Carsten Bach-Nielsen |
22. december 2010
En legende fra middelalderen fortæller, at Maria svøbte den nyfødte Jesus i Josefs sokker. Motivet var engang udbredt, men findes i dag så vidt vides kun på altertavlen i Ajstrup Kirke i Vendsyssel
Hans Tausen udgav i 1539 sin postil, en dansk prædikensamling til hele kirkeåret - kun et par år efter den reformation, der skulle have sat helgenerne på pension og taget glansen af gudsmoderen, Maria. Hans Tausen havde imidlertid et godt og skarpt øje for de udsatte, og var nogen udsat - i egentligste forstand - var det den purunge Maria, der om vinteren var ude på Palæstinas veje, fordi hun sammen med sin mand skulle til folketælling i Betlehem.
Hans Tausens juleprædiken er et blik ind i mentaliteter, der ikke har ændret sig gennem århundrederne. Derfor forstår vi Maria som det udsatte menneske, og derfor kan vi have medfølelse. "Den medynk, man naturligt og almindeligvis plejer at vise den slags, hvor fattige eller fremmede de kunne være, fornam Maria intet af," skriver Hans Tausen. Maria måtte ligge og føde i stalden, medens husmoderen i kroen havde fuldt op at gøre med sine rige, drukne gæster. Hun har end ikke kastet nogle klude ud til hende, så hun havde noget at svøbe sit barn i.
Det er tydeligt, at Hans Tausen igennem hele prædikenen på god middelalderlig vis digter med på en række hændelser, som slet ikke findes i Det Nye Testamentes beretninger. Han lader Maria være alene. Først senere i en bisætning nævnes det, at Josef havde ydet hende den hjælp, det sømmede sig for ham at yde.
I middelalderen havde man fortalt historien således, at Maria havde født Jesusbarnet alene, mens hun var i ekstatisk bøn til Herren. Derfor sansede hun ikke, at hun fødte barnet; hun fødte uden smerte - i modsætning til Evas køn i øvrigt.
Da hun efter bønnen vender sig, ligger barnet i en stråleglans på jorden og hilser sin moder - og Maria er den første til at bøje knæ for sin herre, Jesus.
Under alt dette er Josef ude for at finde en jordemoder. Da han kommer tilbage i den mørke vinternat med uforrettet sag, har han sin lygte med. Dog skinner det nyfødte barn så kraftigt, at det blænder først Josef og siden hyrderne.
Sådan fortalte man i franciskanske kredse om fødslen - og Birgitta af Vadstena havde set fødslen netop sådan i en vision. Nok så vigtigt er det, at fødslen i senmiddelalderen i kunsten gengives i overensstemmelse med disse fortællinger.
Læser vi lidt videre i Hans Tausens juleprædiken, vil vi få at vide, at Maria til svøb for sit barn måtte tage, hvad hun selv havde, hovedklæde, forklæde, eller hvad hun kunne samle sammen. Ikke Josefs sokker, som de lyver hende på i Aachen! Hvad er nu det for noget med Josefs sokker?
Man har åbenbart på Hans Tausens tid haft en legende om, at Maria skulle have lavet svøb til Jesusbarnet af Josefs sokker. Det virker i givet fald som en feberredning for at få et mandligt element ind i fødselsberetningen - at Jesus som spæd ikke svøbtes i velduftende kvindeklæder, men i sure herresokker. Og historien skulle komme fra Aachen.
Det gør den også. I domkirken i Aachen opbevaredes i middelalderen et kosteligt relikvie, nemlig Josefs hoser, som Maria skulle have lavet Jesu svøb af. Hoserne eller sokkerne er for længst forsvundet, men de findes afbildet som relikvier i middelalderlige fremstillinger.
En række kirkespil og julesalmer fra Tyskland, Burgund og Nederlandene nævner Josefs hoser - og i senmiddelalderens billedkunst findes over 20 malerier og altertavler, hvor Josefs sokker er kommet med.
Ajstrup Kirke i Vendsyssel fik i 1618, altså hen ved 100 år efter Reformationen, en ny, stor træskåren altertavle med et enestående billedudvalg. Den var bekostet af den lokale herredsfoged.
Det er egentlig et kvindespor, der følges, idet vi ser Evas skabelse, Syndefaldet og menneskeslægtens forløsning ved Marias fødsel af verdens frelser. Adam spiller andenviolin i denne beretning. Og hvilken rolle spiller så den anden mand, Josef - om nogen overhovedet?
Altertavlens fødselsbillede er helt middelalderligt i sin fremstilling. Maria har født sit barn, der endnu ligger på jorden og lyser, mens dyrene fromt bøjer knæ for det. Hyrderne er blevet adviseret af englene på marken. De er på vej. Og så kommer Josef i samme øjeblik ind i billedet fra venstre. Der står han med sine hoser i hånden som en anden amerikansk julemand med julesokken. Josefs hjælp består altså her i, at han har taget sin ene sok af og nu tilbyder den som svøb.
Altertavlen i Ajstrup er den eneste, jeg kender i Danmark, der opviser dette sjældne motiv, der i 1618 vitterlig var en rest fra den katolske fortid. Måske avisens læsere kan finde flere fremstillinger af Josef med sokkerne?
kultur@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad