Jesus er indbegrebet af kærlighed.
Men Jesus var absolut ikke tolerant. Han elskede det enkelte menneske; men han fordømte dette menneskes handlinger, hvis de var forkerte, og han forventede, at man angrede det, man gjorde forkert.
Hvad der er forkert, er så op til os at læse ud af Biblen, dvs. Jesu egne handlinger og ord - uden en masse fortolkninger og overfortolkninger.
Mange af Jesu ord og handlinger er tidløse: Han forsvarede de fattige, men ikke handlinger som f.eks. tyveri for at komme ud af fattigdom. De rige skal give til de fattige - af egen drift.
Der er i dette nogen naturlove, som Jesus er fortaler for. Hvis et samfund skal eksistere, er det nødvendigt, at alle får noget til livets opretholdelse, ellers uddør "underklassen", og der vil så opstå en ny underklasse, som så uddør ... - samfundet udsletter sig selv.
Hvis alle er homofile, vil samfundet også uddø (medmindre vi indfører "Brave New World" / syntetiserer skaberværket). Forplantningen er også en naturlov, som skal respekteres på lige fod med resten af Guds skaberværk.
Jesu kærlighed var en kærlighed til livet / hele Guds skaberværk og dets opretholdelse. Derfor kan ægteskabet mellem mand og kvinde - som opfyldelsen af Guds skaberværk - velsignes af kirken, homofili ikke.
I den rummelige folkekirke er alle mennesker velkomne. Ikke alle handlinger kan tolereres; men alle kan tilgives. Ingen står ved indgangen og kontrollerer, om du er kristen - eller din fortid. Tilgivelsen er noget af det mest centrale i kristendommen. Men angeren er en forudsætning for tilgivelsen.

I et vestjysk sogn kom en gang for år tilbage kirketjeneren forfærdet op til præsten før gudstjenesten og sagde: "Hr. Pastor, de bander nede i kirken, hvad skal jeg gøre?"
Præsten svarede: "Jamen så er det jo de rette mennesker, vi har fået fat i!"

Jesus kom til syndere, ikke for at "blåstemple" deres handlinger, men for at få dem til at angre dem, så de kunne få tilgivelse. De, der mente, at de allerede var frelste, kunne han kun prøve på at overbevise om, at også de var syndere. Når de erkendte det, var de også "inde i varmen".
De arrogante ikke-syndere, som var sig selv nok, var Jesu største "fjender".
Nogen gange skal man ikke prøve på at retfærdiggøre alle sine handlinger, men blot bøje hovedet og sige: "Det jeg gjorde, var forkert (jeg har syndet), tilgiv mig".

En kvinde fortalte mig i et tog
at Sokrates og hans's af samme slags
drev homosexuellitet

Det havde hun læst i Homers skrifter
hun troede på den fortolkende romerske græker
ligesom på at H.C.Andersen var homosexuel

En gammel gammelførkristelig rase
der elskede med det samme køn
fordi køn ikke sætter grænser

Rummeligheden er for snæver
til at rumme de homosexuelle
fordi rummeligheden har grænser