Uden at underkende den positive virkning det har haft for hærdede narkomaner at få fri adgang til heroin på statens regning, må jeg dog gøre opmærksom på at det ville være mere hensigtsmæssigt at bruge de 300.000 kr om året som behandlingen koster til at øge og fremme behandlingstilbud til misbrugerne.
At gøre mennesker til statsnarkomaner uanset hvor langt man er kommet ud i sin afhængighed, kan ikke være et samfunds opgave og hvilket menneskesyn ligger der til grund for et sådant tiltag?
Mennesket er ikke skabt til afhængighed men til frihed, og udfordringen må da ligge i at hjælpe netop de allermest hærdede som jo har været igennem de fleste behandlingstilbud, til et liv i frihed, ikke afhængighed.
Det er klart at misbrugeren selv (skal der også indføres gratis alkohol til alkoholikeren? eller en pose penge til ludomanen?), er taknemmelig for at få gratis adgang til sit misbrug, men inderst inde har de fleste misbrugerne et ønske om at komme ud af sin afhængighed, og det er det ønske der skal støttes.
A.N. grupperne, A.A. grupperne, Minnesota modellen samt de mange kommunale, private og kristne behandlingstilbud burde fra kommunernes side få langt større økonomisk opbakning og hjælp.
Sundhedsstyrelsen forventer, at 300 narkomaner vil være i statskontrolleret heroinmisbrug (man kalder det behandling) når klinikkerne om et eller to år kører med fuld belægning. Det er kun begyndelsen, gives der først fri adgang for en mindre gruppe vil presset vokse og det vil føre mere med sig, blive til en glidebane.
Den nuværende kurs med fri heroin afværger i første omgang en masse problemer, men på sigt gør den mere skade end gavn, da den sender et forkert signal om at afhængighed er O.K når blot den er styret.








































