Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Mennesket er det eneste levende væsen, hvor der er en relation mellem bedsteforældre og børnebørn. I dyreverdenen i øvrigt beskytter forældre ofte deres unger, men ungernes unger har ingen speciel interesse. Det er tidligere overrabbiner Bent Melchior, som bidrager med denne iagttagelse i en ny antologi om bedsteforældre og deres børnebørn. 82-årige Melchior blev bedstefar i en ret ung alder, så i dag er de fleste af hans børnebørn voksne, og der er kommet 13 oldebørn til familien.

"Når vi er sammen i fire generationer, kan jeg gribe mig i at sidde som en slags observatør, der ser på, hvordan verden vil tage sig ud, når jeg ikke mere er i hvert fald i denne verden," skriver Bent Melchior, som sammen med 29 andre kulturpersonligheder har bidraget til bogen.

Bent Melchior har kunnet følge sine børnebørn tæt, selvom de har været spredt over store geografiske afstande. Samme mulighed har Jesper Klein ikke haft, da sønnen Sebastian Klein gjorde ham til farfar. Godt nok bor far og søn tæt på hinanden på Amager i København, men da børnebørnene var små, var han så plaget af knogleskørhed, at han måtte nøjes med at følge de to børnebørn fra sin lænestol. Men alligevel er der opstået et særligt forhold på tværs af generationerne.

Annonce

"Nu hvor jeg ved medicinens og veluddannede heksedoktorers hjælp er begyndt at bevæge mig rundt ved egen hjælp, så springer de stadig rundt og prøver på alle mulige måder at lade, som om de synes, at jeg er en rigtig bedstefar," skriver han.

Af bogen fremgår det, at børnebørnene bliver en anledning til at gøre noget af det, man ikke fik gjort med egne børn, da de var mindre. Som journalisten Barbara Gram skriver, vil hun lære børnebørnene navnene på fuglene og blomsterne, læse både H.C. Andersen og Tolkien. Det er dog blevet ved Grams intention, for børnebørnene har andre måder at hygge sig på, som de finder mere tiltrækkende.

"Indtil videre er det mig, der må skyde mig ind på deres behov, og ikke omvendt," skriver hun.

Forfatteren Susan Moody, der er stedmor til kronprinsesse Mary, har lange lister over bøger, hun vil læse højt som bedstemor. Men børnebørnene har også fået hende til at erkende sin egen alder. I bogen beskriver hun, hvordan det gik op for hende, at hun ikke var helt ung længere, en dag hvor prins Christian tillidsfuldt kastede sig i favnen på hende og bad hende om en svingtur. Hun kunne ikke modstå den dengang toårige, der med et jubelskrig kastede sig i armene på hende, men hun nærmest svajede under hans vægt, mens hun prøvede at svinge ham ubekymret rundt i luften. Det var noget af en prøvelse, og i de få sekunder, svingturen varede, så hun for sig, hvordan hun kunne falde og mase den lille dreng flad med sin bedstemoderlige vægt.

Men hvad er det, som gør bedsteforældres forhold til børnebørnene så specielt? Den radikale politiker Lone Dybkjær henter fast sine to børnebørn fredag eftermiddag og er sammen med dem til lørdag. Og hun er bevidst om at nyde det, fordi hun ved, at det tætte forhold ikke kan vare ved.

"Det drejer sig om et afgrænset tidsrum, og det slutter en dag. Tiden med børnebørn er en periode i vores liv, men det er til gengæld en pragtfuld periode," skriver hun.

Antologiens 30 bidrag-ydere giver mange bud på, hvorfor børnebørn i den grad kan henrykke bedsteforældre. Skal man tro forfatteren Klaus Rifbjerg, er børnebørn lig med livsmod for bedsteforældrene.

"Al magt til børnebørnene, for de er os selv i en ny og friskere udgave. Bare at se på dem giver lyst til at leve - lidt endnu," skriver Rifbjerg.

nygaard@k.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock