og siden fulgte en periode, hvor hun var deltidssygemeldt.

"Som efterladt vælger du, om du vil være vred og bitter, eller om du vil prøve at få det bedste ud af situationen. Jeg har prøvet det sidste, men det har da ikke været let. Der var en lang periode, hvor det ikke var let at fortsætte, og jeg havde dage, hvor jeg mest havde lyst til at give op, fordi sorgen og smerten overvældede mig totalt. Hvorfor skete det? Hvorfor netop Bo? Jeg er kommet til den konklusion, at Gud ikke vil det onde, men han er nær med al sin omsorg og kærlighed, når det onde rammer dig. Jeg er blevet hjulpet igennem mange svære dage af Guds omsorg. Som kristne er vi ikke lovet rosenrøde liv, men vi er blevet lovet, at Gud vil være med os," siger hun.

Særlig et vers fra Bibelen har hjulpet hende. "Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft". Ordene er hentet fra Filipperbrevet i Det Nye Testamente, og den dag i september 2007, hvor Birgitte Brekke sad på kontoret i London og netop havde fået beskeden om ægtefællens død, fangede hendes blik ordene. Hun havde tidligere været på kontoret og kendte dets indretning og busten af Frelsens Hærs grundlægger, som havde sin plads i et hjørne af kontoret. Men hun havde aldrig tidligere bemærket inskriptionen under busten.

"De nærmest slog mig, og jeg tænkte, at det her må jeg kunne klare. Ordene var som et løfte til mig, og jeg er mange gange siden vendt tilbage til dem. Det var det første eksempel på, at Gud er med mig også i smerten. Der har været dage, hvor jeg ikke har orket at gå et skridt, og hvor jeg har syntes, at nu kunne det være nok, men så er Gud alligevel på en eller anden måde kommet til mig."

"Jeg føler mig stadig svagere, end før Bo døde. Den gang levede jeg det gode liv, hvor jeg var lykkelig gift, havde et udfordrende og meningsfuldt arbejde og børn, som klarede sig godt. I dag er jeg svagere både fysisk og emotionelt, men på mange måder tror jeg, at det kan være en styrke. Jeg havde mødt megen medgang, og det kan skabe et hovmod. Tabet giver mig en vis portion ydmyghed, så jeg har fået en anden form for overbærenhed med mine medmennesker. Tidligere var jeg en utålmodig sjæl, og jeg var ikke altid helt god til at sætte mig ind i andres synspunkter. Jeg er blevet mildere gennem sorgen," siger hun.

Juleaften vil Birgitte Brekke trække i sin uniform og gå om juletræet på Frelsens Hærs plejehjem på Nørrebro i København, og siden vil hun tage et par runder om træet i Frelsens Hærs omsorgscenter på Frederiksberg. I Danmark tæller Frelsens Hær blot 1100 medlemmer, men frikirken udfører et stort socialt arbejde blandt belastede familier og driver 19 sociale institutioner. Men hun vil også få tid til at fejre jul sammen med de to sønner, svigerdatteren og de tre børnebørn, som hun vil samle i lejligheden på Frederiksberg, hvor hun blandt andet har pyntet op til højtiden med julepynt lavet af kvinderne i Sally Anns værksteder i Bangladesh.

På sin højre ringfinger bærer hun sin og Bos vielsesringe. Glæden over de mange år med Bo, som naturligt blander sig i sorgen, bærer hun med sig hver dag, men hun kan også af et ærligt hjerte glæde sig over julepynten, kagerne og gaverne.

"I julen gør vi os umage med at vise, at vi har et hjerte for hinanden, og jeg tænker, at det, vi gør i julen, netop er det, som Jesus gerne vil, at vi skal gøre: Vi har omsorg for hinanden og udtrykker denne kærlighed konkret. Men samtidig er det paradoksalt, at Jesus, som blev født i den yderste fattigdom, bliver fejret på en så materialistisk facon. Jeg håber, at Jesus som frelseren ikke forsvinder mellem alle vore pakker. Guds søns fødsel i en stald viser, at Gud ikke gør forskel på folk. Jeg tror, at alle mennesker er elsket af Gud, uanset hvem vi er, og hvordan vi er," siger hun.

I løbet af det nye år, skal hun muligvis en tur til Pakistan igen, for sagen om drabet på Bo Brekke er ikke afsluttet. I første omgang blev de to lejemordere og bagmanden frikendt ved retten, og Birgitte Brekkes advokat har anket sagen.

"At det sikkert var en kristen bror, som udtænkte mordet, får ikke min kristne overbevisning til at vakle. Men det er vanskeligt at leve med, at de er på fri fod. Det gør mig bedrøvet, at det var kristne, som stod bag, for det er trist, når det onde får lov at tage over i menneskers liv. Men jeg tror på, at Guds tilgivelse også omfatter gerningsmændene, hvis de angrer deres synd."

nygaard@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​