Danmark har underskrevet FN’s handicapkonvention. Det er endnu ikke til at se

I foråret deltog jeg i Det Centrale Handicapråds tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap, og vi udarbejdede et manifest, "Mit hjem – mit valg", som drejer sig om at gøre op med institutionelle tankegange og sikre, at mennesker med handicap selv kan bestemme, hvor og med hvem de ønsker at bo.

Forslaget er, at der skal være et rigt og varieret udbud af boliger for mennesker med handicap. Støtte, pleje og den pædagogiske indsats skal gøres uafhængig af boligen, det vil sige følge borgeren og ikke boligen.

FN definerer mennesker med handicap som personer, der har langvarig funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer, kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Læg mærke til, at handicap ikke i sig selv er en funktionsnedsættelse. Det er først et handicap, når funktionsnedsættelsen på grund af ydre vilkår bliver en begrænsning. Det skal forstås sådan, at en kørestolsbruger for eksempel ikke er handicappet i den situation, hvor han sidder ved et bord sammen med andre. Han er kun handicappet, hvis døren til lokalet er så smal, at han ikke kan komme ind til bordet.

Den tankegang er inspirerende for at finde løsninger på de problemer, som funktionshæmmede har. Der skal være tilgængelighed for funktionshæmmede brugere (konventionens artikel 9), men herfra er videreudviklet det begreb, som kaldes universelt design.

Det opdeler ikke brugere i funktionshæmmede eller ikke-funktionshæmmede, men definerer at alle er brugere. Derved tilstræbes en arkitektur og et design, som også tilgodeser personer, der normalt ikke defineres som funktionshæmmede, for eksempel gravide, børn, overvægtige, ældre, familier med barnevogne og personer med midlertidigt nedsat funktionsevne som et brækket ben. Det vil sige, alle kan blive funktionshæmmede midlertidigt eller kronisk. Universelt design kommer alle til gode og er derfor i udgangspunktet ikke-diskriminerende. Det har for eksempel vist sig, at bedring af akustikken i undervisningslokaler foruden at gavne hørehæmmede øger indlæringsevnen hos alle.

De handicappede må i større eller mindre grad lægge deres liv i hænderne på andre. Og de har brug for særlig hjælp, som er kostbar.

Erik Fabrin har forklaret, at han brugte det stærke ord om gøgeungeeffekten for at få fokus på den store udgiftsvækst på området. Jo tak, det havde vi forstået. De handicappede er kostbare. Det gode ved det ord er, at det netop er det, de er – kostbare.

Kierkegaard skriver: "Når man er lidende og ikke kan gøre meget for andre, så kommer så let denne sørgmodige tanke, at man er som til overflod i verden, hvad andre måske også stundom lader én forstå." Kierkegaards svar er, at ethvert menneske ubetinget er lige vigtigt. Ubetinget.

Lørdagsrefleksioner skrives på skift af direktør på Nationalmuseet Per Kristian Madsen, ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd Ole J. Hartling, lektor og forfatter Henrik Jensen, præst og journalist Sørine Gotfredsen og forfatter og journalist Peter Olesen