Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Et delt Sudan vil styrke islams rolle og øge sharia i den nordlige del af landet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et delt Sudan vil styrke islams rolle og øge sharia i den nordlige del af landet

Hvis det sydlige Sudan river sig løs fra det nordlige Sudan ved folkeafstemningen den 9. januar, ender det, ifølge landets præsident Omar al-Bashir (midten), som en islamisk stat.

- Scanpix.

Emneord for denne artikel

islam | sharia | Sudan | kristne mindretal | al-Bashir
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Sudans præsident, al-Bashir varsler, at det nordlige Sudan bliver en rent islamisk stat, hvis Syd-sudan løsriver sig ved folkeafstemningen den 9. januar

Det risikerer at gå fra skidt til værre med menneskerettighederne i det nordlige Sudan, når Sydsudan efter al sandsynlighed stemmer ja til at løsrive sig fra Sudan ved folkeafstemningen den 9. januar.

Præsident Omar al-Bashir har planer om at udskifte den nuværende, midlertidige forfatning, som (i hvert fald formelt) anerkender landets etniske og religiøse forskelle med en ny forfatning, som styrker islams rolle.

"Sharia og islam skal være hovedkilden til forfatningen, islam skal være den officielle religion, og arabisk det officielle sprog," sagde al-Bashir i en tale på tv i søndags.

Dermed lægger al-Bashir op til en øget undertrykkelse af befolkningen i Nordsudan.

Annonce
Det vil først og fremmest gå ud over mindretallene - herunder de mange kristne grupper - som ikke længere vil være beskyttet af forfatningen, men også den muslimske del af befolkningen vil blive ramt. Siden fredsaftalen i 2005, som også gav den midlertidige forfatning, er der - trods alt - sket en række lempelser i den måde, straffeloven bliver administreret på i Sudan.

Det er denne mere liberale praksis, der formentlig nu står for fald, både når det gælder kristnes ret til at udøve deres religion og frigjorte muslimske borgeres livstil.

"Man må forvente betydelige stramninger. Nogle sudanesere taler ligefrem om, at de frygter, at Sudan vil udvikle sig til et "afrikansk Afghanistan", hvor moralpolitiet i endnu større grad griber ind i folks levevis, og der er en konservativ fortolkning af sharia," siger Holger Bernt Hansen, professor emeritus ved Center for Afrikastudier.

Han er ikke overrasket over al-Bashirs udspil, men mener, at det er et ønske om at spille med musklerne over for Vesten. Landets ledelse, det vil især sige militæret, har formentlig accepteret, at Sydsudan bliver uafhængigt, men man har brug for at markere, at delingen har en pris.

"Et er, at Vesten har fået trumfet en mulighed for løsrivelse igennem, men der går grænsen så bogstavelig talt også. Reaktionen skal vise, at Nordsudan er herre i eget hus," siger Bernt Hansen.

En strammere fortolkning af islam giver desuden al-Bashir mulighed for at styrke sin egen autoritet internt i landet.

Ph.d. og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Bjørn Møller pointerer, at det er de seneste seks år, der har været specielle i Sudan på grund af den midlertidige forfatning. Nu vender man tilbage til den "normale" tilstand, hvor islam er tydeligt nævnt i forfatningen. Hvor store ændringerne bliver i praksis, finder han det svært at vurdere.

"Man må klart forvente et tilbageskridt for de kristne grupper og andre minoriteter, og det bliver en strammere tid, men hvor stram afhænger af, hvordan de politiske kort falder," siger han.

Bjørn Møller henviser til det virvar af store broderskaber, hvis forskellige alliancer - indbyrdes og med militæret og al-Bashirs - former sudanesisk politik. Deres baggrund er måske nok religiøs, men deres interesser er i høj grad også politiske og økonomiske. Derfor kan man ikke blot forvente, at de vil forfægte en rigid fortolkning af sharia.

Bekymringen retter sig i første omgang mod de kristne flygtninge i den nordlige del af landet, fordi deres status stadig er uafklaret ved en deling af landet. Kurt E. Larsen, ph.d. og lektor ved Menighedsfakultetet i Aarhus, peger på, at der eksisterer en lang række katolske menigheder i hovedstaden Khartoum, som nu kan få svært ved at fungere.

"Forholdene er allerede vanskelige for de kristne. Det her gør det kun værre."

Det skønnes, at cirka 1,5 millioner flygtninge fra syd stadig bor i og omkring Khartoum, selvom flere hundred tusinde vendte tilbage til syd efter fredsaftalen i 2005. Yderligere 250.000 flygtninge har registreret, at de vil vende tilbage i forbindelse med folkeafstemningen, men de humanitære organisationer vurderer, at kun cirka 150.000 rent faktisk gennemfører hjemrejsen.

Ifølge Kurt E. Larsen er det økonomisk tryggere at blive boende i Khartoum, fordi det er der, pengene og udviklingen er, men han frygter, at en ændret forfatning kan tvinge de kristne til at rejse til syd igen.

"De kan blive tvunget til at vælge mellem deres religion og de økonomiske fordele ved at være i Khartoum," siger han.

upoulsen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​