Nysgerrighed er en moralsk dyd

Hvilke af dine bøger har været nemmest at skrive?

"Det nemmeste er at skrive politiske essay-samlinger. Jeg skriver artikler ud af raseri. Jeg bliver vred over en politisk udvikling og skriver en vred artikel, der kritiserer regeringen sønder og sammen, og de læser min artikel – og der sker ingenting!

Det er meget sværere at svare på, når det drejer sig om min fiktion. Alle mine romaner var utroligt svære at skrive. Når jeg er færdig med en roman, ser det lidt nemmere ud i tilbageblik. Når jeg er midt i det, virker det, som om det er en kamp, som jeg aldrig vinder. Det bliver sværere og sværere med årene, for jeg vil ikke skrive den samme historie, og det bliver sværere ikke at gentage sig selv."

Hvordan undgår du så det? Researcher du meget?

"Jeg researcher aldrig. Men livet er fuldt af inspiration. Det kan være et tilfældigt møde, en reklame på en bus, noget, jeg overhører. I ventesale og i lufthavne læser jeg aldrig aviser, men lytter til andres samtaler, følger deres kropssprog og opfinder deres liv for dem. Det er noget, jeg grundlagde eller opfandt som barn. Mine forældre tog mig til caféer og sagde, at hvis jeg opførte mig ordentligt, ville jeg få is til sidst. Så jeg lå under cafébordene, mens de talte i 77 timer eller deromkring, og jeg lyttede til ordene, og jeg opfandt de talendes liv. Forestillede mig, hvem der var bag ordstrømmene. Jeg kan anbefale det til alle børn. Det er et glimrende tidsfordriv, og man får is til sidst."

Din seneste roman på dansk hedder "Vers om livet og døden" og handler om en forfatter, som har svært ved at leve lidenskabeligt. Han er hele tiden afskåret fra andre mennesker. Er det en pris for at være kunstner, at man afskærer sig fra livet?

"Først og fremmest vil jeg sige, at lige dén roman også handler om nysgerrighed. Og at jeg som menneske er noget varmere end ham i bogen! Jeg mener, at nysgerrighed er en moralsk dyd. Et nysgerrigt menneske er et bedre menneske end den, der er fuldt ud overbevist. At være nysgerrig betyder, at man sætter sig i den andens sted. Man forestiller sig den anden. Man spørger: Hvad nu, hvis jeg var en anden?

Men som forfatter er man da adskilt fra verden, men på et meget konkret niveau, ikke et abstrakt-filosofisk. Man er nemlig buret inde på sit kontor 10 timer om dagen i total ensomhed for at skrive. Sådan er det at være prosaforfatter. Det er anderledes at skrive lyrik. Men som prosaist er ensomheden et lod."

Hvilken bog fra forfatterskabet foretrækker du selv?

"Jeg har ikke en favoritbog, men jeg har en, som jeg kalder min vidunderbog. Den er ikke oversat til dansk, og hedder "The Same Sea". Den består af både prosa og poesi, og når jeg kigger på den, overrasker og imponerer den mig hele tiden. Jeg forstår ikke, at jeg har født den."

Israel fejrer i år 100-året for etableringen af den første kibbutz. Hvad har kibbutzerne bidraget med til israelernes kultur og mentalitet?

"Der er kibbutzgener i den israelske mentalitet, ikke bare i kulturen, men i generne. De er en bekræftelse og påmindelse om den grundlæggende egalitære struktur i dette samfund. Man ser det i den direkte henvendelsesform mennesker imellem, i den uformelle omgang på alle samfundsniveauer. Det er en arv, der er mere vigtig end bøger og idéer. Tag bare hæren. Her er omgangstonen meget uformel, og det er ikke ualmindeligt, at soldaten har filosofiske debatter med sin overordende og modsiger ham. Det er kibbutz-traditionen, at man taler ens til alle og ikke lader en chance gå fra sig for at belære omgivelserne."

USA og Israel har mange fællestræk og et stærkt fællesskab. Er du påvirket af amerikansk kultur?

"Jeg er dybt inspireret af den amerikanske forfatter Sherwood Anderson. Hans roman "Winesburg, Ohio" betød alt for mig. Som ung længtes jeg brændende efter at blive forfatter, men jeg kom fra en lille by i en udørk, og jeg troede, at man for at blive forfatter skulle til Paris og London og New York og slå igennem der. Men man kunne jo kun komme til disse metropoler, hvis man allerede var berømt, så jeg var fanget, syntes jeg. Men så læste jeg Andersons roman om dette lille sted, Winesburg, og lærte af ham den antikopernikanske lektie, at universets centrum er der, hvor man selv er. Og så kan man skrive om og fra sit eget lille sted i forvisning om, at al lokal litteratur også er universel."

Hvad er litteraturens status i Israel i dag?

"Der er ingen litterær debat. De dage, hvor forfatterne mødtes på cafeerne og førte hede diskussioner, er forbi. Jeg taler med mine kolleger i telefonen, men vi diskuterer ikke litteratur offentligt. Forfattere anmelder heller ikke ny litteratur i aviserne længere. I mange år var Israel ellers et af de mest litterære samfund i verden. Men vi er ikke længere et pionersamfund, og den revolutionære ånd er væk. De unge er optaget af andre medier og ikke af at læse. Men det skal man ikke begræde. Bøgernes ændrede status er et udtryk for, at Israel er ved at blive et normalt land."

Hvad så med religionens fremmarch. Er den også uafvendelig?

"Jeg er ikke imod religion eller religiøse mennesker. Men jeg er bekymret for væksten af den religiøse fundamentalisme. Det ser man mange steder. I USA, i Rusland, i den arabiske verden. Det er et universelt fænomen, og Israel er selvfølgelig ingen undtagelse, vi har også jødisk fundamentalisme."

Hvorfor vokser fundamentalismen?

"Jo mere kompliceret verden bliver, jo større bliver længslen efter enkle svar. Religion – i betydningen fundamentalistisk religion – tilbyder altid enkle svar. Jeg er ikke kun bekymret for religiøs fundamentalisme, men også for andre former for ideologisk fanatisme, for eksempel inden for den økologiske bevægelse, eller inden for fredsbevægelsen. Jeg har venner på fredsfløjen, der er rasende over, at jeg har en mere nuanceret holdning end dem til, hvordan man opnår fred med palæstinenserne.

Er man fanatiker, ligger dommedag altid lige om hjørnet, alting haster, ja, en fanatiker er et omvandrende udråbstegn. Jeg mener, at Samuel Huntingtons tese om civilisationernes sammenstød er forkert. Det handler snarere om et universelt sammenstød mellem fundamentalisme og fornuft."

bach@k.dk