Det er billigere og hurtigere. Og samtidig går der ikke pattedyr tabt under forsøget. Det lille danske biotekfirma EntomoPharm har fundet en helt ny metode til medicinske forsøg på græshopper frem for mus og rotter.
Og det bliver hilst velkomment af Dyrenes Beskyttelse. Selvom dyrlæge og projektleder for forsøgsdyr Søren Kent Pedersen ikke bryder sig om brug af levende væsener i forsøg, siger han:
"Det er bestemt et fremskridt. Hvis det skal være dyr, er det klart, at jo mere højtudviklede dyrene er, jo værre er det. Det handler om evnen til at føle angst og smerte, og græshopper er klart at foretrække frem for mus og rotter."
Direktøren i EntomoPharm, Peter Aadal Nielsen, har selv forsket i at udvikle lægemidler. Her blev han ofte nødt til at lave dyreforsøg, fordi forsøg i reagensglas ikke gav resultater, der var præcise nok.
Men dyreforsøg er både arbejds- og omkostningstungt, og derfor fik han idéen med at teste medicin på insekter. Nu er teknikken patenteret, og de første kunder har skrevet kontrakt.
Og mennesker har faktisk mere til fælles med græshopper, end man skulle tro.
"Vi ved fra forsøg med bananfluer, at visse insekters genetiske materiale er meget tæt på menneskets. Græshopper er meget mere simple end mennesker, men evolutionsmæssigt stammer vi jo fra det samme, selvom vi har udviklet os i forskellige retninger," siger Peter Aadal Nielsen.
Ulla Høegh, chefkonsulent i Lægemiddelindustriforeningen, kalder anvendelsen af insekter til forsøg for en rigtig god idé:
"Insekter har ikke samme evne som for eksempel pattedyr til at opfatte smerte. Det, vi hele tiden stræber efter i industrien, er at anvende dyrearter, der er mindst disponerede over for at opleve angst, smerte, lidelse eller få varige mén. Men det er nok urealistisk, at græshopper vil komme til at erstatte alle dyreforsøg, fordi der også er behov for afprøvning af medicin i dyr, som afspejler den menneskelige organisme – for eksempel samspillet mellem organerne," siger hun.
Forsøg med små dyr som græshopper er billigere, fordi man bruger en mindre mængde stof til prøverne. Men Peter Aadal Nielsens opfindelse handler også om dyreetik:
"Insekterne kan gøre det grove arbejde, så vi forhåbentlig kan få færre forsøg på mere udviklede dyr i de kommende år," siger han.
Vækstfonden har for nylig skudt et større millionbeløb i den lille virksomhed til yderligere udvikling af teknikken.