Julekrybben har også plads til moderne politik

De allerflotteste og mest kunstfærdige julekrybber blev udviklet i barokkens Napoli i det 18. århundrede, hvor kirker og aristokratiske familier bestilte tidens bedste billedskærere og malere til at skabe storladne panoramaer omkring Jesusbarnets fødsel. Her er handlende, der udstiller deres varer, travle håndværkere i deres værksteder og tiggere, der fremviser deres elendighed – det hele i et landskab, der er halvt realistisk med virkeligheds-tro dekorationer og halvt allegorisk med betydningslag, der først viser sig efter længere tids betragtning.

For der er alvor bag sceneriet, og det er her, Frans af Assisi og idéen med at inkludere Julian Assange kan mødes. For Frans gjaldt det om at vise, at Jesu fødsel ikke bare var en from myte, men en virkelig begivenhed, hvor Gud åbenbarede sig for menneskeheden på et konkret sted og et konkret tidspunkt. Hyrderne, der kommer ind fra marken for at betragte Jesusbarnet, er ikke bare et sentimentalt optrin, men også en understregning af, at det var deres verden, glæder, sorger og bekymringer, som Guds Søn blev født ind i.

Og hvad der gjaldt for hyrderne i Betlehem, gjaldt selvfølgelig også for gode borgere i Greccio over 1000 år senere og gælder for Napolis borgere i dag. Den pointe understreges gennem de samtidige og genkendelige figurer – hvad enten det nu er tiggeren, bageren eller medieberømtheden.

Idéen med også at inkludere Julian Assange har skabt fornyet opmærksomhed omkring et gammelt håndværk og vil givet sikre Gennaro Di Virgilio en øget omsætning. Men i en kirkelig optik handler det mest af alt om, at menneskeheden også kan frelses i 2010 trods al menneskelig dårskab, skandaler og Wikileaks.

kirke@k.dk

Andreas Rude, mag.art. og forfatter skriver hver anden uge på denne plads om internationalt kirkeliv.