Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Klassisk musik til din ven.
Klassisk musik
Bach: Juleoratoriet. Gewandhausorchester. Dresdner Kammerchor. Dirigent: Riccardo Chailly. Decca. 478 2271.
Læs også
Emneord for denne artikel
Læs anmeldelser af indspilninger af Bachs 'Juleoratoriet' og Mozartz' 'Tryllefløjten'
Fra Bach til alle os
5/6 stjerner
Riccardo Chailly og Gewandhausorkestret har efterhånden arbejdet sammen om Bach på et par udgivelser. Senest i rækken er Bachs Juleoratorium, der er udkommet for nylig. Det er en fremragende udgivelse, og den er ganske enkelt emblematisk for, hvad der sker inden for den klassiske musik i de her år, nemlig at tempoet sættes i vejret, at musikkens rytmestrukturer accentueres kraftigt, og at lydbilledet rent teknisk er på et meget højt niveau qua samtidens knalddygtige lydteknikere. Det giver alt andet lige en mere dramatisk, sprød og engagerende lyd, som det også er tilfældet med "Tryllefløjten", der anmeldes andetsteds på siden. Hør blot indledningen "Jauchzet, frohlocket!", som utvivlsomt er de fleste bekendt. Det er en jublende pragt, der blæser sprødt og spændstigt (og hurtigt!) ud i hovedet på én og med en messinglyd, der er berusende, simpelthen. En fed og fyldig lyd får man også på "Er ist auf Erden kommen arm". Det er i det hele taget et vidunderligt varmt syngende kor, der vinder stort på både følsomhed og gennemsigtighed, selv når det går mest dramatisk for sig. Solisterne er også fine (selvom de ikke er denne anmelder synderligt bekendt): et af højdepunkterne er så afgjort ekkoarien "Flösst, mein Heiland", hvor sopranen Carolyn Sampson med sin rene og beundringsværdigt klare udtrykskraft får lagt lag på lag af farver ind i dette glansnummer. Alten Wiebke Lehmkuhl er også præcis og øm i arier som "Bereite dich, Zion", "Schlafe, mein Liebster" og "Schliesse, mein Herze". Og selvom denne udgave af Juleoratoriet er godt et kvarter kortere end så mange andre indspilninger, mærker man intet hastværk, kun større klarhed og dramatisk tæthed. Det er med andre ord en udgivelse, man ikke må snyde sig selv for, og en udgivelse, der ikke kun begrænser sig til tiden mellem jul og helligtrekonger, men rask væk vil bringe glæde og fortrøstning hele året.
5/6 stjerner
Riccardo Chailly og Gewandhausorkestret har efterhånden arbejdet sammen om Bach på et par udgivelser. Senest i rækken er Bachs Juleoratorium, der er udkommet for nylig. Det er en fremragende udgivelse, og den er ganske enkelt emblematisk for, hvad der sker inden for den klassiske musik i de her år, nemlig at tempoet sættes i vejret, at musikkens rytmestrukturer accentueres kraftigt, og at lydbilledet rent teknisk er på et meget højt niveau qua samtidens knalddygtige lydteknikere. Det giver alt andet lige en mere dramatisk, sprød og engagerende lyd, som det også er tilfældet med "Tryllefløjten", der anmeldes andetsteds på siden. Hør blot indledningen "Jauchzet, frohlocket!", som utvivlsomt er de fleste bekendt. Det er en jublende pragt, der blæser sprødt og spændstigt (og hurtigt!) ud i hovedet på én og med en messinglyd, der er berusende, simpelthen. En fed og fyldig lyd får man også på "Er ist auf Erden kommen arm". Det er i det hele taget et vidunderligt varmt syngende kor, der vinder stort på både følsomhed og gennemsigtighed, selv når det går mest dramatisk for sig. Solisterne er også fine (selvom de ikke er denne anmelder synderligt bekendt): et af højdepunkterne er så afgjort ekkoarien "Flösst, mein Heiland", hvor sopranen Carolyn Sampson med sin rene og beundringsværdigt klare udtrykskraft får lagt lag på lag af farver ind i dette glansnummer. Alten Wiebke Lehmkuhl er også præcis og øm i arier som "Bereite dich, Zion", "Schlafe, mein Liebster" og "Schliesse, mein Herze". Og selvom denne udgave af Juleoratoriet er godt et kvarter kortere end så mange andre indspilninger, mærker man intet hastværk, kun større klarhed og dramatisk tæthed. Det er med andre ord en udgivelse, man ikke må snyde sig selv for, og en udgivelse, der ikke kun begrænser sig til tiden mellem jul og helligtrekonger, men rask væk vil bringe glæde og fortrøstning hele året.
Juleoratoriet. Gewandhausorchester. Dresdner Kammerchor. Dirigent: Riccardo Chailly. Decca. 478 2271.
Det rene eventyr
5/6 stjerner
Dirigenten René Jacobs har i de senere år indspillet Mozarts store operaer, og især hans "Don Giovanni" med unge Johannes Weisser i hovedrollen kan anbefales. Men det kan hans nyindspilning af Mozarts sidste opera, "Tryllefløjten", så sandelig også. Eller opera er så meget sagt. Der er tale om et tysk syngespil med alt, hvad det indebærer af store mængder talt dialog, pludren hen over musikken og andre melodramatiske virkemidler. Det understreges her, for aldrig har man da hørt "Tryllefløjten" så lidt operaagtig, men heller aldrig så teaterfrisk og decideret underholdende. Det hele er ligesom mere sprødt, fængende og farverigt, inklusive heftige lydeffekter som tordenskrald og mekaniske fugle, der fik familien til at komme farende ind i stuen af frygt for, at Deres anmelder var begyndt at smide med porcelænet. Jo, det er meget livagtigt, levende og fandenivoldsk dette bud på "Tryllefløjten" og slet ikke så mystisk højtravende, som man er vant til. René Jacobs tager sig sine frihedsgrader i sin direktion af det tyske orkester Akademie für Alte Musik Berlin, men det sker med en passioneret pind, der får alle de rustikke nuancer i musikken til at springe ud af højttalerne. Og så har han som i sine andre Mozart-indspilninger satset på unge, ukendte kræfter, der indfrier hans vision om, hvordan Mozarts udødelige eventyr skal fremføres. Daniel Behle er således en glimrende Tamino med alt, hvad det indebærer af ungt heltemod, Marlis Petersen en herlig ungpiget Pamina, Daniel Schmutzhard en vittig Papageno, og Nattens dronning befriende tæt på vanviddet i de flotte, men alligevel afdæmpede koloraturer. Så hvis man er på jagt efter en udgave af "Tryllefløjten", der er autentisk og adræt og meget tæt på, hvordan det har lydt i Emanuel Schikaneders Theater auf der Wieden dengang i efteråret 1791, er denne "Tryllefløjten" mit varmeste bud.
Tryllefløjten. Akademie für Alte Musik Berlin. Dirigent: René Jacobs. Harmonia Mundi. HMC 902068.70.
kultur@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
