Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Oplevelsen i København sad stærkt i alle til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oplevelsen i København sad stærkt i alle

EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, mener ikke, at man skal undervurdere den psykologiske stemning, der var til sidst på klimatopmødet i Cancún, hvor man indså, at "hold da op, vi kan jo godt". Den vil der være en stærk vilje til at bygge videre på, mener kommissæren. --

- Henry Romero/Reuters/Scanpix.

Emneord for denne artikel

Sydafrika | klima | Mexico | Connie Hedegaard | EU-kommissær | Cop16
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Verdens lande er blevet pinligt klar over, at hele tanken om en global klimaaftale kunne have været død i Cancún, mener EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, der relativt optimistisk er vendt hjem fra klimatopmødet

Jetlaggen er for længst aftaget for deltagerne i den 16. internationale FN-klimakonference i Cancún. De efterlod i løbet af sidste weekend The Moon Palace i den mexicanske badeby efter to ugers intense diskussioner, der er udmøntet i en aftale, som 193 lande står bag, og som gerne skulle lede til en færdig slagplan for verdens klimaindsats, når parterne mødes igen i Sydafrika til næste år. Kun Bolivia har afvist aftalen som "totalt utilstrækkelig".

Men det skete ikke uden drama, understreger EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, der nu er tilbage på europæisk jord igen.

"Helt frem til torsdag var der en klar fornemmelse af, at det kunne gå i alle retninger og også ende i absolut ingenting. Men jeg tror, at oplevelsen i København sidder så stærkt i alle, at man ved, at man ikke bare kan regne med, at alt til sidst falder i hak, hvis der ikke er nogen, der begynder at flytte sig," siger Connie Hedegaard, der ikke er i tvivl om, at det ville have været fuldstændig katastrofalt, hvis der ikke var kommet en aftale i stand.

"Hvis Cancún ikke havde leveret noget, så tror jeg, at processen reelt havde været død. Ikke formelt, men reelt havde den været det. Og det er det lykkedes os at forhindre," siger hun uden at lægge det mindste skjul på, at man stadig er milevidt fra at være enige om en lang række vigtige spørgsmål.

Annonce
"Men der har man valget mellem at sige, at det så bare ikke kan føre nogen steder hen, eller at prøve at cashe det ind, man kan. Og nogle gange som politiker bliver du bare nødt til at sige, at nu kom vi nogle skridt frem, og ja – der er stadig udfordringer, men det må vi så prøve at arbejde med i det næste år."

Den danske klimakommissær glæder sig selvfølgelig over, at man nu har opnået det, som så katastrofalt fejlede sidste år i København, nemlig at lave en legitim aftale inden for FN-systemet. Men rent politisk mener hun faktisk, at det er en større sejr, at man har fået et land som Kina, der ellers ikke er tilhænger af at lade udenforstående blande sig i interne interesser, til at gå med til, at der kommer en international overvågning af den indsats, de enkelte lande lægger i at skære ned på CO2-udslippene.

"Det, de gør hjemligt, skal de også kunne dokumentere, stå til regnskab for og melde tilbage omkring med jævne mellemrum, og der skal kunne komme uafhængige og kigge dem i kortene. Det mener jeg ikke kun er interessant i forhold til klimaforhandlingerne, hvor det har været et kontroversielt emne i meget lang tid, men det er også interessant uden for klimasammenhæng," siger hun.

Siden aftalen faldt på plads natten til lørdag for en uge siden har et kor af kritikere påpeget, at man reelt udskyder alle de svære beslutninger. Der er ikke nogen dato for, hvornår de enkelte lande skal have nået deres erklærede reduktionsmål, som for øvrigt ikke er store nok til at holde temperaturstigningen på de magiske to grader, der skulle kunne begrænse omfanget af skaderne fra klimaforandring. Og der er ikke nogen detaljer for, hvordan en klimafond med 100 milliarder dollar om året med tilpasningsstøtte til u-landene skal fungere.

"Jeg sagde jo allerede natten til lørdag, hvor alle var meget euforiske, at det er rigtig godt, det, vi nåede her. Men man skal ikke tage fejl, der er stadig rigtig langt igen. Vi lagde fra EU's side meget vægt på at få skrevet det ind, som for os er en selvfølge, nemlig at med de mål, der nu står der, så vil verden ikke kunne holde sig under to grader. Det er indlysende, men det er også indlysende, at det får vi en meget svær diskussion om fremover," siger Connie Hedegaard og understreger, at den anden meget store hurdle er, hvordan en sådan aftale rent faktisk skal se ud. For hele spørgsmålet om, hvad arvtageren til Kyoto-aftalen, der udløber i 2012, egentlig skal være for en størrelse, er der langtfra noget svar på endnu.

"Det er jo det mest kontroversielle emne. Og der er nogle af dem, der var i Cancún, som helst ville have, at vi havde droppet det pjat med at få en internationalt bindende aftale. Men det lykkedes ikke. Det står der stadig," siger Connie Hedegaard og understreger, at hun "godt lige vil have jul og nytår til at tænke lidt over, hvordan man kan få taget de næste skridt".

"Men det er klart, at det siger noget om, hvor svært det bliver frem til Sydafrika, at mange af landene føler, at de allerede er gået til det yderste af, hvad de kan gå med til," siger hun.

Et af de lande, der skaber størst bekymring for en fremtidig aftale, er USA, der stadig ikke har fået lavet den lovgivning, der skal sikre, at de kan levere en 17 procents CO2-reduktion inden 2020, som de har lovet. Og som reelt er politisk lammet på klimaspørgsmålet langt ud i fremtiden med en republikansk kongres og et præsidentvalg i sigte. Men klimakommissæren mener, at amerikanerne heller ikke har lyst til at ende som den store klimaskurk.

"Jeg tror, at med nogle af de her supermagter, så kan pres virke til et vist punkt. Til sidst, hvis de ikke vil, så vil de ikke. Men vi så trods alt i Cancún, at der ikke var nogen, der havde lyst til at tage ansvaret for, at der ikke kom fremskridt. Og det gælder både USA og Kina. Og jeg mener, vi så har dementeret, at de ikke er ret optaget af, hvordan resten af verden ser dem. Og det skal man jo prøve at bruge så meget, man kan," siger hun og påpeger, at det oven på sidste års diplomatiske fadæse virkede, som om de store lande havde fået at vide hjemmefra, at de skulle sørge for ikke at få skylden, hvis forhandlingerne kollapsede.

Et andet af kritikpunkterne oven på strabadserne har været, at der reelt set ikke er nogen køreplan for, hvordan man skal nå at løse alle de udeståender, inden COP17 i Durban. Men Connie Hedegaard beder kritikerne om at slå lidt koldt vand i blodet.

"Nu skal folk lige hjem og fordøje Cancún. Og det ville være mærkeligt, hvis der lå en fuldstændig drejebog for det, fordi vi jo for tre-fire døgn siden ikke engang vidste, om der kom fremskridt," siger hun.

"Men jeg tror heller ikke, at man skal undervurdere den psykologiske stemning, der var, hvor man indså, at 'hold da op, vi kan jo godt'. Den vil der være en stærk vilje til at bygge videre på, tror jeg. EU har den i hvert fald, for vi har bestemt nogle ting, vi gerne vil nå. Og når det nu er et BASIC-land (Brasilien, Sydafrika, Indien, Kina, red.), der har værtskabet, så vil det også engagere de andre. U-landene har også meget stor interesse i at kunne blive ved med at forpligte i-landene. Så jeg tror da, at folk tager hjem ret overbeviste om, at der kom noget ud af det. Og at nu må vi give den en skalle til."

albrechtsen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​