Uenighed om terrorhåndtering

Selvransagelsen er i gang blandt svenske politikere og politi, fordi den mand, der forrige lørdag sprængte sig selv i luften i Stockholm, ikke var kendt af politiet. Og det til trods for, at han udbredte sine radikale holdninger, da han boede i Luton i Storbritannien, og at han angivelig har fået træning af ekstremistiske grupper i Mellemøsten. Da Taymour Abdulwahab al-Abdaly døde midt i julehandlen, var det første gang, politiet hørte hans navn, og det skaber debat.

Demokratiminister Birgitta Ohlsson (Folkpartiet) siger til Dagens Nyheter, at hun ønsker en national handlingsplan mod radikalisering og terrorisme. Hun nævner Storbritannien og Danmark som foregangslande, idet de har overordnede strategier for at forebygge ekstremisme blandt muslimer. Hun siger, at Sverige indtil nu har haft forskellige måder at undersøge udviklingen på, men at det er vigtigt at få en mere formaliseret strategi.

Det kan blandt andet indebære mere overvågning og kontrol af borgerne, og sikkerhedspolitiet, Säpo, vil ganske givet få udvidet sine beføjelser.

Det får omvendt flere politikere til at advare om de etiske hensyn, og gruppeformand for Socialdemokraterne Sven-Erik Österberg siger til Svenska Dagbladet, at han ikke ønsker at støtte aflytning og overvågning, fordi det truer integriteten og friheden.

Den overbevisning deler hovedparten af det største oppositionspartis medlemmer.

Men samtidig er de fleste politikere enige om, at den svenske krisestyring skal forbedres markant. Efter bombesprængningen gik der flere timer, før de relevante ministre fik besked om, hvad der var sket, og først næste dag holdt statsminister Fredrik Reinfeldt et pressemøde, hvor han fremlagde den officielle udlægning af, hvad regeringen mente om sagen. Inden da havde udenrigsminister Carl Bildt bragt sig selv i søgelyset på en uheldig måde, da han på det sociale netværk Twitter skrev: "Et højst bekymrende forsøg på terrorangreb i en tætpakket del af det centrale Stockholm".